Studier sår tvivl om effekt af mad med ‘gode’ bakterier

For et par årtier siden havde vi knap nok hørt om probiotika. I dag viser forskning, at vores tarmbakterier lader til at have stor effekt på vores helbred.

Ikke så overraskende kommer flere og flere produkter med levende bakterier – typisk mælkesyrebakterier – på markedet.

Bakterierne bliver gerne præsenteret som 'gode', og det bliver hævdet, at de kan hjælpe på mange forskellige måder: Skabe en balanceret tarmflora, stimulere immunforsvaret, bekæmpe infektioner og afhjælpe maveproblemer som irritabel tyktarm (IBS).

Men den forskning, der ligger til grund for disse påstande, er knap så solid, som man ellers kan få indtryk af.

Små og mangelfulde studier

Der er udført mange studier om probiotika.

Nogle af dem viser, at bakterieprodukterne kan hjælpe. I 2016 skrev Norges Folkehelseinstitut (der svarer til Sundhedsstyrelsen, red.) for eksempel om en opsummering, som indikerede, at probiotika kan forebygge tarminfektion.

I 2013 skrev de om en norsk undersøgelse, som viste, at små børn havde mindre allergi, hvis mødrene spiste probiotika i løbet af graviditeten.

Men studierne om probiotika er ofte små og mangelfulde, skriver Norsk helseinformatikk (NHI) og fortsætter:

»Der er stor uenighed om, hvorvidt probiotika er nyttig i behandlingen eller forebyggelsen af sygdom. Der findes ikke evidens for, at probiotika har en gunstig effekt på raske mennesker.«

Tarmens gøgeunge?

NHI er ikke de eneste kritikere. I 2016 spurgte fire norske tarmforskere:

»Er probiotika som gøgeunger i tarmen?«

Arnold Berstad fra Lovisenberg Diakonale Sykehus i Oslo og hans kollegaer argumenterede for, at mælkesyrebakterierne bare overtager tarmen for en stakket periode.

Så forsvinder de lige så hurtigt, som de kom – uden at efterlade en gunstig effekt.

For nylig blev to studier publiceret, som sår tvivl om, hvor nyttig probiotika er.

• Det ene studie indikerer, at mælkesyrebakterierne ofte bare suser gennem tarmen uden at gøre noget særligt.
• Det andet studie indikerer, at de bakterier, der ret faktisk etablerer sig, til tider gør mere skade end gavn.

Ved ikke, hvad der sker i tarmen

Et af problemerne for probiotika-forskningen er, at vi ikke rigtig ved, hvad bakterierne foretager sig inde i tarmen.

For at organismerne kan få nogen som helst effekt på vores helbred, skal de binde sig til tarmvæggen og så hænge ved et stykke tid.

Men gør de det?

Forskerne har tidligere analyseret indholdet af bakterier i afføring for at få et billede af, hvad der sker længere oppe i tarmen.

Men meget tyder på, at bakteriesammensætningen i afføringen ikke kan fortælle så meget om bakteriernes effekt på hverken tarm eller helbred.

»Det nyeste er, at det er mikrobiomet i slimhinden eller i lumen (tarmkanalen), som betyder noget; ikke mikroberne i afføringen,« skriver Arnold Berstad i en email til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

»De mikrobielle undersøgelser af afføring, som tidsskrifter er flydt over med de seneste 15 år, er altså af mindre interesse.«

Niv Zmora fra ElinavLab, Weizmann Institute of Science, Israel, og en række kollegaer har imidlertid foretaget observationer i mennsker og mus for at få et bedre overblik over, hvad der rent faktisk sker, når vi spiser probiotika.

Modstand mod nye bakterier

De resultater, som forskerne nåede frem til med mus, var nedslående.

Det viste sig, at bakteriefloraen i musenes tarme forhindrede mælkesyrebakterierne i at slå sig ned. De tilførte bakterier røg hurtigt ud igen.

Da det kom til mennesker, var der opsigtsvækkende stor variation forsøgsdeltagerne imellem.

Blandt nogle af deltagerne etablerede mælkesyrebakterierne sig i tarmen, men andre deltagere havde stor modstandskraft mod de nye bakterier.

Interessant nok, var der ingen sammenhæng mellem det, som skete inde i tarmen, og sammensætningen af bakterier i afføringen.

Men forskellige træk i deltagernes tarmflora og krop kunne derimod bruges til at forudsige, hvilke forsøgsdeltagerne der ville afvise mælkesyrebakterierne, og hvem der gav dem husly.

Det viste sig imidlertid, at probiotika-bakterierne ikke blev hængende ved længe; selv i de tarme, hvor de fik lov til at slå sig ned.

Arnold Berstad mener, at det indikerer, at det er nødvendigt med individuelle undersøgelser og personificeret behandling.

»'One size fits all' gælder ikke for probiotika,« skriver han.

Blev mere syge af probiotika

Hvis Niv Zmoras resultater viser sig at stemme i flere forsøg, er det altså meget tvivlsomt, om probiotika har en universal, gunstig effekt. Alligevel kunne man måske være fristet til at tænke, at det jo ikke skader at prøve.

Men så kommer det andet nye studie ind i billedet.

Forskerne Bruno Oliveira og Giovanni Widmer skulle som udgangspunkt teste, om probiotika var i stand til at hjælpe mod Cryptosporidium, en parasit som er skyld i diarré, og som vi ikke har effektiv medicin imod.

Men eksperimentet på mus gik ikke helt som forventet.

Musene, som fik probiotika i drikkevandet, blev faktisk ramt hårdere af sygdommen end de øvrige mus.

Det er muligt, at mælkesyrebakterierne forandrede tarmfloraen på en måde, som optimerede forholdene for parasitten, skriver forskerne.

Det er vigtigt at huske på, at det er et studie med mus, og at vi ikke ved, om det samme gælder for mennesker. Men studiets resultater indikerer dog, at der er grund til at gå varsomt frem.

I de senere år er yderligere tegn på, at bakterieprodukterne ikke nødvendigvis altid er gavnlige, også dukket op.

Madtilsynet i Norge anbefaler for eksempel, at man undlader at give probiotika til børn under et år, fordi vi ved for lidt om langtidseffekten.

Videnskabskomiteen for madtryghed i Norge fraråder desuden at give probiotika til kritisk syge mennesker som følge af risikoen for negative helbredseffekter.

Stemmer overens med patienternes oplevelser

Alt i alt mener både Arnold Berstad og hans kollegaer Jan Raa og Tore Midtvedt, at de nye studier stemmer godt overens med billedet af probiotika som 'tarmens gøgeunge'.

Arnold Berstad mener også, at det stemmer med det indtryk, han har fra møder med patienter.

Forskeren fortæller, at han har behandlet hundredevis af personer med IBS, siden artiklen blev publiceret i 2016. Mange havde forsøgt sig med probiotika.

»Min kliniske erfaring er forsat, at en del rapporterer en vis lindrende effekt i begyndelsen. Sandsynligvis som følge af en antibiotika-lignende effekt, fordi probiotika dræber andre mikrober – og især sine nærmeste slægtninge,« fortæller Arnold Berstad og fortsætter:

»Men effekten fortager sig hurtigt, og når de afslutter behandlingen, har de det ofte værre end nogensinde.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.