En 20 procents nedskæring i arbejdstiden har ikke ramt produktiviteten, men har givet medarbejderne mindre stress, færre sygedage og færre opsigelser, beskriver forskerne bag et stort forsøg fra Storbritannien.
61 virksomheder og omkring 2.900 medarbejdere deltog i forsøget, der varede i seks måneder, og som viste overvejende positive resultater.
Mange respondenter i undersøgelsen fortalte, at de fandt det lettere at balancere arbejde med både deres familiemæssige og sociale liv, står der i en pressemeddelelse fra Cambridge Universitet.
»Det var almindeligt for medarbejdere at beskrive en betydelig reduktion af stress. Mange beskrev at kunne ‘lukke ned’ eller trække vejret nemmere derhjemme. En person fortalte os, hvordan dennes ‘søndagsangst’ var forsvundet,« fortæller Niamh Bridson Hubbard, der er en af forskerne bag forsøget.
Samtidig var »det store flertal af virksomheder også tilfredse med, at virksomhedens ydeevne og produktivitet var vedligeholdt,« står der i rapporten, og den gennemsnitlige omsætning steg endda med 1,4 procent.
\ Forsøget i tal
Alt i alt beskriver studiet:
- at 39 procent af medarbejderne følte sig mindre stressede.
- 71 procent oplevede at være mindre udbrændte (oversat fra ‘burnout’).
- 54 procent oplevede en bedre balance mellem arbejdsliv og familiemæssige og sociale forpligtelser.
- 65 procent færre sygedage.
- 57 procent fald i opsigelser.
- Omsætningen i den pågældende periode steg med 1,4 procent i gennemsnit.
Selvom de deltagende virksomheder ifølge en pressemeddelelse forpligtede sig på at nedsætte arbejdstiden med 20 procent, var den nedsætte arbejdstid i praksis mindre end det. I gennemsnit nedsatte virksomhederne den samlede arbejdstid fra 38 til 34 timer.
Flere medarbejdere i én stor virksomhed var dog bekymrede over øget arbejdsbyrde, mens ansatte i kreative virksomheder udtrykte bekymring over, at de kortere, mere intense dage betød mindre ustruktureret snak, hvor der ofte genereres nye ideer.
De deltagende virksomheder spændte vidt – med i forsøget var blandt andet en restaurant, et animationsstudie og en IT-virksomhed.
Et bedre arbejds- og familieliv
Ved afslutningen af det seks måneder lange forsøg sagde mange af lederne, at de ikke kunne forestille sig at vende tilbage til en 5-dages uge. 56 ud af de 61 firmaer er fortsat med 4-dages ugen efter forsøgets afslutning.
»En fire-dages uge betyder et bedre arbejdsliv og familieliv for så mange mennesker,« konkluderer en af forskerne, Brendan Burchell, i pressemeddelelsen.
Under forsøget beholdt medarbejderne samme løn, som de havde haft under deres 5-dages arbejdsuge.
Der var ikke en fast form for måde, hvorpå virksomhederne indførte de kortere uger. De fleste tog fredag ud, mens andre brugte den ekstra fridag fleksibelt, og nogle tog flere halve dage fri. Arbejdsugerne i forsøget var i gennemsnit sat ned fra 38 timer til 34 timer om ugen.
Forsøget er organiseret af NGO’erne ‘4 Day Week Global‘ og ‘4 Day Week Campaign’, der arbejder for en 4-dages arbejdsuge. Forskningen er lavet af forskere fra Cambrigde Universitet, Boston College og tænketanken Autonomy.
\ Læs mere
Kræver mere effektiv arbejdstid
De positive resultater kommer ikke bag på Agnete Meldgaard Hansen, der forsker i arbejdsliv og er lektor ved Roskilde Universitet.
Hun har selv forsket i 4-dages arbejdsuger i Kerteminde Kommune og fortæller, at hun har set frem til resultaterne fra dette forsøg, da der ikke er meget databaseret viden på dette felt.
»Det viser, at 4-dages arbejdsuger langt hen ad vejen holder, hvad det lover. Det giver gladere medarbejdere og en bedre work-life-balance, uden at det tilsyneladende går ud over produktiviteten,« siger hun.
Hun tilføjer, at hun ikke haft mulighed for at dykke ned i rapportens metoder, men at forskerne og institutionen bag er respekterede og troværdige.
Agnete Meldgaard Hansens egen forskning adskiller sig fra dette forsøg på flere punkter, men hun genkender, at de færre arbejdsdage giver mere overskud og god respons fra medarbejdere såvel som ledere.
Hun tilføjer dog, at alle fordelene ikke vælter ind, bare fordi man skærer en dag væk, men at det også kræver en omstilling og mere effektiv arbejdstid.
»De færre dage kalder også på mere strukturerede dage. I de forsøg med 4-dages arbejdsuge, vi har studeret, er der eksempelvis blevet indført skarpere pauser og ‘fokustid’, hvor medarbejderen ikke må forstyrres. Der har i højere grad været fokus på at effektivisere den tid, man har,« siger hun.
»Jeg tror ikke, man ville få samme resultater, hvis man bare fortsatte i samme gear og skar en dag af.«
\ Forskning søger løsninger
Enorm interesse
I forsøget modtog virksomhederne to måneders forberedelse med workshops, coaching og støtte fra andre firmaer med erfaring i kortere arbejdsuger.
Kan sådan en rapport få en masse arbejdspladser til at lægge om til 4-dages arbejdsuge?
»Det er svært at sige. Der er enorm interesse for det, men der er stadig utroligt få, der faktisk har indført det,« svarer Agnete Meldgaard Hansen.
»Men jeg synes, at den stigende interesse for det signalerer, at der er mange, der i højere grad tænker over, hvilken plads arbejde skal have i deres liv.«
Agnete Meldgaard Hansen fortæller, at i forhold til hendes egen forskning, udkommer der en rapport senere til foråret.
