Svin koger suppe på fugleinfluenza
Fugleinfluenza har svært ved at bide på mennesker. Men noget tyder på, at svinet kan fungere som et mellemled, der kan omforme fuglevirus, så de hopper på mennesker.

Grisen kan både inficeres af menneske- og fugleinfluenza. Noget tyder derfor på, at dyret kan overføre fuglevirus til mennesker.(Foto: istock)

Grisen kan både inficeres af menneske- og fugleinfluenza. Noget tyder derfor på, at dyret kan overføre fuglevirus til mennesker.(Foto: istock)

De store lyserøde dyr med spidse ører og flade tryner spiller måske en helt central rolle i kampen mod en global influenza-epidemi.

Influenza stammer så vidt man ved oprindeligt fra andefugle, der betragtes som hovedvært for det frygtede virus. Og mens der findes i hundredvis af fugleinfluenza, florerer der kun nogle ganske få influenzavirus blandt mennesker. De influenzavirus, der rammer fugle, er ganske enkelt så fremmede for os mennesker, at vores celler er ude af stand til at opfange dem.

Men meget tyder på, at svinet kan fungere som en slags mellemvært mellem fuglen og mennesket, og da svineopdræt er intensiveret kraftigt over hele verden de seneste år, frygter nogle virologer, at flere former for fugleinfluenza vil blive kanaliseret over til os af den vej.

»Svin er gode til at lave nye blandingsvirus. Man mener derfor, at svin meget vel være en mellemvært for dannelsen af nye influenzavirus, der efterfølgende kan hoppe på mennesker,« siger professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der dog understreger, at det kun er en antagelse.

Svin forener fugl og menneske

Det specielle ved svin er, at de både er modtagelig overfor fugle- og menneskeinfluenza.

Sker det, at et svin inficeres af flere influenzavirus samtidigt, kan de forskellige virus slå sig sammen inde i svinets celler og danne et nyt virus.

Da sådanne virus kan indeholde dele af et menneskevirus, vil det nye virus have en større chance for at kunne hoppe på mennesker. Men i modsætning til fugleinfluenza, der højst er i stand til at smitte fra fugl til menneske, vil et blandingsvirus fra svin meget lettere kunne smitte mellem mennesker.

Fakta

VIDSTE DU

WHO holder derfor udviklingen under skarpt opsyn, men foreløbig har epidemien vist sig at være betydeligt mildere end frygtet med godt og vel 70 døde og omkring 10.000 smittede på verdensplan. Det skal ses i forhold til, at den almindelige sæsoninfluenza hvert år dræber omkring 1000 mennesker alene i Danmark.

Med andre ord: Svinet kan gøre fulgeinfluenzaen i stand til at smitte fra menneske til menneske, og så har vi balladen.

Frygter fugleinfluenza

Hvis fugleinfluenza på den måde bliver pakket ind i et nyt virus, der kan smitte direkte mellem mennesker, kan det blive et hårdt slag mod menneskeheden.

Fugleinfluenzaen H5N1 begyndte i sidste halvdel af 90'erne, med nogle epidemier blandt høns i Hong Kong og flere andre steder rundt om i verden. En ting var, at sygdommen slog mange fugle ihjel, men det bekymrende var, at mennesker, der dagligt var i tæt kontakt med fuglene, også blev smittet. Ofrene blev ramt af en voldsom influenza, der i 60 procent af tilfældene var dødelig.

Heldigvis var sygdommen så elendig til at sprede sig mellem mennesker, så der aldrig opstod nogen epidemi. Men udbruddet gjorde det klart, hvor farlig fugleinfluenza kan være for mennesker. Man begyndte for alvor at frygte, hvad der kunne ske, hvis fugleinfluenza blev kanaliseret over i mennesker, f.eks. gennem svin.

Derfor var WHO også på dupperne, da Influenza A, også kaldet for svineinfluenzaen, brød ud i Mexico for et par måneder siden.

Virusset var ikke mange uger gammelt før det gik op for de amerikanske myndigheder, at man stod med en ekstraordinær situation, fordi influenzaen i første omgang så ud til både at være meget smitsom og at have en høj dødelighed.

For at pejle sig ind på hvor virusset kom fra, gik de amerikanske sundhedsmyndigheder, Centers for Disease Control and Prevention, straks i gang med at analysere virussets genetiske sammensætning.

Et blandingsvirus af svineinfluenza

Den nye mexicoinfluenzas evne til at smitte mellem mennesker har skabt frygt blandt lokalbefolkningen mange steder i verden. (Foto: Istock)

Ved at sammenholde generne for det nye virus med samtlige kendte influenzavirus for dyr og mennesker lykkedes det at kortlægge virussets arvemateriale og slå fast, hvilke komponenter, det bestod af. Og resultatet kom som noget af en overraskelse.

Virusset viste sig at være et blandingsvirus, der bestod af to forskellige former for svineinfluenza, hvoraf den ene er udbredt i Nordamerika, mens den anden stammer fra Europa/Asien.

»Normalt spreder svineinfluenza sig kun blandt svin, og menneskeinfluenza kun blandt mennesker, men her står man med en unik situation, hvor et svineinfluenza-virus pludselig hopper over og smitter fra menneske til menneske,« fortæller Lars Erik Larsen, der er leder af virologisk faggruppe på Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. Han fortsætter:

»Det er aldrig før set, at det samme virus både smitter fra svin til svin og fra menneske til menneske.«

Umiddelbart kunne man ikke forklare, hvordan virusset har formået at springe på mennesker. Men man antager, at virusset er opstået i en svinebesætning i Mexico da den første patient kom fra et område med mange svin, men dette er ikke dokumenteret.

En af teorierne om, hvorfor svineinfluenzaen har været i stand til at sprede sig blandt mennesker er, at det nordamerikanske virus er et blandingsvirus, der i sig selv er en kombination af fugle-, svine- og menneskeinfluenza. Men det er en teori, som ikke er dokumenteret.

»De to virus er kørt rundt i svin i forskellige dele af verden. Så er de pludselig blandet op, og det har tilsyneladende gjort dem i stand til at lave en epidemi i mennesket. Om det skyldes, at det ene virus oprindeligt er et blandingsvirus, det ved man ikke,« siger professor i populationsbiologi Freddy Christiansen fra Aarhus Universitet.

Mexicovirusset har spanske aner

Fugleinfluenza kan kanaliseres over i mennesker via svin.

Det store spørgsmål, som man mangler at få svar på er, om den nye svineinfluenza fra Mexico, kan udvikle sig til en pandemi. Det karakteristiske ved en pandemi er, at ingen mennesker har antistoffer mod virusset, så derfor har man været stærkt interesseret i at finde ud af, om det nye virus indeholder dele, som vores immunforsvar allerede kender, eller virusset er helt fremmed.

De genetiske analyser har vist, at det mexicanske virus er af undertypen H1N1, dvs. af samme undertype, lige som den spanske syge, der slog op mod 50 millioner mennesker ihjel i 1918.

Hvorfor der både er en menneske- og en svinevariant af H1N1 er stadig uafklaret, men de fleste virologer hælder til den teori, at der har eksisteret to grene af H1N1-varianter igennem de sidste 90 år. Den ene har floreret blandt mennesker. Den anden blandt svin i form af den nordamerikanske svineinfluenza.

Sammenligner man generne fra det nordamerikanske svineinfluenza og de menneskelige former for H1N1-virus i dag og lader tiden rulle baglæns kan man se, at de ligner hinanden mere og mere jo længere tilbage i tiden man går. Tråden stopper i 1930'erne, som er det tidligste tidspunkt man har data fra.

Flere forskere arbejder derfor med en teori om, at H1N1 i første omgang opstod som et menneskevirus i 1918, der så siden også er smittet svin. Det har så ført til to parallelle forløb, hvor én form for H1N1-influenza har udviklet sig blandt svinene mens en anden slags har tilpasset sig mennesker.

Den svineinfluenza, der florerer blandt nordamerikanske grise i dag, er netop en H1N1, og det har formodentligt doneret gener til det mexicanske virus.

