Dyrlæger lærer at operere på bamser

Kommende dyrlæger lærer mere, når de starter med at operere tøjbamser. Dansk forsker har lavet bamsemodeller til de studerende på Univseritetshospitalet for Familiedyr og forsket i de studerendes indlæring under bamseoperationerne.

En stor, blød hundebamse er med til at gøre studerende mindre nervøse og dermed lære bedre. (Foto: Stine Sofie Ankerbo)

Annonce:

Universitetshospitalet for familiedyr er et nyt dyrehospital, der netop er åbnet. Rikke Langebæk er dyrlæge og ph.d. studerende på stedet og viser de nye lokaler frem.

»Der er blevet plads til en rigtig operationsstue til dyrlægestuderende. Det er vigtigt, at undervisningen foregår i et autentisk operationsmiljø, så de studerende bliver fortrolige med de fysiske omgivelser og omgangsformen«.

Udstyret er godt nok ægte, men de studerendes patienter er i første omgang bamsehunde. Det har nogle klare fordele, mener Rikke Langebæk.

»Det er på flere måder mere etisk forsvarligt. For det første sparer vi forsøgsdyr. For det andet giver operation på tøjdyrsmodellerne de studerende en mere tryg start på kirurgien«.

Bamse-Lab giver positivt undervisningsmiljø

Mødet med en operationsstue fyldt op med tøjbamser får de studerende til at trække på smilebåndet frem for at blive nervøse. Nervøsitet hæmmer indlæring, og derfor mener Rikke Langebæk, at en tryg – og måske ligefrem sjov – indlæringssituation kan gøre de studerende til bedre kirurger.

Annonce:

»De studerende kan afprøve forskellige standard-operationer på tøjbamserne, f.eks. at lægge en afsnøring omkring blødende kar, lægge venekateter ind, drop, tage blodprøver og lære at lægge det rigtige snit uden – i bamsemodellens tilfælde – at ballonen springer«.

Den barske operationsstue i Bamse-Lab. (Foto: Stine Sofie Ankerbo)

Bamse-Labs korrekte betegnelse er ‘færdighedslaboratoriet’, og Rikke Langebæk har selv opfundet og konstrueret hundemodellerne, så de kan anvendes til undervisning.

Bamsehunde har ballon i maven

En af bamsemodellerne har en ballon i maven, og Rikke demonstrerer, hvordan man skal lægge snittet uden at punktere ballonen.

»Ballonen forestiller indre organer, som man skal passe på ikke at beskadige, når man skærer bugen op«.

I forskningsprojektet har Rikke Langebæk sammenlignet indlæringen mellem undervisningen i færdighedslaboratoriet og de traditionelle undervisningsmetoder. Den traditionelle undervisning bestod ofte af lange teoretiske gennemgange, inden de studerende fik alt for kort tid til at afprøve teorien på døde dyr.

»Jeg har kunnet påvise, at de studerende, som har øvet sig i færdighedslaboratoriet, er mindre nervøse, end de der forbereder sig på traditionel vis«.

Annonce:

Rikke Langebæk har undervist dyrlægestuderende i mere end 15 år og har derfor oplevet mange nervøse studerende.

Hun argumenter for, at negative følelser hæmmer indlæring og kreativitet. Derfor er det vigtigt, at de studerende kan starte med at øve sig på tøjdyr, for det skaber mindre nervøsitet.

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts