Forskning i psykologiske reaktioner efter traumatiske oplevelser har stort set kun fokuseret på negative konsekvenser, som posttraumatisk stresssyndrom, depression og angst.
»Nyere forskning tyder på, at dette giver for snævert et billede af potentielle posttraumatiske reaktioner,« siger Kristin Alva Glad fra Nationalt Videnscenter for Vold og Traumatisk Stress (NKVTS) i Norge.
'Posttraumatisk vækst' er et relativt nyt begreb inden for traumeområdet og handler om positive konsekvenser, der kommer frem gennem bearbejdningen af den traumatiske oplevelse.
»Dette handler altså ikke om positive sider ved at have oplevet et traume,« understreger Kristin Alva Glad.
Grundlæggerne af begrebet skelner mellem fem forskellige former for posttraumatisk vækst:
- Øget personlig styrke
- Mere meningsfulde og intime relationer
- Ny og dybere forståelse af meningen med livet
- Nye prioriteringer
- Spirituel udvikling
Unge oplevede positive forandringer
Forskere ved NKVTS har for nylig udført et studie om posttraumatisk vækst blandt cirka 140 børn og unge, som havde oplevet en eller flere traumatiske hændelser.
Før og efter, at de unge havde fået behandling for deres posttraumatiske problemer, blev de spurgt, hvordan de troede, at den traumatiske oplevelse havde påvirket deres liv.
\ Fakta
Posttraumatisk vækst Posttraumatisk vækst er positive personlige ændringer efter at have oplevet belastende og svære hændelser, som udfordrer personens tidligere antagelser om verden. 'Posttraumatisk vækst' er blevet grupperet i fem underkategorier: Relationer til andre »Jeg gør mere for at tage vare på dem, jeg kan lide«, »Jeg har lettere ved at acceptere, at jeg har brug for andre.« Øget tro på egne færdigheder Personlig styrke: »Jeg har mere tro på mig selv.« Åndelig udvikling »Jeg har en stærkere tro.« Værdsættelse af livet »Jeg sætter mere pris på hver eneste dag«, »Jeg har ændret mine prioriteringer, når det handler om, hvad der er vigtigt i livet.« Nye muligheder »Jeg har lagt kursen i mit liv om«, »Jeg får mere ud af mit liv.«
Før de var begyndt i terapi, mente 17 procent af deltagerne, at der var tale om positive ændringer. Efter endt terapi, rapporterede hele 40 procent om positive ændringer i kølvandet af den traumatiske oplevelse.
De unge beskrev blandt andet positive personlige og relationelle ændringer, såsom at de var blevet:
- Mere selvsikre og selvstændige
- At de følte sig stærkere og mere modne
- At de var mere sensitive over for andres følelser
- At de havde et ønske om at beskytte andre fra at opleve lignende hændelser
En pige, som havde været involveret i en alvorlig bilulykke, sagde for eksempel: »Jeg er blevet stærkere på mange forskellige måder, og jeg kan håndtere svære situationer og følelser bedre.«
Øget forsigtighed og selvbeskyttende adfærd
I studiet viste det sig, at flere af de unge sagde, at de oplevede en øget sårbarhed i tiden efter den traumatiske oplevelse.
»Selvom mange sagde, at de oplevede denne sårbarhed som negativ i form af, at de følte sig mere utrygge, var der andre, som sagde, at de oplevede dette positivt, fordi det førte til en øget forsigtighed og en mere selvbeskyttende adfærd,« siger Kristin Alva Glad.
Traumatiske oplevelser kan føre til store ændringer i de berørtes grundlæggende syn på verden og andre mennesker.
»Det er sandsynligt, at specielt traumer, som indebærer intentionel skade, for eksempel fysiske og seksuelle overgreb, fører til negative ændringer i grundlæggende antagelser om andre mennesker og verden,« siger Kristin Alva Glad.
Har ikke nødvendigvis den rigtige opfattelse
En pige, som var blevet fysisk mishandlet af hendes far og brødre, sagde, at disse oplevelser var 'gode', for nu vidste hun »Hvad drenge er i stand til at gøre.«
En anden pige, som også var blevet udsat for seksuelle overgreb, sagde, at det var svært for hende at stole på mennesker, specielt drenge. Selvom hun beskrev dette som noget negativt, sagde hun også, at det beskyttede hende ”fra at blive såret”.
»Til trods for, at unge selv beskriver disse posttraumatiske ændringer som positive, må vi være forsigtige med at konkludere, at sådanne selvrapporterede positive ændringer indikerer positiv vækst,« siger Kristin Alva Glad.
Kan udvikle sig til alvorlige udfordringer
Selvom det at lære at skelne mellem trygge og utrygge situationer kan ses som en positiv ændring, så påpeger forskeren, at for stor forsigtighed i forhold til andre mennesker kan reflektere ængstelighed og manglende oplevelse af tryghed.
»Fra et udviklingsperspektiv vil sådanne ændringer almindeligvis ikke blive set på som positive, men mere som alvorlige udfordringer for barnets videre udvikling, og noget som begrænser barnets mulighed for social interaktion og intime relationer.«
»Børn har behov for at føle sig beskyttede og trygge for at knytte sig til andre og for at kunne opretholde sociale bånd. Manglende tillid til andre mennesker kan hindre dem i at udvikle intime og tilfredsstillende interpersonelle relationer,« slutter Kristin Alva Glad.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
