Sundhedsstyrelsens kampagne mod svineinfluenzaen forhindrede ikke smitte

I et nyt studie fra Dansk Børne Astma Center har danske forskere undersøgt, hvor godt Sundhedsstyrelsens nationale hygiejnekampagne rent faktisk dæmmede op for smitten under svineinfluenzapandemien i 2009.

Svaret er ifølge forskerne: ikke særlig godt, og det rejser en række spørgsmål til, hvordan man bør bruge midlerne til fremtidige kampagner, mener de.

»For det første, kan man være i tvivl, om en oplysningskampagne virker tilstrækkeligt, og om det er realistisk at tro, at den kan begrænse smitten,« siger ph.d.-studerende Nadja Hawwa Vissing, der er førsteforfatteren til undersøgelsen, som netop er publiceret i tidsskriftet PLOS One.

For det andet, fortsætter hun, er der spørgsmålet om, hvorvidt sådan en kampagne overhovedet kan fange de mennesker, som normalt ikke bekymrer sig forfærdeligt meget om hygiejne og smitteoverførsel.

»Det er ikke sikkert, at man får så meget for pengene med sådan en oplysningskampagne, for når hverdagen kører, og folk har travlt, så hjælper tre gode hygiejneråd måske ikke.«

Læs også: Sundhedskampagner fejler – kan nudging hjælpe?

Sundhedsstyrelsen fastholder status quo

Sundhedsstyrelsens chef for sygehusbehandling og beredskab, Søren Brostrøm, har læst studiet fra Dansk Børne Astma Center, men mener ikke, at det giver grund til ændringer af proceduren hos Sundhedsstyrelsen.

Han forklarer, at en oplysningskampagne ikke kun drejer sig om at begrænse smitte, men også om at informere befolkningen, så de føler sig trygge i tilfælde af sygdom.

»Jeg vil tage store forbehold over for studiets konklusion, og det gør forfatteren i øvrigt også selv,« siger Søren Brostrøm.

Svineinfluenzaen satte verden i beredskab

Det hele startede i begyndelsen af 2009, hvor der udbrød epidemi i Mexico. Der var tale om en ny influenzatype, H1N1, der kunne overføres fra svin til mennesker. Få måneder senere havde den bredt sig over det meste af verden, og i juni samme år varslede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om en pandemi forårsaget af den nye influenzavirus, som i mellemtiden havde fået navnet ’svineinfluenzaen’.

I Danmark reagerede Sundhedsstyrelsen ved at aktivere deres nødplan, ’Beredskab for pandemisk influenza’, som var blevet udarbejdet tre år tidligere i kølvandet på frygten for fugleinfluenzaen, H5N1, der hærgede fugle og mennesker i Asien og Mellemøsten.

Sundhedsstyrelsens plan var en national koordineringsstrategi, der indeholdt en drejebog for alt fra håndtering af tidlige infektionstilfælde til hospitalsisolation og - i værste tilfælde - karantænecentre.

Som et led i ’Beredskab for pandemisk influenza’ igangsatte styrelsens kommunikationsafdeling en massiv folkeoplysningskampagne, der skulle gøre danskerne opmærksomme på smittefaren og give dem gode råd til at mindske risikoen for infektion.

»Der var radiokampagner, avisannoncer og tv-spots, og på alle offentlige institutioner blev der ophængt håndsprittere og plakater, som lærte folk, at man skulle vaske hænder, holde sig for munden, når man hostede, og blive hjemme i sengen hvis man følte sig syg,« forklarer Nadja Hawwa Vissing.

3.000 danskere ville dø af svineinfluenza

Sundhedsstyrelsen meldte ud i medierne, at op mod 3.000 danskere ville dø af svineinfluenzaen, der nu gik under den neutrale betegnelse H1N1 eller Influenza A, så ikke der blev skabt unødvendig frygt for grise og svin.

