Hvert år bruger vi danskere over en milliard kroner på vitaminer og kosttilskud.

Og mange af os supplerer vores morgenrutine med en vitaminpille eller to, uden at vide om vi egentlig er i underskud af de næringsstoffer, pillerne indeholder. 

I medierne optræder der dagligt mennesker, som påstår, at vi kan supplere det, vi spiser og drikker, med det ene eller andet middel mod alskens dårligdomme og blive mere sunde.

Men hvordan navigerer vi i alle de 'gode' råd - og hvordan laver man selv god sundhedsformidling om kosttilskud og vitaminer og undgår de mange myter?

Det undersøger værterne Marie Barse og Ida Donkin i tredje og sidste afsnit af podcastserien Sund Formidling, mens de guider dig, kære sundhedsformidler, så du fremover kan formidle endnu bedre og skarpere.

Gæsterne i dette afsnit er professor Susanne Bügel fra Københavns Universitet og professor Anja Olsen fra Aarhus Universitet. De forsker begge i vitaminer og kosttilskud.

Du er (nok) allerede dækket ind 

De to forskere forklarer, at vi alle sammen har et normal-niveau for, hvor store mængder af de forskellige næringsstoffer, vores kroppe har brug for, så de kan fungere optimalt.

Ligger niveauet for lavt, er det en god idé at gøre noget for at komme op på normalen. Men langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og næringsstoffer gennem kosten.

Og så er det ikke sundt at få endnu mere.

Alle ekstra vitaminer og næringsstoffer, som tilføres, er i bedste fald overflødige og i værste fald usunde, hvis vi får meget store mængder af eksempelvis et vitamin. 

Usund formidling 

Et meget aktuelt eksempel er D-vitamin. Under corona-pandemien er salget af D-vitamin steget.

Det skyldes sandsynligvis, at flere medier har skrevet om forskning, som har vist et sammenfald mellem mangel på D-vitamin og højere risiko for at blive syg med COVID-19. 

Men studierne har ikke undersøgt, om ekstra D-vitamin beskytter mod COVID-19, hvis ens D-vitaminniveau er normalt. 

Alligevel har nogle af de overskrifter, som har floreret i medierne muligvis fået nogle af os til at tro, at forskningen viser, at D-vitamin kan være et værn mod virussen, selvom der i virkeligheden ikke er evidens for det.

Og det er et problem, for mange mennesker læser først og fremmest overskrifter og husker dem, når de skal træffe beslutninger i deres dagligdag.

Dækker overskriften indholdet?

Derfor understreger Susane Bügel, at man som sundhedsformidler altid skal sikre sig, at der er sammenhæng mellem den overskrift, man laver, og det indholdet egentlig fortæller.

Ellers risikerer man nemlig indirekte at bidrage til misinformation.

Det er blot et af de gode råd, du får i Sund Formidlings guide til sundhedsformidlere.

Du kan få de andre og høre flere myter og misforståelser om kosttilskud og vitaminer i det sidste afsnit af Sund Formidling.

Og vil du virkelig give din egen sundhedsformidling et ordentligt eftersyn, anbefaler vi dig selvfølgelig også at give de to første afsnit et lyt.