Skandinaver er mindst bange for at gå til læge ved mistanke om kræft
De fleste skandinaver har en mere sund holdning til at gå til læge end briter, australiere og canadiere.

En undersøgelse fra seks forskellige lande viser, at især nordmænd, men også andre skandinaver, er mindre bange end andre for at gå til lægen med symptomer, som kan tyde på kræft. (Foto: Colourbox)

En undersøgelse fra seks forskellige lande viser, at især nordmænd, men også andre skandinaver, er mindre bange end andre for at gå til lægen med symptomer, som kan tyde på kræft. (Foto: Colourbox)

Ved symptomer på mulig kræft kan det være afgørende at komme hurtigt til lægen. En ny undersøgelse har set på patienters holdninger i seks forskellige lande.

Undersøgelsen om holdninger og viden om kræft blev gennemført blandt 19.000 kvinder og mænd i Norge, Sverige, Danmark, Storbritannien og udvalgte delstater i Australien og Canada.

Forskellene kan være store. Deltagerne blev spurgt om, hvad der kunne hindre dem i at gå til lægen, hvis de oplevede et symptom, som kunne være alvorligt.

  • I Norge svarede kun én ud af ti ja til, at bekymring for at spilde lægens tid kunne være en årsag til at lade være med at gå til lægen. Hos briterne svarede én af tre ja til samme spørgsmål.
     
  • Ni procent af nordmændene sagde, at generthed eller pinlighed kunne hindre dem i at opsøge lægen med symptomer, som kunne være alvorlige, mod 14,5 procent af briterne.
     
  • Kan frygt for, hvad lægen måske finder ud af være en årsag til at undgå at opsøge læge? Nordmænd lagde mindst vægt på denne faktor af alle de spurgte. Alligevel sagde også én ud af fem nordmænd, at dette kunne spille en rolle.

Vigtigt med lægebesøg

»Det er helt afgørende at gå tidligt til lægen, hvis man har en mistanke,« siger Stein Kaasa, professor ved NTNU (Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim), til forskning.no.

Det er lægen, ikke patienten, som skal vurdere, om det, man oplever, kan være symptomer på kræft.

Eksempler på symptomer, som kan være varsler om kræft, er hoste, som ikke går over, ændring i vandladning og afføring, ufrivilligt vægttab og for kvinder knuder i brystet.

Man skal også være på vagt ved smerter, som ikke forsvinder, modermærker der ændrer sig, vedvarende problemer med at synke eller sår, som ikke vil hele.

Se også Kreftforeningens hjemmeside (Norges Kræftens Bekæmpelse, red.).

Forskellige opfattelser af kræft

Holdningerne i de skandinaviske lande skilte sig klart ud fra holdningerne hos briter, australiere og canadiere.

Skandinaverne var meget mindre reserverede i forhold til at opsøge læge.

Også andre holdninger til kræft blev undersøgt.

Af de fem lande i undersøgelsen ligger Danmark i bund mht. overlevelse, men alligevel er vi ikke bange for at gå til lægen. Forskerne ved endnu ikke, hvordan det kan hænge sammen. (Foto: Colourbox)

»En meget høj andel af de spurgte var enige i en påstand om, at kræft kan helbredes,« skriver forskerne i studiet, som er publiceret i tidsskriftet British Journal of Cancer.

Næsten 95 procent af nordmændene svarede ja til dette spørgsmål. De var de mest optimistiske i undersøgelsen, selvom der her var mindre forskelle. Canadierne lå lavest med 88 procent.

Folk ved generelt meget om kræft

På samme måde var mange af de adspurgte i alle lande uenige i påstanden om, at en kræftdiagnose er det samme som en dødsdom.

Deltagerne blev også spurgt om viden om symptomer på kræft. Her var vidensniveauet gennemgående højt, selv om mange ikke vidste, at 70-årige er meget mere udsat for kræft end yngre.

Undersøgelsen blev gennemført blandt personer over 50 år.

Stor tillid til praktiserende læger

Stein Kaasa er ved siden af arbejdet ved NTNU og St. Olavs Hospital også strategidirektør for den norske sundhedsstyrelses arbejde med kræft.

Han mener, at de norske svar kan være et resultat af at kræft længe har været meget omtalt i det offentlige rum i Norge.

»Man er ikke så bange for at snakke om det på samme måde som tidligere. Det er positivt,« siger Stein Kaasa.

Den norske kræftforsker siger, at undersøgelsen tyder på, at nordmænd har stor tillid til deres praktiserende læge.

»Vi kommer godt ud af denne undersøgelse, og det er godt,« siger Stein Kaasa.

Påvirker dårlig kræftbehandling i Danmark statistikken?

Tidligere studier har vist, at Danmark og Storbritannien har dårligere prognose for overlevelse for fire udvalgte kræfttyper end de andre lande i undersøgelsen.

At komme til lægen med symptomer i tide kan betyde forskellen mellem liv og død. (Foto: Colourbox)

Dette gælder for kræft i mave/tarm, lunger, bryst og æggestokke.

Er det sådan, at forskelle i succes i kræftbehandlingen i forskellige lande kan skyldes, at patienterne i nogle lande er for forsigtige med at gå til lægen og dermed får diagnosen for sent?

Det nye studie giver ingen konklusioner på dette. Mens mange briter ganske rigtigt har holdninger, som kan stoppe dem fra at gå tidligt til lægen, har danskerne samme type holdninger til lægebesøg, som de andre skandinaver.

Der er ingenting i danskernes holdninger, som direkte kan forklare, at Danmark har større dødelighed end Norge og Sverige ved de udvalgte kræfttyper.

Forskerne bliver dermed ikke så meget klogere på, hvordan ulighederne landene imellem skal forklares.

»Det er for tidligt at drage konklusioner. Det vil være en forkert konklusion at sige, at patienternes holdninger ikke betyder noget,« understreger Stein Kaasa.

Sammenligninger mellem lande

Det nye studie er gennemført i tilknytning til International Cancer Benchmark Partnershio (ICBP).

Samarbejdet skal udforske årsagerne til, at der er forskelle i kræftdødelighed mellem forskellige lande og prøve at finde frem til faktorer, som kan gøre behandlingen af kræft mere effektiv.

For flere kræftformer ligger Norge højt, når det handler om overlevelse, viser tal fra 2005-2007. Norge lå helt i top blandt de lande, som er undersøgt, når det gælder overlevelse efter kræft i æggestokke og tæt på toppen i forhold til overlevelse efter brystkræft.

»For nogle kræftformer ligger vi godt placeret i europæisk sammenhæng og for andre kræftformer har vi fortsat plads til forbedring. Men vi er i bedring, og arbejder systematisk for at blive endnu bedre,« siger Stein Kaasa, som repræsenterer Norge i ICBP's ledelse.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk