Ved første øjekast lader det ikke til, at langdistanceløb på konkurrenceplan har forandret sig ret meget siden de første moderne olympiske lege i 1896 i Athen. Men alligevel har noget så enkelt som at løbe så hurtigt som muligt fra startskud til mållinje ændret sig radikalt i de senere år som følge af udviklingen af avanceret løbefodtøj - i daglig tale kaldet 'supersko'.
For nogle år siden startede Nikes Vaporfly-sko en debatbølge i atletikverden. Skoene blev skydeskive for påstande om, at det gav en del sportsfolk en uretfærdig fordel i forhold til dem, der ikke bar dem.
I 2019 havde den kenyanske langdistanceløber Eliud Kipchoge prototypen af Vaporfly-skoene fra Nike på, da han som den første løb maratondistancen på under to timer som en del af INEOS '1:59 Pace Challenge' i Wien, hvor eliteløbere forsøgte at gennemføre maratondistancen på under to timer.
Vaporfly-skoene undgik med nød og næppe et forbud før OL i Tokyo i 2020.
Hvad ved vi i dag om disse løbesko, og hvordan de virker?
Min seneste forskningsartikel forsøger at gennemgå og besvare ti nøglespørgsmål om supersko.
Først skal vi forstå, hvad supersko er, og hvordan de adskiller sig fra traditionelt løbefodtøj.
I starten havde superskoene en sål, der bestod af en kombination af en stiv kulfiberplade og et letvægtsskum kaldet Pebax, som er en termoplastisk elastomer (en gruppe gummiagtige materialer, red.).
Da debatten var på sit højeste, var denne kulfiberplade meget i vælten, hvilket førte til påstande om, at der i bund og grund var tale om fjedre, der drev løbere frem.
\ Læs også
Forskere forstår dog nu, at det overordnet set er kombinationen af alle sålens komponenter, der arbejder harmonisk sammen, som ligger bag skoenes succes. Denne effekt har været med til at slå en række verdensrekorder i maraton- og halvmaratonløb.
Skoene har skåret cirka 1,4-2,8 procent og 0,6-2,2 procent af maratontiderne i henholdsvis mændenes og kvindernes maratonløb over de seneste 7-8 år.
I dag har også mærker som Adidas og Saucony deres egne designs, hvor de bruger forskellige komponenter på forskellige måder, men det harmoniske princip i sålens design er stort set det samme.
'Teeter-totter'-effekten
Udover at alle komponenter tilsyneladende fungerer i skøn forening, er det næsten umuligt at give en mere detaljeret forklaring på, hvordan skoene fungerer, fordi så mange forskellige effekter kan bidrage til den atletiske præstation.
Blandt de faktorer, der er med til at skabe skoenes forbedrede ydeevne, er mellemsålens tykkelse samt den såkaldte 'teeter-totter effect' (balancere-vippe-effekten, red.), en opadgående reaktionskraft, der forstærker løberens fremdrift. Men der er også evidens, der taler imod begge disse idéer om skoenes fordelagtighed.
Ikke enige om, hvorfor skoene forbedrer tiderne
Der er er i dag stærke beviser for, at superskoene reducerer løberens iltforbrug sammenlignet med traditionelle løbesko.
I forskningssamfundet er der dog ikke enighed om, hvordan det sker.
De fleste studier fokuserer på veltrænede eliteløbere, så en motionsløber eller en løber i en anden alder eller form vil formentlig se en præstationsforbedring på et helt andet niveau end hos eliteløbere.
Det kan også være, at placeboeffekten spiller en rolle: Fordi du ved, at du har en avanceret sko på, præsterer du bedre, når du løber, uanset om skoen hjælper eller ej.
Hvad angår en accept af skoene, er det i sidste ende sportens interessegrupper og os, tilskuerne, der har det afgørende ord.
Uanset om det er retfærdigt eller ej, kan ny teknologi enten skabe nye brugere eller blive så dyr og utilgængelig, at det reducerer brugen af den og i sidste ende sportsdeltagelsen.
Som det er nu, kan forbrugerne nu selv købe sig til superskoteknologien, selvom det stadig står til diskussion, om forbrugerne virkelig ønsker det eller med glæde betaler for noget, der måske kun fungerer effektivt til et par hundrede kilometers løb, før sålens materialer begynder at miste deres mekaniske egenskaber.
\ Læs også
Brugen af supersko har ikke bare fået frie tøjler.
I 2020 skred det internationale atletikforbund World Athletics til handling for at begrænse teknologien ved at implementere regler, der modvirkede, hvad der ifølge atletikforbundet var medvirkende til, at rekorder på stribe blev slået ofte og med meget forkortede tider.
Det internationale atletikforbunds regler centrerer sig om at begrænse sålens tykkelse, antallet og kompleksiteten af eventuelle interne stive strukturer (som for eksempel kulfiberpladerne) og forebyggelse af unikke sko, som ikke vil være tilgængelige for forbrugerne.
Teknologien vil uden tvivl blive videreudviklet
De fleste førende løbeskomærker har nu lanceret deres egne supersko.
Teknologien vil uden tvivl blive videreudviklet, så forbundet World Athletics kommer altid til at skulle holde et vågent øje med den.
Superskoene har til tider udløst kontroverser, men det ser ikke ud til, at de er på vej ud i kulden, men vil i stedet forblive en vigtig del af langdistanceløb i en overskuelig fremtid.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
