Virtual reality gør nye læger markant bedre

Har du nogensinde tænkt over, at læger er nødt til at øve sig på patienter for at lære at foretage hjerteoperationer eller operere for grå stær? Det samme gælder læger, der skal lære at udføre vaginale ultralydsundersøgelser eller fjerne en blindtarm.

Lægerne er nødt til at øve sig på rigtige patienter for at lære og blive bedre, men i en tid hvor medicinske fejl berettiget er i mediernes søgelys, er alle patienter ikke lige trygge ved at være træningsobjekt for nyuddannede læger.

Der er dog en anden vej, viser ny dansk forskning, og den vej går via virtual reality og simulatorer.

Læge, ph.d. og forsker Martin G. Tolsgaards forskning viser, at nye læger, som får simulationsbaseret oplæring forud for klinisk træning, er markant bedre rustet til at forsøge sig på patienter senere hen.

»Vores forskning viser meget klart, at der er store fordele ved at lade læger under uddannelse træne på simulatorer, før de får lov at øve sig på rigtige patienter. Vi kunne blandt andet se, at de hurtigere opnåede ekspertniveau og kunne udføre undersøgelser på egen hånd, der var mindre behov for supervision fra en speciallæge, og patienterne havde også en markant bedre oplevelse under undersøgelserne. Derfor er det noget, vi bør udbrede meget mere, da det er en klar fordel for lægerne, patienterne og sundhedsvæsenet som helhed,« siger Martin G. Tolsgaard om forskningen, der er støttet af TrygFonden og er udmundet i syv videnskabelige artikler og for nyligt afleveret som et disputats.

\ Læs mere

Dyrlæger lærer at operere på bamser

Piloter har længe brugt simulatorer

Lars Konge er professor i medicinsk uddannelse på Københavns Universitet og leder af Simulationscenter Rigshospitalet. Desuden er han forskningsleder for Copenhagen Academy for Medical Simulation and Education (CAMES), der er verdens største center inden for teknisk simulationsforskning.

Lars Konge kender Martin Tolsgaards forskning og mener, at det er meget relevant at se på simulation for at forbedre lægers færdigheder. Professoren sammenligner blandt andet læger med piloter, der ligesom læger har andre folks liv i deres hænder.

»Risikoen for at dø i en flyulykke er ufattelig lille, og hvis man spørger piloterne om årsagen, svarer langt de fleste af dem, at det skyldes simulationstræning, der forbereder dem på at sidde i et fly og på alle tænkelige situationer, hvor de skal reagere på et eller andet,« siger Lars Konge.

Til sammenligning er risikoen for at dø, når man kommer på hospitalet, meget større. Et amerikansk studie af John Hopkins viste for nylig, at medicinske fejl er den tredjehyppigste dødsårsag i USA. Der dør lige så mange mennesker af medicinske fejl som af skud, lungesygdomme, trafikulykker og selvmord tilsammen.

Ifølge Lars Konge er der ingen grund til at tro, at det ser anderledes ud i Danmark.

»Alligevel har vi ikke tradition for at kigge på patientsikkerhed på samme måde, som man i luftfartsbranchen kigger på passagersikkerhed. Men det er ved at komme, og her er det forskning som Martin Tolsgaards, der baner vejen,« siger Lars Konge, der også er svært glad for, at vi i Danmark er verdensførende på området.

»Det gør en vestjyde som mig stolt,« siger han.

\ Læs mere

Ny robot er bedre til at operere end læger

Ultralydsskanninger er svære at udføre

I sin forskning har Martin Tolsgaard specifikt undersøgt, hvordan simulationsbaseret oplæring i vaginal ultralyd er en god måde at forbedre nyuddannede læger til at udføre vaginale ultralydsundersøgelser. Det kan dreje sig om undersøgelser af graviditet uden for livmoderen eller blødning under graviditet.

Her undersøger en speciallæge normalt kvinden med en ultralydsskanner og tolker de billeder, skanneren producerer.

»Kigger man på billeder fra en ultralydsskanner, vil man som nyuddannet læge ikke vide, hvad man skal se efter, og der er stor risiko for, at man kan komme til at fejltolke. Derfor skal der altid være en seniorkollega til stede til at supervisere, og hvis undersøgelsen ikke er udført godt nok, skal den laves om. Det er en intim undersøgelse, der kan være forbundet med ubehag. Derfor er det sjældent sjovt at skulle gentage skanninger eller bruge unødig lang tid på grund af sikkerhed,« siger Martin Tolsgaard.

Derfor har forskellige firmaer da også udviklet simuleringsværktøjer til eksempelvis vaginale ultralydsskanninger, og det er dem, Martin Tolsgaard har undersøgt effekten af i sin forskning.

Simuleringsværktøjerne er dog på nuværende tidspunkt ikke standard i lægers uddannelse, men det burde de nok være.

Læger blev markant bedre til at foretage skanninger

I sine undersøgelser har Martin Tolsgaard set på, hvordan læger, der havde trænet på en simulator, inden de undersøgte patienter, klarede sig i forhold til læger, der udelukkende trænede på patienter.

I alt er det blevet til syv studier med forskellige formål.

