Der lugter sødligt af plastik og rengøringsmidler på hospitalsafdelingen i Professionshøjskolen Metropols nye satsning: Praksis- og Innovationshuset.
Menneskedukker ligger med åbne øjne og munde i hospitalssenge, hvor de venter på at blive behandlet af studerende i hvide kitler med sikkerhedsbriller på.
I midten af rummet står en af hovedkrafterne bag projektet og betragter scenariet.
»Her i baggrunden har vi det, vi kalder et akutscenarie med en patient, der er kritisk syg med et mavesår. Vi har programmeret fantomdukken, så dens tilstand udvikler sig undervejs i forløbet,« fortæller Hanne Selberg, der er lektor på Institut for Sygepleje på Metropol og simulationsprojektleder i det nye hus.
Bag os går de studerende løs på en rødhåret dukke med katetre, sonder og diverse måleinstrumenter.
\ Læs mere
Skal ruste de studerende
Det nye Praksis og Innovationshus er udviklet af Metropol og støttet af Industriens Fond.
Det skal blandt andet fremme de studerendes praktiske færdigheder og forbedre forskningen, forklarer rektor Stefan Hermann.
»Huset skal sikre, at vi uddanner endnu dygtigere sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og laboranter. Derudover skal vi hjælpe virksomheder med at udvikle og teste produkter i samarbejde med forskningen på Metropol,« siger han.
Praksis og Innovationshuset har fire etager med et minihospital, en fødestue, et laboratorium og en testlejlighed.
\ Læs mere
Laboratorium skal hjælpe hjerneskadede
På andensalens laboratorium står en kvinde i knælange shorts med let bøjede ben på to grå plader på gulvet.
Lidt foran hende står adjunkt Derek John Curtis og ser på en skærm.
»Jeg kan se, hvor hendes krop eventuelt er særligt belastet gennem vores nye teknologi, som består af de kraftplader, hun står på, og et kamera,« siger han og peger på kvinden i shortsene.
Derek John Curtis er tilknyttet Metropols fysioterapiuddannelse og underviser og forsker i børn med hjerneskader.
Innovationshusets nye udstyr giver ham mulighed for at komme et lag dybere i sin forskning.
»Jeg kan ved hjælp af de her kraftplader og kameraet se, hvordan mine patienter belaster deres kroppe, og det gør det nemmere for mig at forstå, hvor de eksempelvis skal have sat støttende skinner på, og hvilken behandling de har brug for,« siger han.
De nye faciliteter skal også hjælpe fysioterapistuderende med at få en bedre forståelse af deres patienter.
»Vi kan over for vores studerende demonstrere lige præcis, hvad problemet er for de her børn, og hvordan vi kan hjælpe dem til en bedre førlighed og et bedre liv,« fortæller Derek John Curtis.
\ Læs mere
Aldersdragt forvandler dig til en 80-årig
På husets førstesal går en kvindelig studerende rundt i en testlejlighed iført noget, der minder om en rumdragt.
Hun har en maske for øjnene, der kun tillader hende et lille udsyn, og tunge vægtbælter på håndled, fødder og hofter.
Den mærkelige dragt er en aldersdragt, der skal give studerende i ergoterapi en fornemmelse af, hvordan det er at være 80 år gammel.
Testlejligheden er desuden indrettet med den nyeste teknologi, der gør det muligt at hæve og sænke skabe, så kørestolsbrugere og ældre nemmere kan færdes i eget hjem.
\ Læs mere
Ikke kun for studerende
Udover at de kommende sygeplejersker, jordmødre, fysio- og ergoterapeuter kan øve sig i husets forskellige testfaciliteter, skal de også lære at samarbejde med virksomheder.
Virksomheden INFUSER, der er en del af Copenhagen Science City, forsker i atmosfærisk kemi og har indgået et samarbejde med Metropol.
»Vi kan gennem huset undersøge, hvad der sker i en operationsstue for bedre at kunne forhindre multiresistente bakterier hos patienterne,« siger Lars Nannerup, der er administrerende direktør i INFUSER, og tilføjer:
»Vores opgave er at kommercialisere den forskning, der laves på Metropol og af de studerende, så den kan blive til produkter og arbejdspladser og komme økonomien i Danmark til gode generelt.«
LÆS OGSÅ: MRSA-gennembrud: Kur mod multiresistente bakterier fundet
De studerende er begejstrede
I husets minihospital sidder sygeplejerskestuderende Mohamed Muneim og stikker en kanyle ind i en afskåret arm af plastik.
Blodårene træder tydeligt frem og gennemtrænges let af den spidse nål.
»Jeg er ved anlægge et drop. Det er for det meste til patienter, der har brug for at få medicin direkte ind i venerne. Det kan være, at patienten ikke kan indtage medicinen gennem munden, og så er droppet den bedste løsning,« forklarer Mohamed Muneim.
Han er ligesom de andre studerende, der myldrer rundt mellem hinanden på husets mange etager, meget begejstret for de nye muligheder for at teste behandlingen på dukker, inden turen kommer til rigtige mennesker.
»Det er meget betryggende for os som studerende at have prøvet der her, før vi kommer ud på hospitalerne. Det kan let blive for overvældende, og når man arbejder med mennesker, er det bedst at have prøvet det først,« siger han og tager fat i en ny pakke med ubrugte nåle.
