KORT NYT FRA UDLANDET:
Surmælksprodukter, fermenterede grøntsager eller oprensede bakteriekulturer. Det kan lyde sundt for vores tarme, men er det nødvendigvis ikke, hvis vi er raske nok i forvejen. Det peger et nyt studie fra Københavns Universitet på, skriver theguardian.com.
Det danske studie er publiceret i tidsskriftet Genome Medicine.
De danske forskere gennemgik syv tidligere offentliggjorte undersøgelser, der undersøger eventuelle virkninger af forskellige probiotika-produkter, der ofte sælges som mælkebaserede drikkevarer, yoghurter, kiks eller kapsler, med det formål at ‘stabilisere bakteriekulturen i maven’.
Forskerne fandt intet bevis for, at kosttilskudene ændrede tarmbakterierne hos raske voksne mennesker.
Oluf Borbye Pedersen, der er hovedforsker af studiet fra Københavns Universitet, siger til theguardian.com:
»Selvom der er en smule bevis fra tidligere studier for, at probiotika kan gavne dem, der allerede har tarmrelaterede sygdomme, er der meget smalt bevis for, at det har nogen effekt på raske mennesker,« siger han.
Nadja Buus Kristensen, ph.d.-studerende og medforfatter af studiet, siger til theguardian.com, at der er intet overbevisende, der peger i retning af, at der skulle være en kobling mellem probiotiske kosttilskud og mikrobiotisk komposition i tarmene, på trods af, at et stort omfang af den generelle befolkning indtager disse tilskud.
Dybdegående kliniske tests er nødvendige for at klargøre, hvorvidt probiotiske kosttilskud kan hjælpe folk med at undgå at blive syge, tilføjer Oluf Borbye Pedersen til theguardian.com.
Læs også:
Probiotika reducerer risiko for type 1-diabetes
Tarmbakterier mindsker bivirkningerne fra underernæring
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
pmd
