Formålet med søvn er noget, forskerne stadig forsøger at forstå. Men én ting er sikkert: En god nattesøvn kan hjælpe os med at holde vægten. Det skriver scientificamerican.com
Forskere har skannet hjernerne på 12 normalvægtige mænd, der kiggede på billeder af fødevarer med et henholdsvis højt og lavt kalorieindhold. Mændene blev både skannet efter en nat med normal søvn og efter en nat uden søvn.
Skanningerne viste, at en nat uden søvn i høj grad stimulerede aktiviteten i det område af hjernen, der hænger sammen med sult.
Den øgede aktivitet opstod, uanset at forsøgspersonen selv mente, han ikke var sulten, og aktiviteten blev desuden forøget, når forsøgspersonerne kiggede på billederne af fed mad.
Læs også: Dårlige øjne giver dårlig søvn
































