Terapi gjorde tv-glade børn slankere
Skærmtrolde har dårligere kolesterol og højere blodsukker end andre børn. Adfærdsterapi med hele familien kan fjerne nogle af kiloene, viser norsk afhandling.

Norsk afhandling viser en stærkere sammenhæng mellem fedme og for meget tid foran skærmen, end mellem kost og graden af fysisk aktivitet. (Foto: Colourbox)

Norsk afhandling viser en stærkere sammenhæng mellem fedme og for meget tid foran skærmen, end mellem kost og graden af fysisk aktivitet. (Foto: Colourbox)

Børn, som kæmper med vægten, spiser mere fedt og træner mindre end normalvægtige. Oveni bruger de mere tid på skærmmedier såsom tv, pc og tablets.

Det fremgår af en ph.d.-afhandling, udført af stipendiat Yngvild Sørebø Danielsen på Institutt for samfunnspsykologi ved Universitetet i Bergen.

I afhandlingen fremstår sammenhængen mellem fedme og hyppig brug af skærmbaserede medier stærkere end den mellem kost og grad af fysisk aktivitet.

Blodprøver afdækker, at de overvægtige havde mere dårlig kolesterol, højere blodsukker og højere insulinværdier.

Det er i forhold til disse blodprøver, at sammenhængen med skærmtid er stærkere.

Aktivitet og sund kost er forsat vigtigt

Alligevel betyder det ikke, at fysisk aktivitet og kost pludselig er blevet mindre vigtige for at opretholde en god sundhed og bekæmpe overvægt og fedme, påpeger Yngvild Sørebø Danielsen.

»Det har fortsat stor betydning at arbejde med gode måltidsrutiner, sunde spisevaner, og at være i jævnlig fysisk aktivitet.«

En naturlig konsekvens af øget skærmtid er at sidde mere stille i løbet af en dag. Muligvis også dårligere spisevaner.

For særligt når vi sidder foran tv’et, øges chancen for at vi spiser noget usundt, hvad enten det handler om børn eller voksne:

»Nu er det ikke sådan, at absolut alle bliver mindre aktive af meget tid foran skærmen, men det gælder for de fleste, og fra tidligere studier er der etableret en tydelig forbindelse mellem tv-kiggeri og snack-spisning.«

»Vi vil gerne gnaske på noget godt, når vi sætter os ned,« siger forskeren fra Universitetet i Bergen.

Fysisk aktivitet og kost kunne have fyldt mere

Den rigtige kost, sat sammen med kognitiv familieterapi, kan føre til varige vægttab hos overvægtige børn. Det handler om at etablere et positivt familiesamspil, især omkring måltiderne. (Foto: Colourbox)

Hun siger ellers, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kost sandsynligvis ville være kommet stærkere frem, hvis antallet af undersøgte børn havde været højere, og hvis deltagerne havde været længere over BMI-grænsen for fedme.

»I en gruppe børn med mere alvorlig fedme, som havde haft større vanskeligheder med at bevæge sig som udgangspunkt, ville sammenhængen nok have været tydeligere,« siger Yngvild Sørebø Danielsen.

»Men tid foran skærmen er også en vigtig faktor for sundheden,« påpeger hun.

Familiebaseret terapifremgangsmåde

Indtil nu er der kun blevet forsket lidt i fedmebehandling af børn i Norge.

Yngvild Sørebø Danielsen har i sin afhandling vurderet et behandlingsprogram bestående af kognitiv adfærdsterapi med en familiebaseret fremgangsmåde.

I dette oplæg har familier med børn i alderen 7-13 år deltaget med mål om at hjælpe hinanden til positive ændringer.

»Det kan hurtigt blive sådan, at måltidssituationer låser sig i et negativt spor. Fokus har blandt andet været på en sund måltidskultur.«

»Maden skal indtages i køkkenet, børnene må ikke springe frokosten over, familien skal spise sammen, indtage mange grøntsager, fibre og opfordres ellers til at følge anbefalingerne i de norske kostråd,« siger Yngvild Sørebø Danielsen.

Svært at omsætte teori til praksis

Hun mener, at de fleste forældre i dag ved en del om kost og gode spisevaner, men at problemet i mange tilfælde handler om at omsætte teori til praksis.

»I behandlingen arbejder vi derfor med at etablere et positivt familiesamspil,« siger Yngvild Sørebø Danielsen.

Resultaterne viser, at de fleste børn gik en del ned i vægt efter de tre måneder, og at de fleste også klarede at holde vægten i opfølgningsperioden på et år.

At reducere tiden foran skærmen gør det ikke alene – der skal stadig være gode rutiner omkring måltider, sund kost og fysisk aktivitet. (Foto: Colourbox)

Oveni blev deres selvbillede bedre og symptomer på depression reduceret ved vægttab.

»Håbet var, at nogle skulle klare at gå videre ned i vægt efter de tre måneder, men det ser ud til, at der er behov for længere behandlingstid end tre måneder for at få en større vægtreduktion.«

Strengere og sundere diæt

Det er også vigtigt at minde om, at genetik spiller en vigtig rolle i spørgsmål om fedme og børn, minder Yngvild Sørebø Danielsen om.

»Der kan være snak om en kronisk tilstand, hvor fede børn skal have en sundere kost end gennemsnittet for overhovedet at have en chance for at gå lidt ned i vægt.«

»Og hvis man skal have en chance for at reducere vægten betydeligt og over længere tid, må man sandsynligvis have en endnu strengere og sundere diæt,« siger UiB-forskeren.

Sats mere på sundhedsplejerskerne

Antallet af overvægtige norske børn er tredoblet siden begyndelsen af 1980’erne, påpeges det i en pressemeddelelse.

Dette har skabt bekymring på grund af faren for sygdom, eksempelvis diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme.

Helsedirektoratet i Norge har for nyligt publiceret nye retningslinjer for behandling af fedme, men Yngvild Sørebø Danielsen mener, at direktoratet skal satse endnu mere.

»Der findes ikke noget helhedsorienteret tilbud. Det sundhedsvæsenet behøver nu er godt evaluerede behandlingsprogrammer,« siger forskeren.

Hun mener, at der kræves en indsats for at styrke kompetencen blandt sundhedsplejersker, siden det er dem, der har fået det meste af ansvaret for at følge op på direktoratets retningslinjer.

»Direktoratet burde definitivt satse lidt mere på sundhedsplejerskerne og ikke læsse stadig flere opgaver af på dem,« mener Yngvild Sørebø Danielsen.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk