Vinteren er snart slut, og foråret er på vej - så måske det snart er på tide at snøre løbeskoene og komme i dit livs form?
Men skal du egentlig helst løbe i nogle bestemte sko for at undgå skader? Og er der én type træning, der virker bedre end andre?
Internettet er ved at flyde over med myter om, hvordan du skal løbe. Det er dog ikke alle, der er lige sande.
I denne Videnskab.dk-video punkterer vi derfor fem myter om løbetræning. Så kan det være, at du får mere mod på at snøre løbeskoene, når solen begynder at titte frem igen.
Du behøver ikke at udskifte dine normale løbesko
For at undgå skader er det vigtigt, at du løber med de helt rigtige sko, der passer til lige netop dig!
Det har du måske hørt en ekspedient sige til dig før, imens vedkommende har forsøgt at sælge dig et par af butikkens dyreste sko.
I den forbindelse er du måske stødt på udtryk som overpronation, underpronation eller neutrale løbesko. For de tre typer af sko skulle efter sigende kompensere for, hvordan du lander, når du løber.
Men det er dog ikke den fulde sandhed. Forskning viser nemlig, at du ikke får færre skader ved at udskifte din normale løbesko - måske endda tværtimod.
Men hvilke løbesko skal du så gå efter? Se med i videoen, og få svar på spørgsmålet.
Måske har du også før hørt, at du helst skal løbe lange og kedelige ture for at komme i bedre form. Men den påstand er der heller ikke helt hold i.
Det er sandt, at det virker godt gradvist at løbe længere ture. Det er dog også godt for formen at træne i højere intensitet i form af intervaltræning.
Men hvorfor egentlig det? Og hvordan skal du strukturere din intervaltræning?
Det kan du blive klogere på i denne Videnskab.dk-video. Du kan også tage et kig på det nedenstående løbeprogram, som Videnskab.dk har lavet med hjælp fra forskere i 2022.
\ Kort om intervaltræning og træningsprogrammet:
I alle intervallerne skal der løbes nogenlunde lige hurtigt - det vil sige, at løbehastigheden skal være rimelig konstant i det enkelte interval, og samtidig skal det første og det sidste interval kunne løbes med nogenlunde samme hastighed.
Derudover er det vigtigt, at du løber så hurtigt som muligt i hvert interval.
Det kræver ofte lidt tilvænning for at sikre, at du ikke løber for hurtigt i de første intervaller og dermed bliver for træt i de sidste.
Du kan med fordel afslutte din intervaltræning med nogle minutters let jogging og udstrækning.
Vil du se flere Videnskab.dk-videoer? Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi bringer videoer om videnskaben i din verden.
De forskere og fagfolk, hvis hjerner vi har plukket, er:
- Rasmus Ø. Nielsen, lektor, Institut for Folkesundhed, Epidemiologi, Aarhus Universitet
- Nikolai Baastrup Nordsborg, institutleder, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
- Stefano De Dominicis, lektor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
