Klima-forandringer jager insekter nordpå
Ny international forskning viser, at insekter flygter mod nord i Europa, fordi det bliver for varmt i syd. Det kan have stor betydning for de europæiske økosystemer.

Denne røde guldsmed, kaldet <i>Crocothemis erythraea</i>, har det fint med et varmt klima. Andre mørkere arter kæmper med varmen, hvilken bliver et problem, når klimaet bliver lunere i fremtiden. Derfor flygter mørke insekter som guldsmede og sommerfugle mod nord netop nu. (Foto: Nature Communications)

Når klimaet bliver varmere, ændrer levevilkårene sig for alle klodens dyr.

Forskere vurderer, at det vil komme til at betyde, at mange arter bosætter sig i nye områder i jagten på lavere temperaturer. 

Nu viser et nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at forskerne har ret i deres vurdering.

Sommerfugle og guldsmede er gennem de sidste 20 år flygtet mod nord i Europa. Årsagen er, at det er blevet for varmt for insekterne i de områder, der ellers gennem årtusinder har været deres faste levested.

Studiets danske islæt, professor og direktør for Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet Carsten Rahbek forklarer:

»Insekter kan ikke selv regulere deres kropsvarme, men er afhængig af temperaturen i omgivelserne. Derfor forventer vi, at mange insekter vil være nødt til at finde nye levesteder, når klimaet ændrer sig, og temperaturen stiger. Vores studie slår fast, at det ikke blot kommer til at ske i fremtiden, men at det sker lige nu og her. Artssammensætningen blandt insekterne brydes op netop nu, og folk gør sig ikke klart, hvor store forandringerne bliver for økosystemerne,« fortæller Carsten Rahbek.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Guldsmede er flygtet mod nordøst

I det nye studie har forskerne kigget på udbredelsen af 473 sommerfugle- og guldsmedearter i Europa i dag og for guldsmedenes vedkommende også for 20 år siden.

Undersøgelsen viser, at guldsmedenes udbredelse har ændret sig dramatisk for mange arters vedkommende. Det samme er formentlig også gældende for sommerfuglene, viser studiet.

Nogle arters levesteder er blevet indskrænket, mens mange arter er flyttet mod nordøst, hvor klimaet er køligere.

»For insekter som sommerfugle og guldsmede er der kontant afregning ved kasse ét. Når klimaet ændrer sig, er den enkelte art nødt til at flytte for at undslippe en stigende kropstemperatur, arten ikke evolutionært er tilpasset. Vi kan se, at det allerede er sket. Andre dyr, som blandt andet pattedyr, kan regulere deres kropsvarme, og derfor betyder temperaturen måske ikke lige så meget, som den gør for insekter,« fortæller Carsten Rahbek, der antager, at flytningen med klimaet ikke bare sker for sommerfugle og guldsmede, men for alle insekter.

Mørke sommerfugle lider

Alle sommerfugle- og guldsmedearter er dog ikke lige udsatte for de stigende temperaturer.

Mørke insekter optager varme lettere, fordi dunkle farver reflekterer færre af solens stråler. Derfor er de særligt sårbare, når klimaet ændrer sig til det varmere.

Fordeling af guldsmede i forhold til farvenuancer. De orange og gule farver viser, hvor i Europa lyse guldsmede lever, mens de blå farver viser, hvor de mørke guldsmede lever. Gennem de seneste 20 år er flere mørke guldsmede flygtet mod nord i Europa. (Illustration: Nature Communications)

Dette fænomen fandt forskerne også i deres undersøgelse.

Ved at lave farvekort over de forskellige arters farver og analysere farvenuancerne med billedanalysesoftware kunne forskerne se, at specielt arter med mørke farvenuancer dominerer mod nord i Europa, mens lyse arter holder til i syd.

For guldsmedenes vedkommende var mange mørke arter endda forsvundet ud af Sydeuropa og havde søgt tilflugt længere mod nord.

»Udbredelsen af arterne viser, at der i Sydeuropa er meget færre mørke sommerfugle- og guldsmedearter i dag, end der var for 20 år siden. Det er en direkte konsekvens af klimaforandringerne, der har gjort det for varmt at være mørk de steder. Resultatet er, at specielt de mørke arter må flytte nye steder hen,« siger Carsten Rahbek.

Skaber store problemer

Problemet med et skifte i insektarters udbredelse er, at det kan have indflydelse på:

  • Økosystemerne. Manglen eller tilkomst af nye arter kan skabe dominoeffekter, som forskerne ikke kan forudsige konsekvenserne af.
  • Landbruget. Landbruget er afhængig af både en geografisk og en periodisk tilknytning af insekter til bestøvning af afgrøderne.
  • Insekterne selv. Hvis der inden for samme art er forskellige farvenuancer, kan et ændret klima gøre arten som helhed mere lys, hvilket kan skabe problemer i forhold til eksempelvis kamuflage.

»Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, når arter flytter ind eller ud af områder. Vi ved bare, at det bliver meget anderledes end i dag. Økosystemerne har fundet en eller anden form for ligevægt gennem titusinder af år, og nu forskydes den ligevægt. Jeg vil ikke tegne et eller andet dommedagsscenarie, for vi ved faktisk ikke, hvilken betydning skiftet i økosystemerne får. Kun at det bliver meget anderledes,« fortæller Carsten Rahbek.

Carsten Rahbek fortæller også, at insekternes indflydelse på landbruget bliver omfordelt. Det kan være, at områder, der i dag er gode at dyrke afgrøder i, bliver ringere i fremtiden. Men det kan samtidig være, at større områder bliver bedre.

»Der sker lige nu og her en omfordeling, og den afgørende faktor er, om vi mennesker kan tilpasse os ændringerne i økosystemerne hurtigt nok,« siger Carsten Rahbek.

Forskerkollega: Klima er ikke det vigtigste

Seniorforsker Toke Thomas Høye forsker blandt andet i sommerfugle ved Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) ved Aarhus Universitet.

Han mener, at studiet er meget interessant og viser meget klart, hvor stor en effekt klimaet har på udbredelsen af insekter som dagsommerfugle og guldsmede.

Alligevel advarer Toke Thomas Høye også mod at tro, at insekternes største trussel er klimaet.

»Guldsmede og sommerfugle er blandt de mest sensitive arter i forhold til udbredelsesændringer. På den måde illustrerer studiet på overbevisende vis, hvor stor klimaændringernes betydning for samfund af vilde arter er. Men i forhold til bevaring af mangfoldigheden af arter må hensyn til dyrenes farve dog ikke styre dagsordenen. Tab af habitat spiller den mest afgørende rolle for bestande af sjældne arter, der typisk er lavmobile og stiller store krav til deres levesteder. I arbejdet med at sikre de enkelte sjældne arters overlevelse til fremtidige generationer er klimahensyn ofte en luksus, vi ikke har råd til,« siger Toke Thomas Høye.

Carsten Rahbek er helt enig med Toke Thomas Høye i, at sommerfuglenes største trussel er ødelæggelsen af deres levesteder. Det er et synspunkt han har fremført både nationalt og internationalt i mange år. Det nye studie viser blot, at klimaet også spiller en vigtig rolle.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker