En ulykke kommer sjældent alene. Hvis en kvinde mister en nær slægtning, mens hun er gravid, er det sandsynligt, at hun får stress. Stress kan formentlig skade hendes foster, så hendes barn bliver født med misdannelser. Det har dyreforsøg og dansk epidemiologisk (registerbaseret) forskning vist.
Ganespalte og hjertefejl er nogle af de mest almindelige fysiske fejl, som børn i særlig høj grad risikerer at blive født med, hvis deres mødre oplever personlige tragedier, der gør dem stressede under graviditeten.
Nu vil danske forskere finde ud af, hvordan fostreret kan tage skade, når en gravid kvinde rammes af stor sorg. I spidsen står professor Jørn Olsen og lektor Jiong Li fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.
Med støtte fra Det Frie Forskningsråd skal de i gang med den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvordan psykosocial stress hænger sammen med risikoen for at få børn med abnormiteter som ganespalte og hjertefejl. Det er en epidemiologisk undersøgelse, som afdækker, hvad der styrer udbredelsen af en bestemt sygdom i en befolkning.
Over seks millioner kvinder er med
»Den undersøgelse, vi nu skal i gang med, kan vise, om det er stresshormoner, der skader fosteret, så barnet risikerer at få misdannelser, eller om misdannelserne snarere skyldes, at den gravide har en tendens til at ændre sin livsstil, når hun oplever noget tragisk,« forklarer Jørn Olsen.
Han og hans kollegaer indsamler informationer om flere end seks millioner anonyme kvinder, der siden 1970’erne har født børn i Danmark, Sverige og Finland. 160.000 af dem blev ramt af stor sorg under eller lige før deres graviditet, da et af deres børn eller en anden nær slægtning døde.
Tab af en elsket fører i mange tilfælde til psykosocial stress.
\ Fakta
Forskningsprojektet er støttet af Det Frie Forskningsråd.
»Vi holder forekomsten af misdannelser blandt børn født af de kvinder, som var udsat for psykosocial stress under graviditeten op mod de kvinder, der i den samme periode fødte børn uden misdannelser,« siger Jørn Olsen.
Livsstil kan spille ind
Bagefter sammenligner forskerne undersøgelsens resultater med svar fra en spørgeskemaundersøgelse, som de gennemførte i slutningen af 1990’erne.
Næsten 100.000 kvinder blev dengang spurgt, hvordan de levede, mens de var gravide. For eksempel skulle de gravide kvinder svare på, om de tog medicin eller kosttilskud. De blev også spurgt, hvad de spiste og i øvrigt foretog sig i løbet af dagen.
Kvinderne kan gennem deres tilbagemeldinger give forskerne svar på, om risikoen for at få børn med ganespalte og hjertefejl stiger, fordi den gravide er tilbøjelig til at leve anderledes end normalt, hvis hun oplever en stressende tragedie. Måske får tragedien hende til at spise uhensigtsmæssigt, måske glemmer hun at tage kosttilskud, eller det kan være, at hun tager beroligende medicin, som kan hæmme fosterets udvikling.
»Ved at sammenligne svarene fra spørgeskemaerne med de resultater, der kommer frem i den undersøgelse, vi skal i gang med, kan vi se, om barnet får medfødte misdannelser, fordi moderen ændrede sin livsstil under graviditeten, eller om det i stedet er stresshormoner, der skader fosteret,« forklarer Jørn Olsen.
Stresshormon trænger gennem moderkagen
For selv om forskerne er ret sikre på, at alvorlig følelsesmæssig stress under graviditeten kan give misdannelser, ved de ikke med sikkerhed, hvad det er, der skader fosteret, når den gravide bliver stresset.
Hvis det ikke er stressbetingede livsstilsændringer, kan det være hormonet kortisol, der giver barnet misdannelser. Kortisol bliver dannet i blodet, når vi er stressede – for eksempel over en voldsom ulykke.
