Værst i København: Hårdt vand kan udløse børneeksem
Ny dansk forskning viser, at nyfødte har større risiko for at udvikle børneeksem i områder med meget kalk i vandet som eksempelvis København. Børneeksem kan være en dør til andre lidelser som høfeber, astma og fødevareallergi.
hårdt vand, børneeksem, danmark, kort

Det danske drikkevand bliver hårdere og hårdere, jo længere man tager fra vest mod København. På Bornholm er vandet igen blødere - mere fri for calcium og magnesium. Forskellen skyldes, at istidens gletsjere indrettede den danske undergrund meget forskelligt. (Figur fra videnskabelig artikel. Se flere detaljer på interaktivt kort i bunden af artiklen.) 

Det danske drikkevand bliver hårdere og hårdere, jo længere man tager fra vest mod København. På Bornholm er vandet igen blødere - mere fri for calcium og magnesium. Forskellen skyldes, at istidens gletsjere indrettede den danske undergrund meget forskelligt. (Figur fra videnskabelig artikel. Se flere detaljer på interaktivt kort i bunden af artiklen.) 

Hvis dit barn er født i Vestjylland, er der mindre risiko for, at det udvikler børneeksem, end hvis dit barn er født i Østdanmark, især i København.

Historien kort

Hårdt vand med meget kalk øger risikoen for, at børn udvikler eksem.

Det kan måske forebygge at gøre vandet blødere, smøre barnet ind i creme eller at have to eller flere hunde i hjemmet, men indtil videre har forskerne ingen tydelige svar.

I England er forskere i gang med at undersøge, om blødere vand forebygger børneeksem.

Så klar er konklusionen i et nyt dansk studie, der har undersøgt, hvor meget indholdet af kalk i grundvandet påvirker risikoen for, at småbørn udvikler tør, rød og kløende hud, kaldet børneeksem eller atopisk dermatitis. En sygdom, der rammer hvert femte danske barn.

Forskere fra Gentofte Hospital har i deres studie udnyttet, at vandet i Danmark er blødest i vest og bliver hårdere og hårdere – indeholder mere og mere kalk – jo længere man kommer mod øst.

»Vi kan se en stor forskel på forekomsten af børneeksem i områder med blødt og hårdt vand.«

»Vi kan sige – jeg vil næsten sige flottere, end det nogensinde er vist før – at for hver gang, man går en grad op i hårdhed (se foto øverst), stiger risikoen for at få eksem inden for de første 18 levemåneder med 5 procent,« siger Jacob Pontoppidan Thyssen, overlæge på hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital og klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet.

Jacob Thyssen er medforfatter på det nye studie, der er offentliggjort i verdens førende allergitidsskrift, Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Hårdt vand påfører huden højere pH-værdi

Forskerne fra Gentofte Hospital har med kolleger fra Statens Serum Institut koblet data på 53.000 danske børn fra den store kohorte Bedre sundhed i generationer sammen med en analyse af drikkevands hårdhed fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Sådan et stort epidemiologisk studie kan fortælle om overordnede tendenser.

Ulempen ved den slags studier er, at de ikke siger noget om, hvad der skaber tendensen. Men ifølge Jacob Thyssen er det en mulighed, at kalkens høje pH-værdi aktiverer enzymer i huden og lader bakterier vokse. Det får hudens naturlige barriere til at blive utæt, så huden går populært sagt i stykker, og på den måde er der grundlag for, at eksem opstår, lyder teorien.

Børneeksem kan være varsel om høfeber

Jacob Thyssen fortæller, at børneeksem kan klø så slemt, at børnene ikke kan sove om natten og får ødelagt koncentrationen i skolen. Men det kan også være et forstadie til andre generende sygdomme.

børneeksem, atopisk dermatitis, hårdt vand, forebyggelse

Børneeksem hos spædbørn viser sig gerne som tørt, ofte rødt, kløende udslæt på kinderne eller andre steder på kroppen som her på hænderne. Fra 2 års-alderen viser det sig typisk i hudens bøjefurer som knæhaser og albuebøjninger. Hvert femte barn rammes. (Foto: Jacob Thyssen)

»Man er begyndt at få en stigende forståelse af, at mange får deres allergier via huden. Hvis du som barn får birkepollen på huden, når den er i stykker, kan det være, det udløser symptomer, når du indånder pollen senere. Derfor kan børneeksem være starten på 'den atopiske march', hvor man senere i livet udvikler fødevareallergi, høfeber eller astma,« siger Jacob Thyssen.

Blødere vand kan måske forebygge

Blandt danske børn bliver 20 procent ramt af børneeksem.

I studiet spekulerer forskerne i, at hvis man blødgjorde alt det hårde vand i Danmark, ville man mindske den samlede forekomst af børneeksem i en børneårgang med to procentpoint. Ifølge Jacob Thyssen svarer det i meget runde tal til, at man kunne forebygge 1.400 tilfælde af børneeksem om året.

»Man kunne forestille sig, at blødere vand fra vandværkerne ville forhindre, at mange tilfælde af sygdommen opstår. Men det er stadig teoretisk og kræver forsøg, der viser, at blødere vand reelt gør en forskel,« siger Jacob Thyssen.

Forældre kan ikke rigtigt gøre noget

Resultaterne ligger i tråd med, hvad tidligere forskning har vist, og hvad man oplever rundt omkring på klinikker, der beskæftiger sig med børneallergi.

Voksne bliver også ramt

Voksne kan også blive ramt af børneeksem. Det ses typisk på håndryggen, mellem fingrene og i ansigtet. Det er uvist, om hårdt vand også påvirker voksnes risiko for at udvikle børneeksem.