Heldigvis gik det ikke så galt. Blot én procent af det skønnede antal måtte lade livet til den muterede influenzavirus. I alt fik 30 danskere i 2009 skrevet Influenza A på dødsattesten.

Spørgsmålet var så, om det var den massive oplysningskampagne, der hjalp.

»Vi er tilbøjelige til at tro langt hen ad vejen, at det er sådan her, vi kan begrænse smitte af almindelige infektioner, men i virkeligheden er der ikke ret megen viden om, hvordan de her kampagner virker, og om det er den rette måde at gøre det på,« siger Nadja Hawwa Vissing.

Men hun havde en idé til, hvordan man måske kunne undersøge det.

»Denne her målrettede kampagne handlede jo ikke kun om influenza, men også om alle almindelige, virale infektioner, som rammer hvert år. Vi ville undersøge, om det havde haft en effekt på andet end tilfælde af H1N1-infektioner,« forklarer hun.

Forskerne så en tredobling i influenzatilfælde

År efter år bliver tusindvis af danskere smittet med almindelig influenza, mave-tarminfektioner samt lungebetændelse og infektioner i de øvre luftveje. Det er alle sygdomme, som til nogen grad kan afværges med god hygiejne, og derfor forventede Nadja Hawwa Vissing og hendes kollegaer ved Dansk Børne Astma Center, at Sundhedsstyrelsens kampagne havde gjort et indhug i forekomsten af hospitalsindlæggelser på baggrund af andre infektioner.

Men da tallene lå foran dem, var det et helt modsat billede, som tegnede sig.

»Der var ikke nogen sammenhæng mellem kampagnen og infektionstilfælde. Vi kunne altså ikke se, at den meget store, intensive oplysningskampagne havde nogen effekt på de øvrige infektionssygdomme, når vi sammenlignede med tallene fra andre år,« siger Nadja Hawwa Vissing.

Til gengæld så de en tredobling i antallet af influenzaindlæggelser, men det var ganske i tråd med forventningen, forklarer Nadja Hawwa Vissing:

»Man frygtede, at børnene hurtigt kunne blive meget sygere end ved en almindelig influenza, så der har nok været en øget bevidsthed blandt befolkningen, og flere var bange, så der skulle ikke så meget til, før man sendte børnene på hospitalet,« forklarer Nadja Hawwa Vissing.

Kampagnen havde ikke sænket den øvrige smitte

Men tallene for de tre øvrige infektionssygdomme var identiske med årene før og efter Sundhedsstyrelsens kampagne – eller i hvert fald ikke forskellige nok til at det havde statistisk signifikans – og det antydede over for forskerne, at hygiejnekampagnen ikke rigtig havde gjort nogen forskel på det generelle sygdomsbillede i Danmark.

»Men det er ikke fordi vi ikke tror, at det hjælper at oplyse befolkningen. Vi kunne bare ikke vise med dette studie, at det havde en mærkbar effekt,« siger Nadja Hawwa Vissing.

Spørgsmålet er blot, hvor effektiv en national hygiejnekampagne virkelig er, når det gælder om at forhindre smitte, siger hun:

»Der er jo ingen tvivl om, at det ikke hjælper særlig meget, hvis vi spritter lidt ekstra hænder. Sandheden er, at når børn går i institutioner, hvor de er meget tæt, så er det nok kun en dråbe i havet, at vi husker at hoste i ærmet og lige spritter hænderne en ekstra gang.«

Og muligvis formåede kampagnen at begrænse udbredelsen af H1N1, da pandemien toppede, men der er altså ikke nogle tegn på, at den hjalp til en bredere smittenedsættelse, konkluderer forfatterne til studiet.

Børnesygdomme afspejler sygdom i samfundet

Her skal indføres et forbehold, som forskerne fra Dansk Børne Astma Center også selv er opmærksomme på, nemlig, at de kun har undersøgt hospitalsindlæggelser for alle danske børn under seks år.

