At finde sikre genetiske tegn, som fortæller, hvor gamle vi er, er ikke så let. Som regel må vi selv holde trit med, hvor mange år der er gået, for selv moderne analyser har ikke endnu kunnet bestemme alderen på den person en DNA-prøven kommer fra.
Spyttet afslører din alder
En spytklat er alt forskerne skal bruge for at finde ud af, hvor gammel du er. Det kan være et nyt hjælpemiddel i kriminalsager.

Nu har forskere ved University of California, Los Angeles (UCLA) endelig fundet en måde at analysere aldersrelaterede forandringer i DNAet på – og alt, der skal til, er en spytklat.
Aldersbestemmelsen har en fejlmargin på blot fem år. Det er mere nøjagtigt end nogen anden metode.
I undersøgelsen studerede forskerne, ledet af professor Eric Vilain ved UCLA, methylering – en kemisk proces, der ændrer cytosinet, som er en af de fire byggesten i vores arvemateriale.
DNA består af de fire dele: adenin (A), thymin (T), cytosin (C) og guanin (G).
Når DNAet bliver udsat for methylering, bliver der tilføjet en lille molekyle uden på cutosinet kaldet en metylgruppe.
Det forandrer ikke det grundlæggende arvestof, men ændrer i stedet på, hvilke gener, der så at sige er tændte og slukkede – såkaldte epigenetiske forandringer.
»Hvis et gen for eksempel slukkes helt, vil det området, som bestemmer om genet er aktivt eller ej, kaldet promoteren, som regel blive methyleret,« fortæller Tom Arne Kristiansen, professor ved institut for molekylær biovidenskab ved Universitetet i Oslo.
Eric Vilain forklarer, at det ikke bare er arv, der påvirker vores DNA – miljø spiller også en rolle.
»Methyleringsmønstre i DNAet forandrer sig som vi bliver ældre,« siger han i en pressemeddelelse fra universitetet.
Methyleringsmønsteret viser både, hvor meget af det totale cytosin, der har fået en ekstra methylgruppe, og også nøjagtig hvilke områder af genomet, der bliver methylerede. I nogle af disse områder er der en næsten perfekt kronologisk sammenhæng mellem alderen på individet, og hvor meget af genomet, der er blevet methyleret.
Ved hjælp af spytprøver fra 34 par af identiske mandlige tvillinger, fandt forskerne 88 områder i genomet, hvor methyleringsmønsteret hang tæt sammen med alderen. Så blev resultatet efterprøvet i en undersøgelse med 31 kvinder og 29 mænd, der ikke var i familie.
Ud fra disse to kortlægningsstudier byggede forskerne en beregningsmodel, der benyttede sig af to af de tre gener, hvor der var en klar sammenhæng mellem graden af methylering og alder.
Da de lagde data fra deltagernes spytprøver ind i modellen igen, fik man de enkelte personers alder – med en fejlmargin på bare fem år.
»Methylering hænger så tæt sammen med alder, at vi kan identificere, hvor gammel en person er kun ved hjælp af to af de omkring tre milliarder forskellige dele af vores genom,« siger førsteforfatter af studiet Sven Bocklandt i pressemeddelelsen fra UCLA.
Han og kollegaerne forestiller sig, at spyttesten kan blive et nyttigt værktøj i kriminalsager.
Rester af spyt fra for eksempel et bidemærke eller en kaffekop kan analyseres, og på den måde kan efterforskerne skære alle de mistænkte fra, der ligger uden for den femårsperiode spyttet angiver.
Det store spørgsmål er så, om ikke det er mulig at få mere værdifuld information end bare alderen ud af spyttet, der bliver fundet på et gerningssted.
Hvis det for eksempel allerede er muligt at bruge DNA fra spyt til at identificere personen, virker aldersbestemmelse ganske overflødig.
»Så langt er vi ikke kommet endnu,« siger Mariam Bouzga, senioringeniør ved division for retsmedicin og rusmiddelforskning ved Folkesundhedsinstituttet i Norge.
»Denne type metoder, som endnu kun er på forskningsstadiet, kræver normalt store mængder DNA, plus en række andre dataanalyser, for at kunne lave en kortlægge hele arvemassen,« forklarer hun.
»Spyttet indeholder jo ikke i sig selv DNA, da det er en kropsvæske. Der skal være mundhuleceller i spyttet, og nok af det til, at man vil kunne bruge metoden, de beskriver her. Og det kræver nok mere end det, der sædvanligvis er på et gerningssted.«
Bouzga tror ikke, at denne nye testmetode vil revolutionere retsmedicinen.
»Metoden har en fejlmargin på plus/minus fem år. Hvor godt er det egentlig? Det er klart, at hvis man skal lave en fuld screening af en stor befolkning, kan metoden måske hjælpe dig lidt på vej, men det er meget sjældent, vi laver den type screeninger,« siger hun.
»Når vi skal lave en identificering i dag, er der i øvrigt en masse love og regler for, hvordan man har lov til at bruge et resultat. Selv om du har en spytprøve, som du kan få DNA ud af, er det begrænset, hvad vi kan finde af personlige oplysninger. Det er ikke bare lige sådan,« fortæller Bouzga.
Med nuværende metoder er individets køn den eneste genetiske information, man kan få fra prøver taget fra et gerningssted. Og så kan identificeringen af individet kun ske ved en sammenligning med en referenceprøve fra personen.
»Forskningen på området på nuværende tidspunkt fokuserer meget på at finde profileringsmetoder for alder, øjenfarve, og måske endda også ansigtsform,« fortæller Bouzga.
»Men det er forskningsdelen. Så er det et helt andet spørgsmål, om man har lov til at bruge teknikkerne i efterforskningen.«
I dag reguleres området af flere forskellige love. Genetiske undersøgelser i rent videnskabeligt forskningsøjemed kræver én type tilladelse, hvor deltageren blandt andet skal give et informeret samtykke om, at det er i orden at hans eller hendes gener kortlægges. For undersøgelser i en efterforskning, og særlig hvis fundene skal lægges i en database eller register over forbrydere, kræver en helt anden type godkendelse.
»Vi har ikke en lovgivning i dag, der er i stand til at håndtere den type information, som vil blive tilgængelig med den type undersøgelser,« afslutter Bouzga.
Fra forskning.no. Oversat af: Mette Damsgaard
1
/
2