Tre veje til at kurere diabetes

Mere end fem procent af danskerne lider af diabetes, og beregninger tyder på, at sygdommen koster samfundet svimlende 31,8 milliarder kroner om året.

Hvordan kommer vi sygdommen til livs – og kan vi finde en kur mod den?

Det spørgsmål skal førende diabetes-forskere diskutere på en konference i København, hvor de nyeste tiltag i jagten på en diabetes-kur bliver præsenteret.

»Jeg tror nok, det skal lykkes at kurere diabetes en dag. Der er flere veje, man kan følge for at opnå det,« siger Jens Høiriis Nielsen, som er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og medarrangør af konferencen.

Han fortæller her om tre hovedveje, som forskerne følger i jagten på en kur mod diabetes.

Diabetikere skal producere insulin

Fælles for de tre hovedveje er, at det handler om at få diabetikernes egen krop til at producere insulin - et vigtigt stof, som diabetikere mangler eller har problemer med at udnytte.

Insulin bliver produceret af de såkaldte betaceller, som har hjemme i bugspytkirtlen, og verden over prøver forskerne på at finde nye metoder til at genskabe diabetikernes betaceller og insulinproduktion.

Ifølge forskerne Anne Grapin-Botton og Jens Høiriis Nielsen følger man følgende hovedveje i jagten på en diabeteskur:

1. Transplantation af betaceller. Forskere arbejder med at sætte de insulinproducerende betaceller ind i alvorligt syge diabetes-patienter, så patienterne selv kan producere insulin (frem for at sprøjte insulin ind i kroppen). Betacellerne kan blandt andet høstes hos afdøde organdonorer, mens andre forskere arbejder med at skabe beta-celler ud fra stamceller.
   
2. Omprogrammering af andre celler. Forskning tyder på, at man kan 'programmere' andre af kroppens celler til at producere insulin – og dermed få dem til at overtage arbejdet fra betacellerne.
   
3. Presse kroppens (få) betaceller til at ’formere’ sig. Nogle type 1-diabetikere har stadig få betaceller i kroppen – dog ikke nok til, at de kan producere tilstrækkeligt med insulin. Forskere arbejder på at finde måder at få disse fåtallige betaceller til at dele sig og blive til mange.

Ifølge forskerne er der gjort fremskridt inden for alle tre veje mod en diabetes-kur. I det følgende dykker vi ned i, hvor langt forskerne er nået ned ad de tre veje.

1. HOVEDVEJ: Transplantation af betaceller

Det kan måske lyde som en smal sag at sætte nye betaceller ind i en diabetespatient, som mangler dem. Men når det gælder patienter med type 1-diabetes, er det et grundlæggende problem, at sygdommen er autoimmun; patienternes immunsystem er simpelthen ’fejlprogrammeret,’ sådan at det går til angreb på betaceller.

»Det er helt klart den største udfordring,« lyder det fra Jens Høiriis Nielsen.

For at komme uden om problemet, kan man give patienterne medicin, som generelt hæmmer immunforsvaret. Men så er den næste udfordring, at et immunsystem, som er slået ud, ikke kan beskytte patienten mod andre sygdomme – og derfor er patienten i risiko for at rage andre alvorlige sygdomme til sig.

Forklædning af betacellerne

En anden løsning er at forklæde betacellerne, så immunforsvaret ikke genkender og angriber dem.

»I USA har medicinalfirmaet ViaCyte arbejdet med at lave betaceller ud fra stamceller og indkapsle dem i en slags tepose, som er dækket med teflon. Det betyder, at der kan komme glukose (sukkerstof, red.) ind til betacellen, og den også kan lukke insulin ud. Men immunforsvaret kan ikke angribe cellen,« forklarer professor Anne Grapin-Botton, som er en af talerne ved diabetes-konferencen i København.

ViaCyte er i øjeblikket ved at teste de indkapslede betaceller på mennesker – men resultatet kendes ikke endnu.

»Jeg kan se nogle mulige problemer ved det, men det er bestemt værd at afprøve,« siger Anne Grapin-Botton fra Det Danske Stamcellecenter (DanStem) på Københavns Universitet.

Fremstilling af betaceller

Transplantation af betaceller kræver - ud over problemet med at undgå, at immunforsvaret angriber betacellerne – også at der kan skaffes eller fremstilles gode betaceller.