Nadja Hawwa Vissing medgiver, at en inklusion af voksenbefolkningen havde givet et mere detaljeret sygdomsbillede, men forklarer, at det giver god mening at nøjes med data fra børn, fordi de oftest er ’renere’ i den forstand, at de sjældent er smittet med andet en infektionssygdomme – modsat ældre, der typisk har en masse andre lidelser oveni – og dermed bliver det lettere at måle kampagnens hygiejneeffekt.

Som Nadja Hawwa Vissing formulerer det:

»Børns sygdom er et vindue til at se på sygdom i resten af samfundet. Småbørn har nemlig rigtig mange infektionssygdomme, og børnepopulationen bliver et reservoir for smitte, hvor alle, der har kontakt med børnene, hiver det ud i resten af samfundet. Så det er en måde man kan se, hvor meget sygdom der i øvrigt er.«

Sundhedsstyrelsens kampagne var en kommunikationssucces

Smittenedsættelse eller ej, så var Sundhedsstyrelsens Influenza-A kampagne en succes udadtil.

I november 2010 modtog den dommerkomiteens pris fra Dansk Kommunikationsforening. Begrundelsen var Sundhedsstyrelsens professionelle kommunikation om Influenza A, »der har sikret, at befolkningen handlede fornuftigt uden at gå i panik«.

Søren Brostrøm er den nuværende chef for sygehusbehandling og beredskab i Sundhedsstyrelsen. Han var ikke en del af udarbejdelsen af Influenza-A kampagnen tilbage i 2009, men han er bekendt med dens indhold.

Søren Brostrøm kalder undersøgelsen fra Dansk Børne Astma Center interessant, men hæfter sig ved forskernes egne forbehold og forholder sig tvivlende på, om undersøgelsen egentlig kan bruges til at vurdere kampagnens effektivitet.

»Vi ved fra rigtig mange andre sammenhænge, at hospitaliseringer, som forfatteren selv nævner, ikke nødvendigvis er den bedste målestok for sygdomsbyrden,« siger Søren Brostrøm.

Kampagnen skulle minde folk om selvfølgeligheder

Derudover var der også andre formål med kampagnen, og fokus lå altså ikke kun på at sænke smitten, forklarer han. Egentlig var det væsentligste at minde folk om ting, de egentlig godt ved, de bør gøre. Råd såsom regelmæssig håndvask, host eller nys i ærmet og at blive hjemme, hvis man selv er syg. Med andre ord: god hygiejne.

»Men når man så har en pandemi, så sætter man selvfølgelig fokus på det igen,« siger han og henviser til, at det er det samme man gør, når man år efter år husker folk på at holde sig i skyggen og huske at smøre sig med solcreme.

Kampagnens væsentligste formål, siger Søren Brostrøm, var at informere danskerne om influenzaen, så de følte sig trygge og oplyste, i tilfælde af at smitten skulle ramme dem. Og vurderer man kampagnens effektivitet efter de kriterier, var den ifølge Sundhedsstyrelsens egen evaluering en succes.

Danskerne følte sig godt informerede

En rundspørge blandt knap 1.000 danskere viste, at mellem 83 og 94 procent af befolkningen følte sig tilstrækkeligt informeret om sygdommen og vidste, hvad man kunne gøre for at undgå smitte. Samtidig svarede næsten 80 procent af de adspurgte, at de vaskede hænder oftere som følge af kampagnen.

»Det er relevant at se kritisk på, hvad vi putter i kampagner, men som sagt var kampagnen delt i flere forskellige punkter og ikke kun, hvad de har set på i studiet,« siger Søren Brostrøm.

Tredoblingen af almindelige influenzainfektioner i tiden under kampagnen finder han heller ikke videre mærkværdig:

»Hvis du i en periode har en informationskampagne, hvor du informerer om sygdom, så er der formentlig også flere, som vil søge læge. Og dermed potentielt en stigning af hospitaliseringer.«

»Man kan næsten vende det om og sige, at forøgelsen af hospitaliseringer er et tegn på, at kampagnen virkede,« slutter han.