I et af studierne inddrog Martin Tolsgaard en gruppe nyuddannede læger og lod halvdelen følge den almindelige kliniske oplæring på patienter, mens den anden halvdel ikke fik lov at øve sig på patienter, før de havde opnået ekspertniveau på simulatoren.

Efter flere måneders oplæring undersøgte forskeren, hvordan de to grupper præsterede i 40 vaginale ultralydsskanninger på rigtige patienter. Kvaliteten blev vurderet af eksperter, som også tilkendegav, om de forskellige læger fortsat havde behov for supervision.

Resultaterne viste, at de læger, som alene havde øvet sig på patienter, kun for otte procents vedkommende blev vurderet kompetente til at udføre undersøgelserne selvstændigt uden at have en speciallæge ved siden af sig til at overvåge. Tallet var tilsvarende 85,7 procent for de læger, som havde trænet i en simulator forinden.

»Lægerne, der havde gennemgået simulationsbaseret oplæring i vaginal ultralyd, opnåede altså langt hurtigere et tilfredsstillende klinisk niveau. Det betyder også, at der ikke hele tiden skal tages en speciallæge ud af sit daglige arbejde for at støtte lægerne, mens de træner. Det kan give en meget stor besparelse, da speciallæger er få og dyre og kan frigøres til andre funktioner,« forklarer Martin Tolsgaard.

Udførte første hjerteoperation på patient

Den danske undersøgelse er udført på simulatorer til vaginale ultralydsskanninger, men ifølge Lars Konge burde det være standard inden for en masse forskellige områder, hvor nyuddannede læger i dag træner på rigtige patienter.

»Jeg er selv uddannet hjertelæge, og min første åbne hjerteoperation var på et rigtigt menneske,« fortæller han.

Lars Konge fortæller desuden, at forskere på hans eget forskningscenter har undersøgt effekten af øjenoperationssimulatorer på kvaliteten af operationer for grå stær.

Undersøgelsen viste, at nyuddannede læger blev 38 procent bedre til at foretage øjenoperationerne, hvis de først havde øvet sig i en simulator.

»Der er meget stor forskel på at være nybegynder og ekspert. Eksempelvis inden for øjenkirurgi er der fem procents risiko for, at noget går galt med en nyuddannet læge, mens det tal falder til under én procent for en ekspert. Derfor er det vigtigt, at vi får lægerne til at blive eksperter så hurtigt som muligt, og her kan simulatorer hjælpe,« siger Lars Konge.

Større tryghed for patienter

Martin Tolsgaard har også undersøgt, hvordan patienterne oplever undersøgelsens kvalitet, når deres tilseende læge er blevet oplært i en simulator, inden han eller hun blev sluppet løs på rigtige patienter.

Undersøgelsen viste, at kvinder, der havde fået foretaget en vaginal ultralydsskanning, følte sig langt mere trygge og følt mindre ubehag, når undersøgelsen blev foretaget af de læger, som havde fået træning i en simulator først, i forhold til de læger, som ikke havde.

»Vi undersøgte også, hvor ofte der var behov for, at patienterne blev genundersøgt af en mere erfaren læge, og hvor ofte det var nødvendigt at kalde på en læge mere under undersøgelsen. Begge faldt ud til simulatorens fordel, desto længere tids klinisk træning lægerne modtog, hvilket støtter hypotesen om, at simulationsbaseret oplæring virker som forberedelse til fremtidig læring. Det er ikke bare et spørgsmål om at gøre folk bedre til det, de laver. De drager også efterfølgende bedre nytte af den kliniske træning, som de modtager,« siger Martin Tolsgaard.

Betaler sig selv

Det store spørgsmål er selvfølgelig pengene.

En simulator til at øve sig i at udføre vaginale ultralydsskanninger koster op mod en halv million kroner.

Det kan dog godt betale sig at investere i simulatorer alligevel, mener Lars Konge.

»Man får sparet nogle speciallægetimer, så i mine øjne er det et spørgsmål om, hvem der skal have de penge, man sparer, frem for hvem der skal betale. Det vil jeg godt fremhæve fra disse studier,« siger han.

\ Læs mere

Dukker og aldersdragter skal give bedre behandling

Simulatorer indført flere steder i Danmark

Martin Tolsgaards forskning har allerede betydet, at man på hospitaler på Sjælland, i Odense og i Aarhus har investeret i simulationsredskaber til at uddanne unge læger.

»Det vil vi kunne bruge til at ensarte oplæringen i ultralyd, således at alle patienter i Danmark kan møde det samme høje behandlingsniveau,« siger Martin Tolsgaard.

Han er også glad for, at forskningen er publiceret internationalt.

»Det er et emne, som man nu diskuterer ivrigt inden for de internationale faglige selskaber. Dette er en vigtig begyndelse til at få gjort fremtidens sundhedsvæsen til noget, der er endnu bedre, end det er i dag. Og så er det rart at se, at vi i Danmark er førende med forskning i, hvordan det kan gøres,« siger han.

Lars Konge mener, at forskningen ikke bare bør have en effekt på vaginale ultralydsskanninger, men på sundhedsvæsenet som helhed.

»Resultaterne fra Martins studie kan generaliseres ud på alle de tekniske procedurer i sundhedsvæsenet, som vi overhovedet kan forestille os,« siger han.