Dansk brystmælk fyldt med hormonforstyrrende stoffer

På verdensplan er der en stigende tendens til, at flere og flere mænd får testikelkræft og andre lidelser, der er knyttet til mændenes kønsorganer. Den virkelighed får vi i den grad at føle i Danmark, hvor vi har verdens højeste forekomst af testikelkræft, og fire ud af ti unge mænd går rundt med en dårlig sædkvalitet.

Der har længe hersket en mistanke om, at det kan være forurening med hormonforstyrrende stoffer under fostertilstanden, som fremprovokerer den kedelige tilstand.

Den mistanke bliver nu for alvor forstærket i en ny undersøgelse med danske forskere fra DTU og Rigshospitalet i spidsen, hvor man har undersøgt indholdet af hele 121 forskellige hormonforstyrrende stoffer i brystmælk fra 36 danske og 32 finske kvinder.

Undersøgelsen viser en klar tendens: at de danske kvinders brystmælk over en bred kam har et højere indhold af svært nedbrydelige hormonforstyrrende stoffer som for eksempel dioxiner, PCB, pesticider og flammehæmmere.

»Alene ved at se på brystmælkens indhold af hormonforstyrrende stoffer kan vi nu forudsige, hvilken nationalitet den ammende kvinde har. Generelt har danske kvinder højere koncentrationer af hormonforstyrrende stoffer end de finske. For enkelte stoffer er koncentrationen endda meget højere hos danske kvinder,« siger professor Niels E. Skakkebæk fra Københavns Universitet og overlæge ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Sammen med kollegaen, overlæge Katharina Main, har han deltaget i undersøgelsen, som i dag bliver offentliggjort online i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Andrology.

Styrker mistanken om hormonforstyrrende stoffer

Det er ikke tilfældigt, at man har valgt at sammenligne brystmælk fra danske kvinder med brystmælk fra finske kvinder. For i Finland har man på trods af, at det er et nordisk land, der på mange måder ligner Danmark, en bemærkelsesværdig lav forekomst af testikelkræft og en bedre sædkvalitet sammenlignet med Danmark.

Man ser i dag også en højere hyppighed af medfødte kønsmisdannelser hos danske drenge end hos finske.

»Det er ikke det endelige bevis på, at det er forurening med hormonforstyrrende stoffer i fostertilstanden, der fremkalder testikelkræft og forstyrrelser og misdannelser af mandlige kønsorganer, men det forstærker mistanken om, at de kan bidrage til problemet. Men vi kan ikke udelukke, at der også er andre stoffer, som vi ikke har målt på, der spiller en rolle. Der kan også være livsstilsfaktorer, som vi ikke har taget højde for,« siger Niels E. Skakkebæk.

Svært at undgå forureningen

Forskerne bag undersøgelsen har svært ved at se, hvordan danske kvinder skal undgå at blive forurenet med hormonforstyrrende stoffer. For de findes overalt i vores samfund.

»Der er mange situationer i vores dagligdag, hvor vi bliver udsat for de hormonforstyrrende stoffer som for eksempel gennem rester af sprøjtemidler i kød og grøntsager, eller flammehæmmere i møbler, tøj, computere og andet elektronisk udstyr,« siger forskningsleder og kemiingeniør Thomas Skøt Jensen fra Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU, som i samarbejde med ph.d.-studerende og biolog Konrad Krysiak-Baltyn har stået bag den bioinformatiske bearbejdning af den store mængde af data fra den dansk-finske undersøgelse.

Det eneste forskerne vil anbefale gravide og ammende kvinder er, at de skal forsøge at opretholde en sund livsstil, og for eksempel følge Miljøstyrelsens råd om ni gode vaner til ammende og gravide (se nedenfor).

Danske kvinder skal fortsætte med at amme

Niels E. Skakkebæk understreger i samme åndedrag, at den nye viden om, at dansk brystmælk indeholder mange hormonforstyrrende stoffer i højere koncentration i forhold til finsk brystmælk, absolut ikke må få danske kvinder til at holde op med at amme deres børn. For de gavnlige effekter af at amme børn vil til fulde opveje de negative konsekvenser, som de hormonforstyrrende stoffer kan få.

»Man må ikke glemme, at amningen forbedrer babyernes immunforsvar, stimulerer deres vækst og udvikling og giver sociale kompetencer,« understreger Niels E. Skakkebæk og uddyber, hvorfor de netop har valgt at kigge på ammende kvinders brystmælk.

»Brystmælk er fyldt med fedt og er derfor en god indikator for, hvad kvindernes indre fedtdepoter er forurenet med. Det fortæller også, hvad fosteret så har været udsat for under fosterlivet,« siger Niels E. Skakkebæk.

Går i arv til næste generation

Det betyder med andre ord, at svært nedbrydelige hormonforstyrrende stoffer vil gå i arv til den næste generation, og her tyder forskningen altså på, at Danmark bærer rundt på en tungere byrde end Finland, der truer vores sundhed. Skakkebæk nævner et eksempel.

Hvis vi ikke sætter hårdt ind mod forurening med hormonforstyrrende stoffer, så kan vi indenfor en nær fremtid få svært ved at opretholde vores befolkningstal.

Niels Erik Skakkebæk

»Selvom det svært nedbrydelige sprøjtemiddel DDT blev forbudt i slutningen af 1970erne, og koncentrationerne er blevet lavere, så er det stadig iblandt os og går i arv fra generation til generation. Forureningen sætter et uudsletteligt fingeraftryk i vores kroppe, som du og jeg slæber rundt,« siger Niels E. Skakkebæk.

Opråb! til det danske folk

Niels E. Skakkebæk vil gerne bruge anledningen til at sende et klart budskab til politikerne på Christiansborg.

»Forureningen med hormonforstyrrende stoffer i Danmark har en pris, som vi ikke må sidde overhørig. Der skal handles og oplyses om problemet,« siger Skakkebæk og fortsætter:

»Hvis vi ikke sætter hårdt ind mod forurening med hormonforstyrrende stoffer, så kan vi indenfor en nær fremtid få svært ved at opretholde vores befolkningstal. For det er ene og alene med hjælp fra kunstig befrugtning, at vi ikke oplever et fald i dag.«

Alene ved at se på brystmælkens indhold af hormonforstyrrende stoffer kan vi nu forudsige, om den ammende kvinde er dansk eller finsk.

Niels Erik Skakkebæk

I Niels E. Skakkebæks optik bør man oprette et nationalt forskningscenter, der bygger på tværfagligt samarbejde mellem landets førende forskningsinstitutioner. Rigshospitalets aktuelle forskningssamarbejde med DTU er ifølge Niels E. Skakkebæk et eksempel på, hvad det kan bringe med sig.

»Vi havde fra vores undersøgelse af gravide, deres nyfødte og prøver af brystmælk et enormt talmateriale, som var ved at sprænge vores computere og vores ph.d-studerendes hoveder. Derfor indledte vi et samarbejde med Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU, som har metoder og udstyr til at at behandle store talmaterialer fra biologiske systemer, « siger Niels E. Skakkebæk og fortsætter:

»Billedligt svarede det til, at vi fra at kunne vride få dråber ud af et vådt håndklæde, pludselig kunne få det til at drive ud med vand,« siger Niels E. Skakkebæk.

Villum Kann Rasmussen fonden har støttet forskningssamarbejdet mellem DTU og Rigshospitalet med 24 millioner kroner.