Men selv om det nye virus er af samme type, som det virus der florerede blandt mennesker i 1918, så har virusset ændret sig så meget igennem de sidste 90 år, at immunforsvaret hos de fleste mennesker ikke længere kan genkende det. Derfor frygter man, at virusset alligevel kan fremprovokere en pandemi. Om der er hold i den frygt, vil tiden vise.

Svin er gode til at lave nye blandingsvirus. Man mener derfor, at svin kan være en mellemvært for dannelsen af nye influenzavirus, der kan hoppe på mennesker

Allan Randrup Thomsen,KU

Umiddelbart er der noget, der taler imod det. For selv om svinevarianten af H1N1 har udviklet sig særskilt i svin i 90 år, så har dette virus ændret sig i et betydeligt langsommere tempo, end de influenzavirus, der spreder sig blandt mennesker.

Da vi lever betydeligt længere end svin og har et immunforsvar, der hele tiden opbygger immunitet mod forskellige influenzavarianter, må influenza-virus hele tiden mutere for at kunne formere og sprede sig.

Det pres er svineinfluenza ikke underlagt, da svin lever i kort tid. Dyrene når derfor ikke at opbygge immunitet overfor de forskellige virus før de dør, og derfor behøver svinevirus ikke at mutere så kraftigt som hos mennesker. Konsekvensen er, at den nuværende mexicovirus har stor lighed med det virus, der udløste den Spanske Influenza.

»Det nye mexicovirus er derfor en form for flash back, der på ny introducerer os for en variant af Den Spanske Syge. Umiddelbart skulle man så tro, at vi var beskyttede mod det, men immuniteten følger det enkelte individ. Og det er nu så længe siden, at de fleste mennesker fra den tid er døde, så derfor kan man frygte, at man har en situation, der minder om tiden op til Den Spanske Syge,« siger Allan Randrup Thomsen.

Svinet bruges som springbrædt

Målet for et nyt influenzavirus er ikke at dræbe sit offer, men at bruge værten som afsæt til at formere sig, altså at smitte så mange som overhovedet muligt. Og i denne sammenhæng kan det ske, at virusset hopper tilbage på svin.

Er virusset i stand til at hoppe frem og tilbage mellem svin og mennesker, vil sygdommen kunne sprede sig endnu hurtigere end normalt. De mange svinebesætninger vil komme til at virke som en katalysator for smittespredning, så den risikerer at ryge helt ud af kontrol.

For at blive klogere på det spørgsmål, er en af verdens mest anerkendte eksperter i virologi, professor Robert Webster, i gang med at gennemføre en række forsøg, der går ud på at inficere cellekulturer og svin med det nye virus. Her putter man den menneskelige variant af svineinfluenzaen tilbage i svin, for at se, om den kan inficere svin og smitte andre medlemmer af en svinebesætning. Tilsvarende undersøgelser er iværksat i Europa under ledelse af referencelaboratoriet i England og med deltagelse af forskere fra Veterinærinstituttet.

De to virus er kørt rundt i svin i forskellige dele af verden. Såer de pludselig blandet op, og det har tilsyneladende gjort dem i stand til at lave en epidemi i mennesket

Freddy Christiansen, AU

Umiddelbart mener Allan Randrup Thomsen dog ikke det er særligt sandsynligt, at den nye mexicovirus hopper tilbage i svin. Når først den er sprunget over på en ny vært gør den alt for at tilpasse sig den, og jo større tilpasning, des mindre oplagt er det for den at hoppe tilbage igen, siger han.

Virusset stadig et spædbarn

Et af skrækscenarierne er, at det nye virus blander sig med det frygtede fugleinfluenza H5N1, der har en høj dødelighed blandt mennesker. Hvis fugleinfluenzaen inficerer et svin, der også er ramt af den mexicanske virus, vil der i svinet muligvis kunne skabe en ny variant af influenzaen, der ikke alene smitter effektivt mellem mennesker, men som også er en dræber.

Men spørger man Lars Erik Larsen fra Veterinærinstituttet, er det ikke særligt sandsynligt, at det vil ske. Risikoen for, at mexicovirusset blander sig med et af de influenzavirus, der længe har været i omløb blandt mennesker er langt større, forklarer han. Sådan et blandingsvirus vil formentlig også være bedre til at smitte direkte fra menneske til menneske, hvilket også øger risikoen for en pandemi. Men om det gør sygdommen mere farlig end den er i dag, har man ingen anelse om.

