Vi spiste kød for 1,5 millioner år siden

Kraniefragmentet blev fundet i kløften Olduvai i det nuværende Tanzania. Olduvai er en skattekiste for rester efter tidlige mennesker, og forskerne har fundet spor efter både Homo habilis, Homo erectus og Homo sapiens i dalens kringelkroge.

Ingen ved, hvilken race barnet, som har det upersonlige navn Olduvai Hominid 81 (OH81), tilhørte. Der er for få knoglerester til at fastslå racen – man har kun fundet nogle sølle bidder af kraniet.

Men det lidt der er, ser ud til at kunne afsløre en stor hemmelighed om vores arts tidlige udvikling.

Specielle skader i kraniestrukturen ser nemlig ud til at være forårsaget af vitaminmangel, og helt præcist en type vitaminmangel, som skyldes for lidt kød i kosten.

Det antyder dermed, at kød var en almindelig og hyppig bestanddel af kosten for fortidsmennesker, meget tidligere end hidtil antaget, og at få for lidt kød i kosten kunne tage livet af folk også dengang.

Hvornår blev kød almindeligt?

I dag er problemet som regel det modsatte – det hævdes fra stadig flere sider, at vi mennesker spiser for meget kød, både i forhold til vores eget bedste og til planetens.

Men kød har været en vigtig del af vores hjernes udvikling, mener en del forskere. Kun ved at jage og spise dyr fik vi nok proteiner og samtidig nok mentale udfordringer til at udvikle den klump i kraniet, som vi i dag har så god nytte af.

En diskussion blandt palæontologerne - forskerne som studerer menneskets udvikling - er, hvor tidligt mennesket begyndte at spise kød regelmæssigt.

Der er fundet nok knoglerester med mærker efter menneskelige redskaber til at man med rimelighed kan antage, at kød blev spist for to millioner år siden – eller måske endnu tidligere.

Men hvor længe spiste vi kød på den måde, som chimpanserne gør det i dag: når vi tilfældigvis faldt over det? Hvornår begyndte den blodrøde delikatesse at blive en regelmæssig del af vores kost?

Knogleskørhed som følge af kødunderskud

Ifølge hovedforfatter Manuel Domínguez-Rodrigo og hans kolleger, som nu har publiceret undersøgelser af OH81 i tidsskriftet PLoS One, var kød almindeligt og vigtigt på menuen så tidligt som for 1,5 millioner år siden.

OH81 havde nemlig en helt speciel type knogleskørhed, der hvor den tykke del af knogle på ydersiden af kraniet nedbrydes og det tyndere, svampeagtige knoglevæv på undersiden begynder at udvikle sig og lave udvækster.

En sådan sygdom skyldes som regel anæmi, en mangelsygdom i blodet, som igen forårsages af for lidt vitamin B12 og B9. Og for at mangel på B12 og B9 skal blive et problem, skal du først være vant til at få det – du kan ikke mangle noget, du aldrig har haft.

Den eneste naturlige kilde i naturen til B12 i Afrika dengang var kød, skriver forskerne.

De konkluderer derfor, at menneskearten, som barnet tilhørte, var vant til at få B12 gennem kød, og da kosten blev for dårlig, døde det.

Stop for amning kan have været enden

Med så få knoglefragmenter efter OH81 er der kun lidt, der er sikkert om, hvad slags person dette var. Forskerne tror imidlertid, at barnet sandsynligvis var cirka to år gammelt, da det døde. Det giver yderligere støtte til teorien om udbredte kødvaner på savannen på den tid:

Toårsalderen er nemlig et kritisk tidspunkt i traditionelle samfund, fordi det er ved omtrent den alder, at børn afvænnes fra amning. Det er en dramatisk ændring i kosten, og det kan byde på farer. Fra at være vant til at få et vist minimum af vigtige næringsstoffer fra modermælk, skal barnet få dækket alle disse behov gennem anden føde.

Manuel Domínguez-Rodrigo og kolleger antyder derfor, at barnet kan have været i færd med at gå helt til fast føde, da det døde, og at kødmangel på det kritiske tidspunkt blev fatalt.

Men selv om det ikke skulle være tilfældet, og barnet fortsat blev ammet ved dødstidspunktet, mener forskerne, at det alligevel støtter hypoteserne. I så fald var det sandsynligvis mor, som manglede kød i kosten, og ikke kunne videreføre de vigtige vitaminer.

Ifølge forskerne bag studie falder perioden, da barnet levede for 1,5 millioner år siden, sammen med en tid, hvor der skete meget for fortidsmenneskene:

»Det er vigtigt, at dette skete omtrent på samme tid, som at vi ser, at menneskets hjerne begynder at udvikle sig, den begynder at vokse, sammenlignet med tidligere menneskearter,« siger Manuel Domínguez-Rodrigo til hjemmesiden Voice of America.

»Det kræver meget næring, hvis du skal udvikle en større hjerne, og noget af den næring kommer blandt andet fra vitaminer, som man finder i kød.«

Overser andre mulige forklaringer

Der er imidlertid nogle, som betvivler, at barnets knogleskørhed nødvendigvis skyldes en B12-forårsaget anæmi.

I en længere kommentar til artiklen skriver lektor i antropologi Debra Martin og den ph.d.-studerende John Crandall fra det amerikanske University of Nevada, Las Vegas om alternative forklaringer på manglen:

»Det er fortsat usikkert om mangler i kosten mere generelt. Parasitinfektioner, genetiske faktorer, infektion eller for lang afvænningstid fra amning kan være andre mulige måder for et menneske at udvikle anæmi,« skriver de.

Det at bruge for lang tid på at afvænne et spædbarn fra at drikke modermælk kan føre til underernæring, og i sig selv give knogleskørhed, skriver de. Det behøver ikke have noget med kød at gøre.

»Forfatterne foretager et dårligt stykke arbejde med at forklare, hvorfor disse alternative forklaringer ikke stemmer i dette studie.«

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson