Kvinder, der flere gange har aborteret ufrivilligt, eller som ulykkeligvis har født et dødt barn, får dobbelt så ofte åreforkalkninger som andre kvinder, viser en ny dansk befolkningsundersøgelse. Åreforkalkningerne kan give alvorlige blodpropper.
»Vi har kigget på, hvor ofte kvinder, der har aborteret, har fået åreforkalkning omkring hjertet, hjernen eller nyren senere i livet, og vi fandt en klar sammenhæng.«
»Jo flere spontane aborter, kvinderne har haft, jo højere er risikoen,« siger Mattis Flyvholm Ranthe, som er læge og ph.d. studerende ved Statens Serum Institut, Afdeling for Epidemiologisk Forskning.
Når pulsårerne omkring hjertet kalker til, er det en alvorlig hjerte-kar-sygdom, som hvert år slår 23.000 danskere i hjel.
En million gravide kvinder
Sammen med kolleger har Mattis Flyvholm Ranthe analyseret data fra Landspatientregisteret på én million kvinder, som var gravide mellem 1977 og 2008.
Forskernes udregninger viser, at:
-
For hver spontane abort en kvinde har, øges hendes relative risiko for at få åreforkalkning senere i livet med 10 til 20 procent.
- Kvinder, der har haft fire eller flere spontane aborter, eller som har født et dødt barn, har en dobbelt så høj risiko for senere i livet at få åreforkalkning.
Resultatet, som netop er publiceret i det førende videnskabelige tidsskrift inden for hjertekarsygdom, Circulation, bekræfter tidligere, men mindre omfattende undersøgelser blandt andet fra Skotland og Tyskland, som også har vist en forbindelse mellem aborter og senere åreforkalkning.
Gener, biologi eller livsstil
Forskerne ved endnu ikke, hvordan spontane aborter og dødsfødsler hænger sammen med åreforkalkning.
Det kan være noget i generne, som gør, at nogle kvinder både er disponerede for at få spontane aborter og åreforkalkninger. Det kan også være, at aborterne sætter noget i gang i kvindens krop, som så senere øger risikoen for, at hun får åreforkalkning.
\ Fakta
Åreforkalkning i hjertet, også kaldet hjerte-kar-sygdom, atherosklerose eller arteriosklerose er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark. Forkalkning er en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i hjertets kranspulsårer, i hjernens kar og i benene. Årerne bliver fortykkede, fordi kalk, fedt og kolesterol aflejrer sig. Efterhånden som det hober sig op, kan passagen for blodet blive så snæver, at der kan gå hul på karvæggen, når blodet skal igennem. Og så kan der dannes en blodprop. Hvis åreforkalkningen sidder i hovedpulsåren, kan der opstå livsfarlige udposninger.
Eller det kan være, at der er noget i kvindens livsstil eller i miljøet, som påvirker hendes helbred i en uheldig retning. Den sidste mulighed bliver dog mindre og mindre sandsynlig, fortæller Mattis Flyvhopm Ranthe:
»I vores undersøgelse har vi taget højde for, om kvinderne har sukkersyge, ryger eller har forhøjet blodtryk. Andre forskere har også kunnet tage højde for BMI (Body Mass Index, red.) og uddannelsesniveau. På den måde udelukker vi flere og flere muligheder for, at det kan være livsstilsmæssige og miljøbetingede forhold, som både forårsager graviditetstab og åreforkalkninger.«
»Men i den her type undersøgelse kan man aldrig være 100 procent sikker på, om andre faktorer spiller ind,« siger han.
Mattis Flyvholm Ranthe og kollegerne går snart i gang med en ny undersøgelse, hvor de kigger på, om søskende til kvinder, der har været ude for graviditetstab, også har øget risiko for åreforkalkning. Hvis det er tilfældet, tyder det på, at de deler nogle særlige genetiske anlæg for både åreforgifning og graviditetstab.
Gå ikke i panik, kvinder!
Selvom den nye undersøgelse altså viser en ret klar forbindelse mellem spontane aborter, dødfødte børn og åreforkalkning senere i livet, bør man dog ikke gå i panik, hvis man som kvinde har været så uheldig at abortere ufrivilligt, siger Mattis Flyvholm Ranthe.
»Spontane aborter er meget hyppige, men ud af den million kvinder, som vi har fulgt i perioden 1977 til 2008, var der trods alt kun under 10.000 kvinder, som både har aborteret og fået åreforkalkning. Sammenhængen mellem åreforkalkning og rygning, forkerte kostvaner eller manglende motion er samlet set meget stærkere,« siger Mattis Flyvholm Ranthe.
Han håber, at undersøgelsens resultater på sigt kan bidrage til, at man bliver bedre til at forebygge hjerte-kar-sygdom og åreforkalkninger omkring hjertet, nyren og hjernen.
»Vores resultat tyder på, at det kan være en god idé at undersøge, om der var komplikationer under en kvindes graviditet, hvis man vil vurdere hendes risiko for at få åreforkalkninger. Men det er ikke sådan, at vi nu kan gå ud og sige, at alle kvinder, der har aborteret, skal undersøges for åreforkalkning. Det ville være overilet,« siger Mattis Flyvholm Ranthe.
Undersøgelsen fra Statens Serum Iinstitut er støttet af Hjerteforeningen.