»Den tilpasningsproces, der finder sted netop nu, vil med sikkerhed gøre virusset bedre til at smitte fra menneske til menneske Men så kommer det uforudsigelige ved evolutionen: om disse genetiske ændringer også giver alvorligere sygdom, det kan man ikke sige noget om,« siger professor i populationsbiologi Freddy Christiansen fra Aarhus Universitet.

WHO er blevet kritiseret for at male fanden på væggen ved at hæve et pandemivarsel til niveau 5, der er det næsthøjeste niveau. Men spørger man Robert Webster, så har WHO handlet rigtigt.

»Risikoen ved dette H1N1-virus er ikke overvurderet. Det er stadig et lille spædbarn, og det vokser. Dette virus har hele verdens befolkning at formere og sprede sig i. Vores opgave er at overvåge det, og så vil tiden vise, om virusset er en tøsedreng og forsvinder, eller om det vil vise tænder og træde i karakter.«

En ting er sikkert. Hvis ikke denne virus udvikler sig til en pandemi, så vil en anden gøre det i fremtiden. Pandemier opstår i gennemsnit hvert 30 år, og sidst vi havde en influenzapandemi var i 1978.

Spædbarnet vokser og viser tænder

Selv om epidemien allerede nu ser ud til at løje af, så er WHO varsomme med at afblæse faren for en pandemi, for det er tidligere set eksempler på viruspandemier, der starter blødt ud for så at vise tænder et halvt år senere.

Hver gang et virus springer fra en dyreart til en anden, bruger det nemlig et stykke tid på at tilpasse sig den nye vært. I starten vil matchet typisk være dårligt så virusset spredes langsomt. Men efterhånden som virusset muterer og tilpasningen bliver bedre, vil sygdommen hurtigere sprede sig. Nogle gange vil mutationerne betyde, at virusset også giver alvorligere sygdom, hvilket blandt andet skete under Den Spanske Syge i 1918.  

Den spanske epidemi begyndte i august, men det nye influenzavirus gav allerede anledning til en epidemi om foråret - en helt normal influenzaepidemi uden den spanske syges alvorlige symptomer. Noget må altså være sket hen over sommeren, som gjorde virus mere aggressivt i mennesker.

Men selv om virusset med sikkerhed bliver bedre til at smitte fra menneske til menneske som tiden går, behøver det ikke nødvendigvis at give alvorligere sygdom hos de mennesker, der bliver smittet. Hvis ofret dør, forsvinder influenzaen også, så faktisk har virusset størst glæde af, at den smittede overlever. De fleste pandemivirus vil derfor være af den type, der smitter effektivt, men hvpr sygdomssymptomerne er forholdsvist svage. Mexico-virusset ser umiddelbart ud til at være af sådan en type - men det kan godt ændre sig, advarer Allan Randrup Thomsen.

»Selv om det nye virus umiddelbart ikke ser ud til at give alvorlig sygdom, så kan situationen godt ændre sig på lang sigt. Det nye virus cirkulerer lige nu og vil formodentligt blive bedre og bedre til at inficere mennesker. Man kan frygte, at influenzaen så vil slå til under den almindelige influenzasæson til efteråret,« slutter han.

Svineceller kan inficeres af både fugle- og menneskeinfluenza

For at et influenzavirus kan trænge ind og inficere en levende celle, skal det opfanges af nogle receptorer på cellens overflade. Hvilke celle, virus kan trænge ind i, afhænger derfor af de receptorer, som cellerne er udstyret med, og her er der forskel på fugle og mennesker.

Receptorerne på fuglens celler kaldes for alfa 3, der kun kan opfange fugleinfluenza. Menneskecellers receptorer er primært af type alfa 6, der kun er følsom overfor menneskeinfluenza. Svinets celler bærer derimod begge slags receptorer og kan derfor opfange begge former for influenza.

Mennesker har dog nogle alfa-3-receptorer i bunden af vores luftrør samt i øjenslimhinden. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.