Atopisk dermatitis opstår formentlig på grund af en blanding af faktorer som gener, der påvirker for eksempel dannelsen af proteinet filaggrin i huden, og miljøfaktorer som eksempelvis tør luft, kulde, bilforurening, rygning og parfume.

Kilder: Netdoktor og Jacob Thyssen.

Alligevel kalder professor Tove Agner studiet for »superspændende og inspirerende«. Hun mener, at årsager til, at børn i Østdanmark får mere eksem, kan være, at:

  • folk bruger mere sæbe, når vandet er hårdt, og derfor bliver hudbarrieren ødelagt, eller at
  • hårdt vand måske ændrer bakteriesammensætningen på huden

Spørgsmålet er så, hvad man kan gøre for at modvirke effekten af hårdt vand?

»Man kan ikke gøre så meget endnu,« lyder den måske lidt nedslående melding fra Tove Agner, klinisk professor ved Københavns Universitet og overlæge på Dermatologisk afdeling D på Bispebjerg Hospital.

Lad være med at overhælde barnet med creme

Ifølge Tove Agner har et godt studie fra England vist, at det ikke nedsætter hyppigheden af børneeksem, hvis man gør vandet blødere med for eksempel ionbyttere. Det nytter altså ikke noget at rende ud at købe for eksempel magnetiske 'kalkfjernere' til boligen.

Andre, mindre studier (for eksempel dette) har vist, at hvis man smører raske babyer ind i cremer, kan det nedsætte risikoen for børneeksem.

Eksem rammer især vinter- og efterårsbørn

Læger har påstået, at risikoen for børneeksem stiger på den nordlige halvkugle, hvis barnet er født i de mørke måneder, hvor luftfugtigheden og temperaturen er lavest.

Det nye studie viser, at det passer på danske forhold. Højest forekomst af børneeksem ses hos efterårs- og vinterbørn.

Studiet viser dog også, at en kombination af hårdt vand og fødsel i en mørk måned ikke gør risikoen for børneeksem større.

Den mulighed mener Jacob Thyssen dog, at man skal holde sig fra for nu, indtil vi ved mere om, hvilke børn der har behovet. Hans igangværende forskning antyder nemlig, at jo mere et barn bliver smurt ind i creme, des større koncentration af kemikalier finder man i kroppen.

Ingen sikre råd fra videnskaben

Tilbage står et enkelt studie, som måske giver det bedste råd for nu: Jo flere hunde, der er i hjemmet ved fødslen, des lavere er risikoen for, at et barn får børneeksem. Det kan du læse mere om i denne artikel

Hundestudiet var Jacob Thyssen selv med til at gennemføre, og derfor har han også let ved at påpege forbeholdene.

»Problemet med alle studierne er, at andre årsager måske spiller ind. Et forhold, der ser ud til at beskytte mod en sygdom, har måske i virkeligheden ikke nogen selvstændig effekt, men dækker over en anden faktor, der betyder noget, og det afslører sådan nogle studier ikke.«

»Det er fantastisk, at det ser ud til, at man kan forhindre eksem ved at have hund, men for at få det bekræftet skulle man lave ordentlige, blindede, kontrollerede lodtrækningsforsøg, hvor man for eksempel giver nogle familier en rigtig hund og andre en plastikhund. Det kan man rent praktisk ikke. Så vi ved faktisk ikke med sikkerhed, hvad man kan gøre for at forhindre børneeksem,« bemærker Jacob Thyssen.

Visse mangler i det nye studie af børneeksem

I forhold til det nye studie påpeger Tove Agner på minussiden, at det ikke viser, om hårdt vand påvirker forekomsten af svære eller mildere tilfælde af børneeksem.

Hårdt vand indeholder mere end kalk

Hårdt vand indeholder ud over kalk også magnesium.

Ifølge Jacob Thyssen er det dog efter al sandsynlighed kalk, der påvirker børneeksem, fordi kalk er basisk og kendt for at påvirke hudens enzymer og pH.

I Danmark har vi været tilbageholdende med at pille ved det naturlige drikkevand, men i Københavnsområdet bliver vandet nu gjort blødere. Se bunden af artiklen.

Professor, overlæge Charlotte Gotthard Mørtz fra Allergicentret på Odense Universitetshospital er enig.

Hun hæfter sig også ved, at det store studie ikke kan udelukke, at folk er flyttet mod øst eller vest i løbet af de 18 måneder, samt at forældrene selv, ikke læger, har oplyst, om barnet er blevet diagnosticeret med børneeksem. Det giver studiet nogle usikkerheder.

»Atopisk dermatitis har rigtigt mange årsager, og der er mange forskellige typer af patienter og risikofaktorer, både udefrakommende og genetiske, som gør det svært at arbejde med sygdommen. Jeg synes, det er et fint studie med interessante observationer, men det får mig ikke til at handle så meget anderledes, end jeg gør i dag,« konstaterer Charlotte Gotthard Mørtz, klinisk professor ved Syddansk Universitet.

Hovedstadsområdet får blødere vand

Næste skridt på området bliver formentlig taget i England. Ifølge Jacob Thyssen er forskere i gang med at lave et stort forsøg, hvor nogle husholdninger får hårdt vand, mens andre i området får blødt for at se, om man på den måde kan forhindre børneeksem.

I Københavnsområdet står HOFOR for vandforsyningen.

Her er planen, at Brøndby som den første kommune vil få blødere vand fra 2017. Andre kommuner i området vil følge frem til 2024, hvor drikkevandet efter planen skal være sænket fra 'hårdt' til 'middelhårdt', oplyser HOFOR.

Herunder kan du klikke dig rundt og finde vandets hårdhed i lige præcis din kommune. Kortet stammer fra og er bragt med tilladelse af GEUS.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk