Probiotika reducerer risiko for type 1-diabetes

Et stort internationalt studie viser for første gang en effekt af probiotika (kosttilskud af sunde bakterier) på børns risiko for at udvikle type 1-diabetes.

I studiet har forskerne screenet 424.000 spædbørn fra USA og Europa for risikoen for at udvikle type 1-diabetes. Resultaterne har de sammenholdt med, om forældrene havde givet børnene probiotika eksempelvis gennem modermælkserstatning eller ved at give barnet yoghurt i barnets første leveår.

Spædbørn, som havde fået probiotika inden for de første 27 levedage, havde ifølge det nye studie en lavere risiko for at udvikle type 1-diabetes end ellers, mens børn i en særlig højrisikogruppe fik reduceret risikoen med 60 procent.

Forskerne bag det nye studie har svært ved at få armene ned:

»Det er meget interessante og opmuntrende resultater. Det ser ud til, at vi med probiotika tidligt i livet kan reducere risikoen for, at immunforsvaret angriber kroppens insulinproducerende celler, hvilket ellers kan lede til udvikling af type 1-diabetes,« fortæller hovedkvinden bag det nye studie, Ulla Uusitalo, der er lektor på Health Informatics Institute ved Cornell University i USA, i en mail til Videnskab.dk.

Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics.

Probiotika kan muligvis virke mod mange sygdomme

Den danske tarmforsker Oluf Borbye Pedersen har læst det nye studie og mener, at det inspirerer til videre og mere dybdegående studier.

Blandt andet hæfter Oluf Borbye Pedersen sig ved, at studiets resultater kan komme til at have betydning for forståelsen af mange flere sygdomme end blot type 1-diabetes.

»Studiet viser, at probiotika reducerer risikoen for, at kroppens immunforsvar udvikler auto-antistoffer, som angriber kroppens eget væv. Det betyder, at probiotika meget tidligt i livet muligvis også kan mindske risikoen for andre autoimmune sygdomme såsom leddegigt, sklerose og tarmsygdommen Crohns sygdom,« siger Oluf Borbye Pedersen, leder af afdelingen for gen- og bakterieforskning på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og tidligere formand for Diabetesforeningen.

Undersøgt 424.000 børn

Auto-antistoffer er antistoffer fra immunforsvaret, som angriber kroppens eget væv.

For type 1-diabetes gælder det, at auto-antistofferne angriber celler i bugspytkirtlen, de såkaldte Langerhanske øer, som står for insulinproduktionen.

Hvis de Langerhanske øer tager tilstrækkelig skade, producerer bugspytkirtlen ikke længere insulin, og barnet udvikler type 1-diabetes.

At immunforsvaret på den måde vender sig mod kroppens eget væv kan have mange forskellige årsager. Nogle af dem er miljøfaktorer, mens andre er genetiske.

Blandt andet er det velkendt, at børn med en såkaldt HLA-DR3/4 genotype er i højrisikozonen for at udvikle sygdommen. DR3/4 øger således risikoen med fire til otte gange i forhold til normalbefolkningen.

»I vores studie ønskede vi at finde ud af, om probiotika tidligt i livet reducerede risikoen for, at immunforsvaret producerede disse auto-antistoffer – også blandt børn med HLA-DR3/4,« forklarer Ulla Uusitalo

Reducerer risiko med 60 procent

I undersøgelsen har forskerne screenet 424.000 børn i alderen tre til 48 måneder for tilstedeværelsen af auto-antistoffer i blodet og dermed risikoen for at udvikle type 1-diabetes.

Ud af de 424.000 børn fandt forskerne 7.473 børn, som i blodet havde auto-antistoffer mod de insulinproducerende celler.

Af disse børn havde 1.637 fået probiotika inden for deres første leveår, og 540 havde allerede fået probiotika inden for de første 27 levedage.

Efterfølgende fulgte forskerne børnene i yderligere et til seks år for at se, hvordan immunforsvarets angreb på bugspytkirtlen ændrede sig over tid.

Resultatet af undersøgelsen viste, at børn, som havde fået probiotika inden for de første 27 levedage, havde 34 procent mindre risiko for angreb på bugspytkirtlen, end børn som ikke havde fået probiotika eller havde fået det efter de første 27 levedage.

For højrisikogruppen med den genetiske mutation DR3/4 var resultatet endnu mere markant. Her reducerede probiotika inden for de første 27 levedage risikoen med 60 procent.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er resultatet meget overbevisende.

»Det er en meget markant effekt. Specielt højrisikogruppen ser ud til at kunne få gavn af det her,« siger han.

Sådan virker probiotika på kroppen

At probiotika kan have en modvirkende effekt på risikoen for at udvikle type 1-diabetes og andre autoimmune sygdomme skyldes ifølge forskerne formentlig tarmbakteriernes samspil med kroppens immunforsvar.

Sammensætningen af tarmbakterier har indflydelse på en lang række sygdomme fra hjertekarsygdomme til fedme, og samtidig bliver en stor del tarmbakteriens sammensætning etableret meget tidligt efter fødslen.

Det sker ved, at barnet får bakterier i munden ved eksempelvis at blive ammet eller ved at passere gennem fødekanalen.

Derfor ser forskere også en forskel på bakteriesammensætningen hos børn, som er blevet ammet eller ikke ammet, og hos børn, som er født ved kejsersnit eller naturligt.

Denne forskel kan forskere også finde i risikoen for, om børnene senere i livet udvikler eksempelvis fedme, astma eller diabetes.

»Et nyfødt barn skal hurtigt lære at tolerere gavnlige bakterier og bekæmpe de skadelige. Derfor er det vigtigt, at barnet meget tidligt bliver udsat for forskellige bakterier. Probiotika er netop bakterier, som er gavnlige, og derfor giver det god mening, at de tidligt kan bruges til at danne en sund tarmbakteriesammensætning og give immunforsvaret et boost,« siger Ulla Uusitalo.

Vil ikke anbefale endnu

Selvom det nye studie meget overbevisende viser, at probiotika har en gavnlig effekt på at reducere risikoen for type 1-diabetes, mener begge forskere dog, at det er for tidligt at anbefale brugen af probiotika til små børn.

Oluf Borbye Pedersen advarer også nybagte forældre mod selv at eksperimentere.

Før forskerne vil gå ud med anbefalinger, skal der nemlig først laves såkaldte randomiserede og kontrollerede studier, hvor spædbørn i meget kontrollerede forsøg får enten probiotika eller et placebo.

Først hvis sådanne forsøg viser, at probiotika har en gavnlig effekt, vil forskerne overveje at anbefale, at børn får et kosttilskud af sunde bakterier umiddelbart efter fødslen.

»Man kan slet ikke lave anbefalinger på baggrund af det her studie, men det giver anledning til, at man overvejer at lave forsøg med probiotika til spædbørn. Probiotika kender man særdeles godt, og der ser ikke ud til at være nogen risiko ved at give kendte probiotika til spædbørn. Hvis resultaterne af det foreliggende studie kan genskabes i flere forsøg, kan det være, at vi her har en måde at mindske udviklingen af ikke bare type 1-diabetes, men også andre autoimmune sygdomme,« siger Oluf Borbye Pedersen.