11. september: Dyk ned i konspirationsteorier, terroristernes tanker og overraskende konsekvenser
Videnskab.dk har samlet en række artikler i anledning af 20-årsdagen for angrebene i USA.
World Trade Center 11 september 2001

Brandmænd og journalister ved området, der senere kom til at hedde 'Ground Zero', efter angrebene 11. september 2001. (Foto: Shutterstock)

Brandmænd og journalister ved området, der senere kom til at hedde 'Ground Zero', efter angrebene 11. september 2001. (Foto: Shutterstock)

11. september 2021 markerer 20-årsdagen for terrorangrebene, der rystede USA og sendte chokbølger gennem resten af den vestlige verden. 

Billederne af de to passagerfly, der 11. september 2001 fløj ind i tårnene i New York, skrev sig med et ind i historiebøgerne, og for mange - særligt amerikanere - blev der et før og et efter 9/11. 

I alt mistede omkring 3.100 mennesker livet ved terrorhandlingerne, men det stoppede langt fra ved dødstallet og de sammenstyrtede tårne. For de langsigtede konsekvenser er stadig aktuelle den dag i dag, hvor krigen mod terror fortsat fylder meget i den globale sikkerhedspolitik. 

Vi bringer her et udpluk af de vigtigste artikler på Videnskab.dk, der gør dig klogere på 11. september 2001. Når du klikker på de fremhævede ord, ledes du videre til den fulde artikel. 

Konspirationsteorier

I tiden efter 11. september fulgte en lang række af konspirationsteorier, der forkastede de officielle forklaringer på terrorhandlingen og søgte at komme med deres egne fortællinger om angrebet.  

Skeptikerne havde kronede dage, og deres teorier samlede sig i hobetal. For hvordan med de eksplosioner, som vidner angiveligt hørte inden sammenstyrtningen? Og hvad med amerikanerne selv, havde de en finger med i spillet?

9/11 konspiration usa protest sandhed konspirationsteori

9/11 har tiltrukket mange konspirationsteoretikere gennem årene. Her tilhængere af 9/11-sandhedsbevægelsen, der omtaler sig selv som 'Truthers'. (Foto: Shutterstock)

Artiklen '11. september - en konspirationsteori' giver overblikket over de mest markante konspirationsteorier, der voksede frem efter katastrofen, og som tusindvis af mennesker stadig abonnerer på her 20 år efter. 

En af de mere markante skeptikere herhjemme, lektor Niels Harrit fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, peger for eksempel på, hvordan forklaringen på de to tårnes kollaps, ifølge hans forskning, aldrig har givet mening. Læs mere om det i artiklerne 'Dansk forsker: Eksplosivt nanomateriale fundet i støvet fra World Trade Center' og 'Niels Harrit: Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11'. 

Og i artiklen ‘Derfor styrtede World Trade Center sammen’, mener en norsk forsker, at han har forklaringen på 'uforklarlige' eksplosionslyde i tvillingetårnene 11.september 2001 – lyde, der affødte mange konspirationsteorier.

Sværere at navigere i trafikken

9/11 efterlod store dele af verden i en tilstand af chok, og skaderne fra angrebene sås ikke kun i de massive ødelæggelser, som terroristerne forårsagede. 

Forskning viser blandt andet, hvordan amerikanere, der boede tæt på World Trade Center, blev så påvirkede af angrebene, at de blev dårligere til at navigere i trafikken.

Artiklen '11. september gjorde folk til dårlige bilister' gør dig klogere på, hvordan et hold af psykologer fra University of Minnesota fandt frem til den overraskende eftervirkning gennem en analyse af tal fra det amerikanske transportministerium.

Herhjemme viste det sig også, at nogle danskere blev voldsomt påvirkede af angrebene den 11. september. I artiklen '9/11 udløste psykiske lidelser hos danskere' kan du læse mere om dansk forskning, der peger på, at angrebet på World Trade Center i New York for 20 år siden medførte psykisk sygdom hos mange danskere. 

Der blev blandt andet registreret en målbar stigning i antallet af såkaldte belastnings- og tilpasningsreaktioner, diagnosticeret på psykiatriske hospitaler i Danmark. 

Turbo på sikkerhed i lufthavne 

For lufthavne rundt omkring i verden indvarslede angrebene også en ny og markant anderledes hverdag, når det kom til sikkerheden.

Der blev sat turbo på udviklingenen af sikkerhedsudstyr i lufthavne og på fly, så det fremover skulle være nemmere at opspore terroristerne, før katastrofen indtraf. 

9/11 11. september sikkerhed fly lufthavne

Skoskanneren MagShoe bliver allerede brugt i blandt andet Spanien. (Foto: IDO Security)

I artiklen 'Top 5: Vild Teknik skal forhindre nyt 9/11', der er fra 2011, finder du et overblik over 5 teknologiske løsninger, som dengang blev set som de nye teknologier, der skulle hindre terrorangreb som det, der ramte USA. 

Sikkerheden i lufthaven er ganske vis kommet langt siden i 2011 - men spørgsmålet er også, hvor langt teknologien egentligt kan hjælpe os? Kan algoritmer også forudsige og forhindre terrorangreb? I artiklen her, der er af nyere dato, bringer en forsker de vigtigste argumenter for, hvorfor disse teknologier er uanvendelige til terrorbekæmpelse.

Han peger blandt andet på, at algoritmer er simple automatiske redskaber, hvorfor de er meget dårlige til at forstå meget komplekse problemer som terror, der handler om politik, postkolonialisme, den vestlige verdensorden og religion. 

Krigen mod terror

Med 9/11 er det uundgåeligt at komme ind på terrorisme som et fænomen i sig selv, og i tiden efter angrebene spurgte mange formentligt sig selv, hvad der egentlig skal til, for at et menneske går ud og begår en terrorhandling. 

I artiklen ‘Hvad driver en terrorist?’ forsøger vi at finde svaret i forskningen. 

Og selvom terrorisme ganske vist eksisterede længe før angrebene 11. september, markerer datoen for mange et 'før og et efter 9/11', når det kommer til terrorangreb. I artiklen ‘Hvad er terrorisme, og er den blevet værre’ forsøger forskningen at komme nærmere, om terrorisme blev værre efter 9/11. 

En ting, der i hvert fald ændrede sig mærkbart efter angrebene for 20 år siden, var bekæmpelsen af - eller krigen mod - terror. Datoen var således startskuddet til Vestens krig mod terror, der begyndte med amerikanernes invasion af Afghanistan, hvor jagten gik ind på Al Qaeda og dens leder, Osama bin Laden, der blev udset som hjernen bag angrebene. 

På den måde blev Afghanistan hevet ind i Vestens krig mod terrorisme. Artiklen 'Hvorfor bliver der ved med at være krig i Afghanistan' forklarer blandt andet, hvordan 9/11 påvirkede det krigshærgede land, som amerikanerne og resten af det internationale samfund først forlod i år - 20 år senere.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.