Vi aner ikke, om mikroplast i drikkevandet er farligt
Der findes ikke særlig meget forskning i, hvordan mikroskopiske stykker plastik påvirker mennesker.
Mikroplast drikkevand

Der er angiveligt fundet mikroplast i drikkevandet i en række husstande i Københavnsområdet. (Foto: Shutterstock)

Der er angiveligt fundet mikroplast i drikkevandet i en række husstande i Københavnsområdet. (Foto: Shutterstock)

Mandag kom det frem, at der formentlig er fundet mikroplastik i drikkevandet hos 16 husstande i Københavnsområdet.

Det er første gang, man finder spor efter mikroplastik i dansk drikkevand, og derfor vækker fundet både opsigt og bekymring.

Der er imidlertid stor usikkerhed om, hvilken effekt mikroplastik har på menneskers helbred, påpeger flere forskere, som Videnskab.dk har talt med.

»Vi ved ikke rigtig, hvor bekymrede vi skal være,« siger Nanna B. Hartmann, seniorforsker ved Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Mikroplast

Mikroplast er bittesmå stykker plastik. Noget er mikroskopisk, noget op til få millimeter.

Der er to primære kilder:

  • Plastik, der er lavet til at være mikroplast, som bruges i blandt andet tandpasta og rengøringsmidler. Det er såkaldt primær mikroplast.
  • Sekundær mikroplast kommer fra større stykker plastik, som for eksempel bliver nedbrudt i naturen eller fra dæk, der slides på vejene.

Kilde: Nanna B. Hartmann, DTU

Skadelige effekter på dyr

Forskerne påpeger, at der kun findes meget begrænsede studier af, hvordan mikroplast påvirker mennesker. Vi kan få viden om det fra studier på dyr, men selv dyrestudierne har ikke noget entydigt svar på, hvordan dyrene bliver påvirket af de mikroskopiske stykker af plastik i deres omgivelser.

»Derfor kan det være meget svært at udlede noget om, hvordan det påvirker mennesker,« forklarer Kristian Syberg, som er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet.

Laboratorieforsøg på vandlopper og fisk har blandt andet vist, at mikroplasten kan ændre optaget af føde og give skader på fordøjelsessystemet. Men da disse dyr har et anderledes og meget mindre fordøjelsessystem, kan resultaterne være meget svære at overføre til mennesker, påpeger Nanna B. Hartmann.

Skader på fordøjelsessystemer er de rent fysiske effekter. Derudover er der også mulighed for nogle kemiske effekter. Blandt andet kan andre giftstoffer binde sig til plastikken og ad den vej komme ind i levende organismer, påpeger Kristian Syberg.

Men heller ikke den side af sagen er særligt velbelyst af forskningen endnu.

Fund i udlandet

For nyligt fik det stor omtale, da journalister i medieorganisationen Orb Media fik taget prøver af drikkevandet i en række lande.

I USA fandt de den højeste forekomst af mikroplast, idet 93 procent af prøverne var forurenet, mens Storbrittanien, Tyskland og Frankrig havde den laveste grad af forurening med mikroplast - dog var der stadig mikroplast i 72 procent af prøverne, oplyser avisen The Guardian.

I Danmark er det CPHBusiness Laboratorie og Miljø, som har fundet spor efter mikroplast i drikkevandet. I gennemsnit blev der fundet 18 stykker mikroplast per liter drikkevand i forsøget i Københavnsområdet.

Hverken det danske eller det udenlandske fund er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift – og dermed heller ikke kritisk gennemgået af andre forskere.

Grund til at tage det alvorligt

Lederen af det danske forsøg, Søren T. Christensen, påpeger da også, at der kun er tale om et lille studie, og at der er brug for mere forskning på området.

»Det her kræver videre undersøgelser. Og det er det, som er pilotforsøgets vigtigste resultat,« siger Søren T. Christensen fra CPHBusiness Laboratorie og Miljø til dr.dk.

Uanset hvad bør mikroplast imidlertid tages alvorligt, påpeger forskerne.

»Vi har en forurening, som vi ikke kender effekten af, og det er i sig selv bekymrende,« siger Kristian Syberg.

plastic mikroplast drikkevand

Der ender store mængder mikroplast i havene fra plasticaffald, som langsomt nedbrydes i naturen. (Foto: Shutterstock)

Usikkert, hvordan mikroplast er endt i drikkevandet

Det er endnu er umuligt at sige, hvor mikroplasten i drikkevandet kommer fra.

Søren T. Christensen fra CPHBusiness Laboratorie og Miljø fortæller til dr.dk, at han tvivler på, at de mikroskopiske plastikstykker kommer fra grundvandet.

Både Nanna B. Hartmann og Krisitan Syberg påpeger samtidig, at der er mikroplast i luften, og det muligvis kan have forurenet vandprøverne.

Men selv hvis det skulle vise sig, at der ikke er reelle problemer med mikroplastik i vores drikkevand, er der stadig masser af mikroplast i miljøet, som er værd at tage alvorligt, lyder det.

»Vi lever i et samfund, hvor vi er omgivet af plastik, så der vil være mikroplast omkring os,« siger Nanna B. Hartmann.

Skader mikroplast i luften?

Og hvad så med mikroplastpartiklerne i luften?

»Man kan drage potentielle paralleller til luftforurening med andre skadelige partikler. Kan plastikpartikler gøre det samme? Vi ved det ikke,« siger Kristian Syberg.

Det er for længst blevet dokumenteret, at der findes mikroplastik i havene, som bliver optaget af fisk og andre havdyr – det kan du læse mere om i denne artikel.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk