Smertestillende piller kan give blodpropper

Voltaren, Ipren, Ibuprofen eller Bonyl.

Under sådanne navne kender de fleste forbrugere de såkaldte NSAID-lægemidler, som hvert år spises af hundredtusinder af danskere.

Men selvom de smertestillende piller er vidt udbredte, er de langt fra ufarlige. Risikoen for at få blodpropper i benene eller lungerne fordobles nemlig, når man spiser NSAID-præparater, viser en større, dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet.

»Det nye i vores undersøgelse er, at vi viser, at patienter, som tager NSAID-medicin, er i øget risiko for at få blodpropper i benene eller i lungerne. Vi ved allerede fra tidligere studier, at flere NSAID-præparater øger risikoen for hjerteflimmer og, blodpropper i hjertet,« siger læge og ph.d.-studerende Morten Schmidt fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Han har været leder af undersøgelsen af NSAID-præparaterne, og hans forskning er netop blevet belønnet med den internationale Manucci-pris, som hvert år uddeles til en række unge forskere af det videnskabelige selskab International Society ofn Thrombosis and Haemostasis.

Gennemgik data fra 90.586 personer

I undersøgelsen har Morten Schmidt og hans kolleger gennemgået data på samtlige danskere, som blev indlagt med en blodprop i benene eller lungerne i perioden mellem 1999 og 2006.

»I alt identificerede vi 8.368 hospitalspatienter, som havde haft blodpropper i benene eller lungerne. Herefter kiggede på, hvor mange af patienterne, som havde indløst en recept på et NSAID-præparat inden for 60 dage, før de blev indlagt for deres blodprop,« forklarer Morten Schmidt.

Hver eneste af de 8.368 blodpropspatienter blev herefter sammenlignet med oplysninger fra en kontrolgruppe, som bestod af 10 tilfældigt udvalgte personer af samme alder og køn som blodpropspatienten.

Dermed har forskerne gennemgået data på i alt 90.586 personer.

»Undersøgelsen viste, at de, som tager NSAID-præparater, fordobler deres risiko for at få en blodprop i benene eller lungerne. Der ser altså ud til at være en klar sammenhæng mellem NSAID-præparaterne og udviklingen af denne her type blodpropper. Men vores undersøgelse skal bekræftes af andre studier, før vi kan fastslå det med sikkerhed,« siger Morten Schmidt.

Risiko gælder alle præparater

Der findes mange forskellige typer af NSAID-præparater, som kan tages for alt fra hovedpine til alvorlige gigtsygdomme.

Morten Schmidts undersøgelse tyder dog ikke på, at der er bestemte typer af NSAID-piller, som man især bør holde sig fra, hvis man vil undgå blodpropper i ben eller lunger.

»I vores undersøgelse ser der ud til at være en øget risiko for blodpropper, uanset hvilket præparat vi kigger på. Men når det gælder risikoen for blodpropper i hjertet, har andre undersøgelser vist, at der er forskel på risikoen ved de forskellige præparater,« siger Morten Schmidt.

EU vil skærpe advarslen

Hos Sundhedsstyrelsen påpeger overlæge Doris Stenver, at man er meget opmærksom på de forskellige bivirkninger ved NSAID-medicin.

»Samlet set findes der en masse undersøgelser, som peger på, at risikoen for blodpropper øges, når man tager NSAID-præparater. Derfor anbefaler vi, at patienter med hjerteproblemer overhovedet ikke tager de her præparater, og generelt bør man tage dem i lavest mulig dosis og i kortest mulig tid,« siger Doris Stenver fra Sundhedsstyrelsens enhed for overvågning af lægemidlers bivirkninger.

Hun er også medlem af EU’s bivirkningskomite, og her arbejder man i øjeblikket på at få skærpet anbefalingerne om brugen af NSAID-lægemidler, fortæller hun.

Hvis det sker, vil de danske advarsler om bivirkninger ved pillerne – for eksempel i indlægssedlen på en pilleæske - automatisk også blive skærpet.

»Vi skal mødes i EU i denne måned for at se på sikkerheden ved NSAID-midler. Vi gennemgår det samlede billede af nye undersøgelser på området, heriblandt også danske studier,« siger Doris Stenver.

Piller, der vækker debat

NSAID-lægemidler har også jævnligt vakt debat i medierne – senest i juni måned, da eksperter stod frem i DR-Nyheder og fortalte, at en bestemt type af NSAID-præparaterne ved navn Diclofenac giver øget risiko for hjerteproblemer og dermed kan medføre døden. Diclofenac er et af de hyppigst anvendte gigtmidler i Danmark, og pillerne udskrives hvert år til omkring 150.000 danskere under navne som Diclodan, Diclon og Voltaren.

»Hvis man sammenligner Diclofenac med andre NSAID-præparater som Ibuprofen og Naproxen, så har Diclofenac en højere risiko for hjertebivirkninger. Det har flere studier vist. Derfor har vi i Sundhedsstyrelsen netop indskærpet, at lægerne kun skal udskrive denne her type medicin efter nøje overvejelse,« siger Doris Stenver.

Når undersøgelserne bliver ved med at vise, at NSAID-præparater har så mange forskellige bivirkninger, hvorfor bliver man så ved med at bruge præparaterne?

»På kort sigt og i lav dosis kan det være en god ide at bruge NSAID-præparater til nogle patienter. Så de her præparater er bestemt ikke på vej væk fra markedet. Men ved hver eneste patient skal lægen lave en afvejning af, om det er nødvendigt at bruge et NSAID-præparatet, eller om patienten i stedet kan klare sig med andre smertestillende midler som for eksempel Panodil,« siger Doris Stenver.

Er der nogen bestemte personer, som især ikke bør tage NSAID-præparater?

»Ja, det er især patienter, som har en hjertesygdom, som skal være forsigtige. Men også patienter, som har forhøjet blodtryk,« siger Doris Stenver.

Hvad skal man gøre, hvis man tager et af de her NSAID-præparater og bliver utryg af at læse om de mange bivirkninger ved medicinen?

»Hvis man føler sig utryg, skal man henvende sig hos egen læge. Nogle af de her præparater behøver man faktisk slet ikke at have fået hos lægen, for de kan købes i håndkøb på apoteket. Så det er en god ide at læse indlægssedlen på pillerne og så tage kontakt til lægen, hvis man stadig føler sig utryg,« slutter Doris Stenver.