\ Fakta
Når et barn fødes med læbe-ganespalte, skyldes det, at barnets ansigt ikke voksede fuldstændigt sammen, mens det var et foster. Ansigtet er altså ikke færdigudviklet, når barnet bliver født. Cirka to ud af hundrede børn fødes med læbe-ganespalte. Det svarer til 140 børn om året i Danmark.. Kilde: Landsforeningen Læbe-Ganespalte
»I de første tre måneder af graviditeten kan kortisol ret let trænge gennem moderkagen. På den måde kan hormonet gå fra moderens blodbane over i fosterets. Vi vil finde ud af, om kortisol er skadeligt for fosteret, og om det kan forårsage misdannelser,« siger Jørn Olsen.
Netop i de første tre måneder af graviditeten er det sandsynligt, at stresshormonet kan påvirke fosterets udvikling. Det er nemlig i denne periode, at spædbarnets organer og kropsdele bliver dannet.
»Måske kan kortisol påvirke eller helt standse væksten af fosterets læbe og gane, så barnet får læbeganespalte. Det er også sandsynligt, at hormonet kan skade udviklingen af fosterets hjerte,« fortsætter professoren.
Medicin kan styrke moderkagen
Er det stresshormonet, der skader fosteret i de første tre måneder af graviditeten, kan man gøre noget ved det, siger Jørn Olsen:
»Kvinden kan måske bruge medicin, som gør moderkagens hinde så stærk, at kortisol ikke kan trænge igennem.«
Derfor prøver han og hans kollegaer at finde det præcise tidspunkt under graviditeten, hvor de kvinder, der både mistede et nært familiemedlem og fødte børn med misdannelser, var psykosocialt stressede. Hvis de finder ud af, at fosteret er særligt følsomt over for stress på bestemte tidspunkter, giver det et bedre grundlag for at kunne medicinere eller rådgive og støtte gravide, der har været udsat for en tragisk begivenhed.
»For at kunne hjælpe den gravide med at forbygge misdannelser er det vigtigt at vide, om der er en øget risiko i visse perioder af graviditeten,« siger Jørn Olsen.
Især ganespalte og hjertefejl
\ Fakta
Langt de fleste kvinder, der oplever noget så frygteligt som at miste et barn eller et andet nært familiemedlem, mens de er gravide, føder sunde børn uden misdannelser. Det skyldes formentlig, at der er stor forskel på, hvordan mennesker håndterer psykosocial stress og sorg, forklarer Jørn Olsen. Nogen har simpelthen en lavere stresstærskel end andre. Under alle omstændigheder er det en god idé at være opmærksom på stresssymptomer, hvis man er udsat for noget følelsesmæssigt belastende, mens man er gravid. Stresshåndtering og symptomer kan du læse mere om på Stressforeningens hjemmeside.
Forskning har vist, at også eksempelvis røntgenstråling og visse lægemidler kan få fosteret til at udvikle sig forkert, så barnet bliver født med abnormiteter. Med den nye epidemiologiske undersøgelse fra Aarhus Universitet bliver videnskaben om medfødte misdannelser endnu rigere.
»Vores forskning giver en større forståelse af årsagen til medfødte misdannelser. I den nye undersøgelse vil vi ikke bare lede efter misdannelser generelt. Vi ser på, hvilke specifikke misdannelser, der er forårsaget af stress,« forklarer Jørn Olsen.
»Resultaterne fra vores første undersøgelse tyder på, at ganespalte og misdannelser i hjertet i højere grad kan ramme børn, hvis mødre har mistet et barn eller en nær slægtning under graviditeten, men det vil vi gerne blive endnu klogere på,« fortsætter han.
Enestående datamateriale
Selv om datamaterialet består af over seks millioner kvinder og er historisk stort, vil der stadig være medfødte misdannelser, der muligvis skyldes stress, som ikke bliver regnet med.
Det skyldes blandt andet, at medfødte hjertefejl i de fleste tilfælde først viser sig, når barnet er vokset op. Derfor bliver disse sjældent opdaget og registreret, mens spædbarnet er indlagt med sin mor.
»Vi tager højde for det ved at tage dem med, når de bliver diagnosticerede. Men ofte sker det først i 20-30 års alderen, så der vil være nogle tilfælde, vi ikke finder,« siger Jørn Olsen.
Andre misdannelser bliver registreret kort efter, at barnet er kommet til verden. I Danmark findes endda et særligt register for børn med læbeganespalte, så netop den type medfødt misdannelse har professoren og kollegaerne helt præcise tal på.
