11. september 2021 markerer 20-årsdagen for terrorangrebene, der rystede USA og sendte chokbølger gennem resten af den vestlige verden. 

Billederne af de to passagerfly, der 11. september 2001 fløj ind i tårnene i New York, skrev sig med et ind i historiebøgerne, og for mange - særligt amerikanere - blev der et før og et efter 9/11. 

I alt mistede omkring 3.100 mennesker livet ved terrorhandlingerne, men det stoppede langt fra ved dødstallet og de sammenstyrtede tårne. For de langsigtede konsekvenser er stadig aktuelle den dag i dag, hvor krigen mod terror fortsat fylder meget i den globale sikkerhedspolitik. 

Vi bringer her et udpluk af de vigtigste artikler på Videnskab.dk, der gør dig klogere på 11. september 2001. Når du klikker på de fremhævede ord, ledes du videre til den fulde artikel. 

Konspirationsteorier

I tiden efter 11. september fulgte en lang række af konspirationsteorier, der forkastede de officielle forklaringer på terrorhandlingen og søgte at komme med deres egne fortællinger om angrebet.  

Skeptikerne havde kronede dage, og deres teorier samlede sig i hobetal. For hvordan med de eksplosioner, som vidner angiveligt hørte inden sammenstyrtningen? Og hvad med amerikanerne selv, havde de en finger med i spillet?

9/11 har tiltrukket mange konspirationsteoretikere gennem årene. Her tilhængere af 9/11-sandhedsbevægelsen, der omtaler sig selv som 'Truthers'. (Foto: Shutterstock)

Artiklen '11. september - en konspirationsteori' giver overblikket over de mest markante konspirationsteorier, der voksede frem efter katastrofen, og som tusindvis af mennesker stadig abonnerer på her 20 år efter. 

En af de mere markante skeptikere herhjemme, lektor Niels Harrit fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, peger for eksempel på, hvordan forklaringen på de to tårnes kollaps, ifølge hans forskning, aldrig har givet mening. Læs mere om det i artiklerne 'Dansk forsker: Eksplosivt nanomateriale fundet i støvet fra World Trade Center' og 'Niels Harrit: Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11'. 

Og i artiklen ‘Derfor styrtede World Trade Center sammen’, mener en norsk forsker, at han har forklaringen på 'uforklarlige' eksplosionslyde i tvillingetårnene 11.september 2001 – lyde, der affødte mange konspirationsteorier.

Sværere at navigere i trafikken

9/11 efterlod store dele af verden i en tilstand af chok, og skaderne fra angrebene sås ikke kun i de massive ødelæggelser, som terroristerne forårsagede. 

Forskning viser blandt andet, hvordan amerikanere, der boede tæt på World Trade Center, blev så påvirkede af angrebene, at de blev dårligere til at navigere i trafikken.

Artiklen '11. september gjorde folk til dårlige bilister' gør dig klogere på, hvordan et hold af psykologer fra University of Minnesota fandt frem til den overraskende eftervirkning gennem en analyse af tal fra det amerikanske transportministerium.

Herhjemme viste det sig også, at nogle danskere blev voldsomt påvirkede af angrebene den 11. september. I artiklen '9/11 udløste psykiske lidelser hos danskere' kan du læse mere om dansk forskning, der peger på, at angrebet på World Trade Center i New York for 20 år siden medførte psykisk sygdom hos mange danskere. 

Der blev blandt andet registreret en målbar stigning i antallet af såkaldte belastnings- og tilpasningsreaktioner, diagnosticeret på psykiatriske hospitaler i Danmark. 

Turbo på sikkerhed i lufthavne 

For lufthavne rundt omkring i verden indvarslede angrebene også en ny og markant anderledes hverdag, når det kom til sikkerheden.

Der blev sat turbo på udviklingenen af sikkerhedsudstyr i lufthavne og på fly, så det fremover skulle være nemmere at opspore terroristerne, før katastrofen indtraf. 

Skoskanneren MagShoe bliver allerede brugt i blandt andet Spanien. (Foto: IDO Security)

I artiklen 'Top 5: Vild Teknik skal forhindre nyt 9/11', der er fra 2011, finder du et overblik over 5 teknologiske løsninger, som dengang blev set som de nye teknologier, der skulle hindre terrorangreb som det, der ramte USA. 

Sikkerheden i lufthaven er ganske vis kommet langt siden i 2011 - men spørgsmålet er også, hvor langt teknologien egentligt kan hjælpe os? Kan algoritmer også forudsige og forhindre terrorangreb? I artiklen her, der er af nyere dato, bringer en forsker de vigtigste argumenter for, hvorfor disse teknologier er uanvendelige til terrorbekæmpelse.

Han peger blandt andet på, at algoritmer er simple automatiske redskaber, hvorfor de er meget dårlige til at forstå meget komplekse problemer som terror, der handler om politik, postkolonialisme, den vestlige verdensorden og religion. 

Krigen mod terror

Med 9/11 er det uundgåeligt at komme ind på terrorisme som et fænomen i sig selv, og i tiden efter angrebene spurgte mange formentligt sig selv, hvad der egentlig skal til, for at et menneske går ud og begår en terrorhandling. 

I artiklen ‘Hvad driver en terrorist?’ forsøger vi at finde svaret i forskningen. 

Og selvom terrorisme ganske vist eksisterede længe før angrebene 11. september, markerer datoen for mange et 'før og et efter 9/11', når det kommer til terrorangreb. I artiklen ‘Hvad er terrorisme, og er den blevet værre’ forsøger forskningen at komme nærmere, om terrorisme blev værre efter 9/11. 

En ting, der i hvert fald ændrede sig mærkbart efter angrebene for 20 år siden, var bekæmpelsen af - eller krigen mod - terror. Datoen var således startskuddet til Vestens krig mod terror, der begyndte med amerikanernes invasion af Afghanistan, hvor jagten gik ind på Al Qaeda og dens leder, Osama bin Laden, der blev udset som hjernen bag angrebene. 

På den måde blev Afghanistan hevet ind i Vestens krig mod terrorisme. Artiklen 'Hvorfor bliver der ved med at være krig i Afghanistan' forklarer blandt andet, hvordan 9/11 påvirkede det krigshærgede land, som amerikanerne og resten af det internationale samfund først forlod i år - 20 år senere.