Forestil dig at få en alvorlig kæbeoperation uden adgang til moderne hospitaler. For 2.500 år siden overlevede en ung kvinde i Sibirien netop det.
Nu viser nye skanninger, at hun faktisk overlevede den komplicerede operation, hvor hun fik indsat en form for primitiv protese.
Det skriver Livescience på baggrund af en oversat pressemeddelelse fra Novosibirsk Statsuniversitet (NSU).
Ved hjælp af CT-skanninger har forskere kigget ind i kraniet på den delvist mumificerede kvinde. Forskerne formoder, at kvinden var omkring 25-30 år gammel, da hun døde, og tilhørte Pazyryk-kulturen, som er et nomadefolk fra jernalderen, der levede i det sydlige Sibirien.
Ifølge mediet afslørede skanningerne, at kvinden havde fået en alvorlig hovedskade, som ødelagde hendes højre kæbeled. Forskerne mistænker, at hun kan være kommet til skade ved et fald fra en hest hest.
Kæbeleddet, også kaldet TMJ, er det led, der gør, at vi kan åbne og lukke munden. Skaden ville normalt have gjort det svært at tale og spise.
Forskerne var overraskede over selve behandlingen af skaden, skriver Live Science. De fandt små, tynde kanaler boret ind i de to knogler, der udgør kvindens højre kæbeled. I kanalerne lå der rester af hestehår eller dyresener, der holdt leddet sammen.
»Denne primitive protese holdt ledfladerne sammen og gjorde det muligt for patienten at bevæge kæben,« siger Andrey Letyagin, der er radiolog ved den Sibiriske Afdeling af Det Russiske Videnskabsakademi ifølge Live Science.
Han tilføjer, at kvinden med stor sandsynlighed må have haft smerter og derfor ikke tyggede i den skadede side.
Nye knogledannelser omkring hullerne viser, at hun overlevede operationen i måneder eller måske år efter. Hendes tænder i venstre side var ekstra slidte, hvilket tyder på, at hun kun tyggede i den side.
Ifølge forskerne kan det være første gang, man har fundet beviser på netop denne type kæbeoperation. Fundet peger på, at Pazyryk-folket havde en overraskende evne til at udføre komplekse kirurgiske indgreb for at redde liv.
Selvom kvinden blev begravet uden rige gravgaver, viser den vellykkede operation ifølge Natalia Polosmak, der er arkæolog ved den Sibiriske Afdeling af det Russiske Videnskabsakademi, at hendes liv blev anset som værdifuldt, skriver Live Science på baggrund af studiet, der er udgivet i tidsskriftet Problems of Archaeology, Ethnography, Anthropology of Siberia and Neighboring Territories.
