Vi skal måske til at betragte småskader som en tennisalbue eller en øm lænd som mere end midlertidige smerter.

Ny dansk forskning viser, at muskelsmerter kan sprede sig til områder, som aldrig har været ramt af skader. Og hvad værre er, så kan den nye smerte i armen blive hængende, selvom den oprindelige tennisalbue for længst er blevet rask igen.

Sådan lyder meldingen fra forskere på Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet; et af verdens førende institutter inden for smerteforskning.

»I gamle dage var smerte noget, man kunne mærke ét sted. Nu har vi fundet ud af, at smerten godt kan sprede sig fra for eksempel albuen eller knæet, så man føler, man har smerter i store dele af hele kroppen. Og der skal ikke så meget til; bare det at bruge en smertefuld muskel i længere tid er sandsynligvis nok,« fortæller Thomas Graven-Nielsen, professor på SMI.

Nervesystemet ændrer sig

Det er første gang, det er lykkedes forskere at bevise, at smerte smitter fra muskel til muskel hos mennesker, ligesom fagfolk længe har været klar over, at det var tilfældet hos rotter.

De danske forskere er nået frem til deres konklusioner ved både at skabe og analysere smerter hos en lang række syge og raske forsøgspersoner (se boksen i bunden af artiklen).

Forskerne har ikke mange bud på årsager til og forklaringer på fænomenet, men Thomas Graven-Nielsen gætter på, at smerten breder sig, fordi vores nervesystem er »plastisk«.

»Det vil sige, at det kan forandre sig, afhængigt af hvilke indtryk det får, så det for eksempel bliver mere følsomt ved smertefuldt input.«

Lokal smerte i skinnebenet (mørkerød) kan sprede sig til hele benet. (Grafik: SMI, Aalborg Universitet)

»Vi ved allerede, at områder i centralnervesystemet bliver mere sensitive, hvis man bruger musklerne meget, som det for eksempel er tilfældet for violinspillere, som er langt mere fintunet end andre, fordi de træner systemet ved at give det en masse input,« forklarer Thomas Graven-Nielsen.

Formålsløs smerte

Professoren er til gengæld helt på bar bund, når det kommer til at regne ud, hvorfor smerte overhovedet smitter eller bliver hængende i andre muskler, når den oprindelige skade er helet.

»Typisk opstår smerte for at beskytte kroppen. Men det nytter jo ikke noget, at fordi man har ondt i knæet, så får man også ondt i hele kroppen og bliver ved med at have ondt, også når man ikke længere har smerter i knæet. Så umiddelbart er det svært at få øje på den store relevans, og det er ikke sikkert, at det har noget formål,« lyder det fra Thomas Graven-Nielsen.

Kan måske forklare kroniske smerter

Ifølge Thomas Graven-Nielsen kan den nye opdagelse måske forklare, hvorfor mange danskere lider af kroniske smerter i muskler og led; nogle af dem uden helt at vide hvorfor.

Muligvis kan nogle af de kroniske skader spores tilbage til en oprindelig skade, der aldrig er blevet behandlet, og hvis man kan finde frem til den, kan det måske gøre det langt lettere at behandle kroniske smerter.

»Noget af det, som er rigtigt interessant, er at finde ud af, hvordan man vender systemet om igen eller normaliserer det,« siger han og tilføjer:

»Men lige nu ved vi ikke engang, hvor meget der skal til for at udløse smerter andre steder i kroppen, og vi ved heller ikke, hvad der får smerterne til at stoppe igen. Det er vigtigt at finde ud af først, for der er stor forskel på at behandle noget, der sker i centralnervesystemet eller ude i knæet eller albuen,« understreger Thomas Graven-Nielsen.

Ekstra forskning i muskelsmerter

Opdagelsen bygger på en række forsøg. En del af dem er endnu ikke publiceret i tidsskrifter.

Sådan måler forskerne vores smerte

Alle forsøgspersoner på Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet får målt smerter i lemmer og muskler ved, at de fortæller om deres oplevelse af smerte efter blandt andet tryk, der bliver styret af sensorer og kontrolleret af computere, som er specialudviklet til centret.

På Center for Sanse-Motorisk Interaktion forsøger forskerne hele tiden at udvikle metoder til at måle smerte ved hjælp af tryk på f.eks. skinnebenet. (Foto: SMI, Aalborg Universitet)

Muskelsmerter er frem til oktober 2010 i særligt fokus for smerteforskning, fordi den internationale forening for smertestudier kører en såkaldt global smerte-oplysningskampagne, i øvrigt under ledelse af én af Thomas Graven-Nielsens kolleger, professor Lars Arendt-Nielsen.

Det giver sig selv, at syge mennesker kan opleve smerter i kroppen, som tit kan blive fremkaldt ved hjælp af tryk.

Det er en anderledes aktiv proces at få raske mennesker til at opleve smerte. Til det formål bruger forskerne nogle simple, men sindrige metoder:

De kan enten træne forsøgspersonerne godt igennem på dag 1 og så trykke dem på de ømme steder på dag 2.

De kan også finde på at sprøjte koncentreret saltvand ind i en muskel, der skal testes for smerte. Saltvandet kan evt. være tilsat syre, som man kender det fra muskler, der har trænet meget.

Chili ind i musklerne

Forskerne kan også sprøjte andre »substanser« ind, som Thomas Graven-Nielsen udtrykker det. Det drejer sig især om capcaicin, som er stoffet, der giver chili sin stærke smag. Capcaicin er særligt effektivt, fordi det er let at styre og udelukkende aktiverer smerte uden at påvirke muskel eller krop på anden vis.

Selvom det kan lyde lidt barsk eller som forskergodkendt tortur af frivillige, så forsikrer Thomas Graven-Nielsen om, at ingen lider overlast.

»Det er ganske harmløse forsøg, og vi har rigtigt mange forsøgspersoner, som kommer igen til andre forsøg. Det er jo ikke smerte, som når man kører folk over med en damptromle - og så bruger vi altid os selv, specielt når nye modeller skal udvikles,« siger Thomas Graven-Nielsen.