Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Yikes! Britisk kvinde vendte hjem fra ferie med larve i panden

Annonce:

En lækker tan, souvenirs eller gode minder. Det er oftest de ting, som man håber på at tage med sig hjem fra sine rejser.

En 55-årig britisk kvinde vendte dog hjem med noget, som de færreste kunne ønske sig, da hun havde været på en trekkingtur i Ugandas tropiske regnskov, skriver Science Alert.

LÆS OGSÅ: Top 10: Her er insekterne med de sejeste superkræfter

Det startede som en mindre bule i panden, som, lægerne i Storbritannien i første omgang mente, var et opsvulmet insektbid.

Så lægerne sendte kvinden hjem med en antibiotikakur, men tre dage senere vendte hun tilbage med en forvokset bule og i større smerter.

Det var her, at lægerne opdagede, at hun ikke var alene.

Nærmere undersøgelser af hævelsen viste, at der var et lille sted i bulen, hvor den lækkede vand, og det var her, at lægerne opdagede, at en sjælden regnskovs-snylter, en larve fra en såkaldt Lund-flue, havde slået sig ned i kvindens pande.

Annonce:
Larven er markeret på dette billede, som lægerne tog. De fire krydser viser, hvor den har slået sig ned. (Wade et al., BMJ Case Reports, 2019)

Det var en overraskende opdagelse, da Lund-fluer sædvanligvis lægger sine æg i sand og tøj og ikke i mennesker - og især ikke i hovedet på mennesker.

Teorien går på, at kvinden er blevet inficeret med ægget, da hun tørrede sit hår i et håndklæde, der havde hængt til tørre udenfor i junglen.

Når ægget efter tre dage udklækkes, finder larven en måde at slå sig ned på, og her vælger den oftest den tyndeste del af huden, som den siden borer sig ned i og efterlader et lille hul, så den kan trække vejret.

Herefter vokser den sig kun større, hvilket kan være ekstremt smertefuldt for den person, der tilfældigvis er blevet gjort til larve-bolig.

Efter en uge har larven vokset sig færdig og er blevet til en flue, der er klar til at sprede sine vinger og forlade pubben.

LÆS OGSÅ: Se 'verdens grimmeste insekter'

Annonce:

Inden det skete, fik kvinden dog opereret den ud, og selvom det kan virke som en haste-operation, så er det vigtigt, at man ikke forhaster processen, for så kan det kun gå endnu mere galt.

Larven kan ikke tvinges ud, da den har kroget sig fast i vævet under huden, og hvis larven moses under forsøget, vil det kun lede til en endnu værre betændelse.

Lægerne formåede dog at fjerne larven ved at smøre vaseline på den lille åbning, hvorfra larven trak vejret. Det fik larven til at bevæge sig længere ud mod åbningen, hvilket gjorde det muligt for lægerne at fjerne den.

LÆS OGSÅ: Klima-forandringer jager insekter nordpå

Man har kun set 14 lignende tilfælde i verden siden 1970, og det var kun anden gang, man nogensinde havde set det i Storbritannien.

Hele tilfældet er beskrevet i tidsskriftet BMJ Case Reports.

LÆS OGSÅ: Er det en penis? Hule-insekt bytter sexroller og kønsorganer

Annonce:

LÆS OGSÅ: Vamle væsner kravler ind i dig

fghs