Er kolesterol i vores kost altid farligt?
Og er det ens egen skyld, hvis vægten bliver for høj og bæltet for stramt?
Mange synes, de har knækket koden til et sundere liv og deler gladeligt ud af deres påståede viden.
På sociale medier, i tv og aviser og i diverse blogs og bøger florerer der derfor mange myter om blandt andet fedme og kolesterol, som ikke nødvendigvis gør os sundere.
I denne episode af Sund Formidling undersøger værterne Marie Barse og Ida donkin sammen to forskere, hvad der er de mest udbredte myter om kolestrol og fedme, og hvordan du som sundhedsformidler undgår at sprede flere myter.
De to gæster i studiet er adjunkt Nina Geiker og lektor Christoffer Clemmensen fra Københavns Universitet.
\ Ny podcastserie: Sund Formidling
Sund Formidling er en podcastserie, der i løbet af tre afsnit undersøger, hvordan man laver evidensbaseret sundhedsformidling.
Podcastens værter Marie Barse, journalist på Videnskab.dk, og Ida Donkin, læge, ph.d. og sundhedsformidler, laver sammen med seriens gæster, en konkret guide til, hvordan man formidler skarpt og sagligt om sundhed.
Serien er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.
Dette er 2. episode i serien. Hør 1. episode her: Cases, absolut risiko og musestudier: Sådan undgår du de værste fejl i din sundhedsformidling
Er kolesterol farligt?
Du har måske hørt, at kolesterol kan give åreforkalkninger og føre til blodpropper.
Men Nina Geiker afliver myten om, at kolesterol altid er usundt. Nej, kolesterol dannes faktisk naturligt i kroppen og er livsnødvendigt for at producere og regulere vores hormoner.
Den farlige kolesterol er den, der ophober sig i blodet, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem kolesterol i blodet og kolesterolen i det, vi spiser.
Kroppen kan nemlig selv regulere kolesterolniveauet og sænker det selv, når vi spiser eksempelvis æg, som indeholder meget kolesterol.
\ Læs mere
Slankekure virker ikke
Også Christoffer Clemmensen, der er lektor på Metabolismecenteret på Københavns Universitet, gæster podcasten Sund Formidling.
Efter hans mening er den største myte i fedmedebatten idéen om, at overvægtige bare kan tabe sig. Og at, hvis man mislykkes med en slankekur - eller tager på igen efter at have tabt sig - så er det ens egen skyld, fordi man er svag og mangler viljestyrke.
Ifølge Christoffer Clemmensen har vores vægtregulering en stor genetisk komponent, som faktisk ikke har noget som helst at gøre med vores evne til at overholde en diæt. Kroppen regulerer langt hen ad vejen vores vægt, ligesom den regulerer vores kropstemperatur.
Men hvor vores temperatur bliver reguleret hen mod det sundeste: 37 grader, vil kroppen altid regulere vægten opad. Biologisk er vi ikke indrettede til at holde vores idealvægt, vi er indrettede til at stige i vægt.
Derfor, fortæller Clemmensen, er der faktisk ikke nogen slankekure, der virker, fordi vi kæmper mod vores krop og vores biologi, hvis vi forsøger at blive ved med at spise mindre, end vi forbrænder.
\ Læs mere
Vær kritisk overfor succeshistorier
I første episode af Sund Formidling gik Ida Donkin og Marie Barse i gang med at skrive en guide til god sundhedsformidling.
Både Nina Geiker og Christoffer Clemmensen bakker op om første version af guiden, som indeholder tre råd til sundhedsformidlere:
- Sæt ny forskning i relation til eksisterende
- Brug primært cases, der underbygger det, vi ved.
- Se altid på forskernes metode og studiets design.
Nina Geiker understreger desuden vigtigheden af at være opmærksom på, om der er overensstemmelse mellem det, sundhedsformidlere- og forskere siger, de undersøger, og det, de rent faktisk undersøger.
Og så skal man holde sig fra anekdoter og succeshistorier, som ofte er dem, vi præsenteres for i ugebladsoverskrifter og primetime-programmer. Det er nemlig ofte cases, som viser det modsatte af, hvad forskningen peger på: At det er stort set umuligt at opnå og fastholde et vægttab.
I forhold til myter om fedme påpeger Christoffer Clemmensen også, at det er vigtigt at være opmærksom på, om de kilder, der præsenterer en ide, har bagvedliggende interesser. Kan de eksempelvis tjene penge på at pushe et bestemt resultat?
Du kan høre meget mere om, hvordan du undgår at skabe eller videreformidle myter om eksempelvis kolesterol og fedme i det nye afsnit af podcasten Sund Formidling.
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