Det er i dag allerede muligt for alvorligt syge patienter med type 1-diabetes at få transplanteret betaceller fra afdøde organdonorer. Denne tilgang er imidlertid hæmmet af mangel på donorer, fortæller forskerne.

En anden tilgang er at fremstille betaceller ud fra stamceller. Her handler det kort fortalt om, at finde en god teknik til at programmere stamcellerne til at udvikle sig til funktionsdygtige betaceller.

»På det punkt er vi tæt på at være i mål, men der er nogle få ting, der mangler, før man kan lave rigtig gode betaceller fra stamceller. Normale betaceller virker kun, når der er meget glukose (sukkerstof, red.) i blodet. Men i øjeblikket virker de betaceller, man kan lave fra stamceller, lidt anderledes – de laver en lille smule insulin hele tiden,« forklarer Anne Grapin-Botton.

2. HOVEDVEJ: Reprogrammering af kroppens egne celler

En helt anden tilgang til at finde en diabeteskur er at omprogrammere kroppens andre celler til at opføre sig som betaceller, der producerer insulin.

De insulinproducerende betaceller hører hjemme i bugspytkirtlen, og her findes eksempelvis også deres modstykke; alfacellerne, som under normale omstændigheder producerer et hormon, der kaldes glukagon.

»Glukagon virker på den måde, at det sætter blodsukkeret i vejret, hvis det falder for meget. Men det har vist sig, at man ved forskellige metoder kan få alfacellerne til at ændre karakter, så de begynder at lave insulin i stedet for glukagon. Det er en anden mulig måde at kurere diabetes,« fortæller Jens Høiriis Nielsen.

Anne Grapin-Botton påpeger, at andre celler også ser ud til at kunne lokkes til at transformere sig til insulinproducerende celler – det har danske forsøg eksempelvis vist.

Men indtil videre er fremgangsmåden ifølge Anne Grapin-Botton kun afprøvet på mus, og dermed kan det have lange udsigter, før diabetikere kan få reprogrammeret deres celler til at lave insulin.

3. HOVEDVEJ: Udnyttelse af kroppens få betaceller

Den sidste hovedvej i jagten på en kur mod diabetes er at forsøge at udnytte, at mange diabetikere rent faktisk har betaceller i kroppen – de er bare for få eller for dårlige.

Selv type 1 diabetikere har vist sig at kunne have få betaceller tilbage i kroppen, fortæller Jens Høiriis Nielsen.

»Det har vist sig, at nogle patienter med type 1-diabetes har en lille produktion af insulin. En teori er, at kroppen hele tiden prøver at regenerere betacellerne, men at de bliver slået ned af immunsystemet,« forklarer Jens Høiriis Nielsen.

Anne Grapin-Botton påpeger, at flere forskergrupper arbejder på at udnytte de få betaceller, som trods alt er til stede i kroppen – og få dem til at ’formere’ sig.

»Hvis man kan få de betaceller, som er tilbage i kroppen, til at dele sig og blive mange, vil det være en anden god mulighed for at kurere diabetes. Ud af de tre veje til at kurere diabetes, synes jeg, at det er den mest lovende metode, fordi man ikke behøver at transplantere andre celler til kroppen, men blot udnytter kroppens egne betaceller. Men det har vist sig, at være svært at få betacellerne fra mennesker til at formere sig,« siger Anne Grapin-Botton.

Jagter diabeteskur i gravide kvinder

På Københavns Universitet arbejder forskerne på at finde måder at få betacellerne til at formere sig ved blandt andet at undersøge gravide kvinders blod.

»Under graviditeten sker en forøgelse af moderens betaceller, og vi er på jagt efter de faktorer i blodet fra gravide kvinder, der stimulerer denne proces,« forklarer Jens Høiriis Nielsen.

Selvom Jens Høiriis Nielsen tror på, at det nok skal lykkes at finde en kur mod diabetes i fremtiden, påpeger han, at blot fordi der findes en kur, er det ikke ensbetydende med at diabetes forsvinder.

»Det store spørgsmål er nok, hvor dyr og udbredt en diabeteskur vil blive,« siger han.

Forskerne på diabeteskonferencen i København vil præsentere deres fremskridt inden for alle tre veje til en kur mod diabetes. Diabeteskonferencen afholdes i samarbejde mellem forskere fra Banting & Best Diabetes Centre i Toronto, Joslin Diabetes Center på Harvard University i Boston og Københavns Universitet.