Mørke morgener og korte, kolde dage kan få de fleste til at bande over vintermånederne. For nogle fører det manglende lys til en egentlig vinterdepression.
Nu har man for første gang fundet ud af, at et særligt gen er med til at bestemme, om vores hjerne lader sig påvirke af det manglende dagslys.
Det viser en dansk undersøgelse, som er lavet på Center for Integreret Molekylær Billeddannelse, Cimbi, som har til huse på Rigshospitalet.
»Vi synes, det er nogle virkelig spændende resultater, fordi de viser et interessant samspil mellem arv og miljø,« siger professor Gitte Moos Knudsen, som er leder af Cimbi og stod i spidsen for undersøgelsen, som netop er blevet udgivet i tidsskriftet Biological Psychiatry.
Hjerneskanninger gennem fire årstider
De danske forskere har gennem et helt år hjerneskannet 57 raske mennesker for at se, hvordan hjernens serotonin-system påvirkes af årstiderne.
Serotonin er et af hjernens signalstoffer, populært kendt som et ’lykkestof’, og man har længe ment, at serotonin spiller en rolle ved depressioner.
Hvis skanningerne viste, at serotoninsystemet blev påvirket af de mørke vinterdage, så mente forskerne, at det i høj grad var knyttet til vinterdepression.
\ Fakta
OM VINTERDEPRESSION
De karakteristiske symptomer er øget søvnbehov, øget appetit, tristhed og især energiløshed.
Man ved endnu ikke præcis, hvorfor nogle reagerer så stærkt på de mørke måneder, men man ved, at serotoninsystemet spiller sammen med melantoninsystemet, som styrer vores søvn, biorytmer og døgnrytmesvingninger.
Samtidig kiggede forskerne på et særligt gen hos forsøgspersonerne, som har betydning for fordelingen af serotonin i hjernen. På den måde kunne de undersøge, om personernes gentype havde nogen betydning for, hvordan de reagerede på vintermørket.
Ikke alle rammes af mørket
Det særlige gen, som forskerne kiggede på, er tilknyttet to alleler. En allel er en bestemt udgave af en dna-sekvens, og vi har alle to alleler af hvert gen - en fra hver forælder. Disse alleler kan være enten korte eller lange.
Da forskerne delte forsøgspersonerne op efter disse alleler, så var resultaterne overraskende tydelige: Personerne, som havde en eller to såkaldt 'korte alleler' af genet, var markant påvirket af årstiderne, mens årstidernes skiften ikke umiddelbart påvirkede resten af personerne.
Hos de omkring 60 procent af personerne, som havde en kort allel, kunne man se en ændring i det protein, som transporterer serotonin ind i hjernecellerne. Mængden af serotonintransporter steg om vinteren og faldt om sommeren – en cyklus, som nøje fulgte dagenes længde.
»Vi kan altså se, at det er samspillet mellem genet og omgivelserne – i dette tilfælde lysmængden - der bestemmer, hvordan hjernens serotonintransporter påvirkes af årstiderne,« siger professor Gitte Moos Knudsen, leder af undersøgelsen.
Det sårbare gen
Selvom personerne i undersøgelsen havde det sårbare gen - det med en kort allel - så var de alle raske og uden symptomer på vinterdepression.
Det peger på, at årstidssvingningerne i serotoninsystemet netop kompenserer for det manglende sollys – og at det altså er nødvendigt hos dem med det sårbare gen.
»Derfor vil det være interessant at undersøge personer med det sårbare gen, som rent faktisk har en vinterdepression, for at undersøge om de har sværere ved at kompensere,« siger Gitte Moos Knudsen.
Mere indviklet end som så
Alle vi danskere får omkring den samme mængde lys, men det er ikke os alle, der får en vinterdepression, påpeger professor og overlæge i klinisk psykiatri Poul Videbech. Derfor er er det interessant at undersøge genernes rolle:
»Hvis vi forstår, hvad der er styret af gener, så kan vi bedre finde ud af, hvad der er styret af andre faktorer, og det kan hjælpe os med at finde frem til en bedre behandling,« siger Poul Videbech, som forsker i depression ved Aarhus Universitet.
Han gør også opmærksom på, at man før har forsøgt at kortlægge bestemte geners rolle i menneskets psyke, og at tidligere spændende resultater er endt i skuffelser, fordi det enkelte gen spiller sammen med rigtig mange andre.
Det er stadig Science Fiction, men på et tidspunkt kan man måske kigge på sine gener og finde ud af, om man risikerer en vinterdepression. Og så kan man tage sine forholdsregler
Professor Poul Videbech
»Sporene skræmmer,« forklarer Poul Videbech. »Sådan nogle sammenhænge er mere indviklede end som så, og forsøget skal gentages andre steder, inden man for alvor kan være sikker,« siger han.
Science fiction
Undersøgelsen er et skridt mod en bedre forståelse af, hvordan vores gener spiller sammen med vores miljø og vores psyke. Og i fremtiden kan vores viden om gener måske bruges meget konkret, mener Poul Videbech.
»Det er stadig science fiction, men på et tidspunkt kan man måske kigge på sine gener og finde ud af, om man risikerer en vinterdepression. Og så kan man tage sine forholdsregler,« siger Poul Videbech.
\ Genet, som styrer dit lykkestof
Genet, som koder for transporten af serotonin, hedder SLC6A4, og forskerne har set på den del af genet, som kaldes 5-HTTLPR
Vi har kort fortalt to udgaver af samme gen, en version fra hver forælder. Derfor er der to alleller af det gen, som styrer transporten af serotonin, og de kan være enten korte eller lange.
De korte alleller er dårligere til at transportere serotoninen ind i hjernecellerne, og personer, hvor enten en eller begge alleller er korte, har i de fleste studier større risiko for at udvikle depression.
I Cimbis undersøgelse blev serotoninsystemet påvirket hos dem, der havde en kort allel af genet - det vil sige både dem med en enkelt kort allel, og dem hvor begge genets alleler var korte.
