Sit livs opdagelse: 80-årig dansk forsker gør uventet fund i menneskehjernen

Hvis du ser på hjernen i en anatomibog, står der, at den er omsluttet af tre hjernehinder, der beskytter nervecellerne.

Men det sætter et nyt dansk-ledet studie udgivet i tidsskriftet Science nu spørgsmålstegn ved.

Gennem undersøgelser af muse- og menneskehjerner har forskere opdaget, at hjernens midterste hinde, der på grund af sin spindelsvævslignende formation hedder spindelvævshinden, har et tæt inderlag. Det, tror de, kan være en hidtil uopdaget fjerde hjernehinde.

»Jeg har forsket i hjernen i mere end 50 år, så jeg synes, det er meget morsomt, at jeg som 80-årig offentliggør mit største videnskabelige resultat i alle de her år,« siger studiets førsteforfatter Kjeld Møllgård, der er professor i neuroanatomi ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet.

I hans nye studie finder forskerne, at strukturen, som de har navngivet SLYM, er en del af hjernens glymfatiske system, der populært bliver kaldt hjernens vaskemaskine. Det menes at være blandet ind i, hvorfor vi får Alzheimer og andre hjernesygdomme.

Derfor håber forskerne, at de med en nærmere undersøgelse af SLYM's rolle i rensesystemet kan opnå en bedre forståelse af Alzheimer og Parkinsons sygdom, som vi ikke kan forklare eller kurere i dag.

Fundet kan bidrage med ny viden om Alzheimers sygdom

Det er helt oplagt at undersøge SLYM’s lymfekaregenskaber for at lære mere om neurodegenerative sygdomme, mener en neurokirurg, der har læst det nye studie, men ikke har taget del i det.

I hjernen findes der nemlig et ‘rengøringssystem’, der opfører sig lidt som det lymfesystem, vi har i resten af kroppen. Det kaldes det glymfatiske system og har den funktion, at det cirkulerer den væske, der ligger mellem nervecellerne, væk.

En teori går på, at det glymfatiske system cirkulerer væsken for at rense hjernen for de skadelige affaldsstoffer, der svømmer rundt i den. Affaldsstoffer, der ofte hober sig op i hjernen på folk med Alzheimer og lignende hjernesygdomme.

»Nogle mener, at en mulig årsag til Alzheimer og andre neurodegenerative sygdomme kan være, at det glymfatiske system ikke fungerer ordentligt. Jeg er enig i, at det miljø, der omgiver nervecellerne, betyder utrolig meget for, om vi har det godt, så jeg tror, de har fat i noget her,« siger Carsten Bjarkam, der er professor og overlæge ved Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital.

I det nye studie har forskerne også dokumenteret, at SLYM-strukturen hos forsøgsmusene blev tyndere i takt med, at musene blev ældre, og det er meget tænkeligt, at den samtidig bliver dårligere til at rense hjernen for affaldsstoffer, så de hober sig op, mener Kjeld Møllgård.

Alt det her skal dog undersøges i mange flere studier, før forskerne kan vide, om og hvordan SLYM spiller ind i det glymfatiske system. Det nye studie er første skridt på vejen.

En helt ny del af hjernens anatomi?

Spørgsmålet om, hvorvidt forskerholdets opdagelse er en uopdaget hjernehinde, vil Carsten Bjarkam gerne lade stå ubesvaret indtil videre.

»Fundet er yderst interessant, men jeg mener endnu ikke, vi har håndfast dokumentation for, at det er en selvstændig hjernehinde. Forskerne har vist, at en del af hjernen, vi normalt regner som en selvstændig struktur, er mere kompleks, og at den inderste del har lymfekar-egenskaber. Det er fuldstændig nyt og rokker ved vores forståelse,« siger han.

Carsten Bjarkam afviser ikke, at det kan være en ny hjernehinde, men mener, der er brug for en nøjagtig beskrivelse af hindens funktion og sammenhæng med anatomien i området, inden det kan slås fast. Det kan Kjeld Møllgård godt følge, selvom han selv vurderer, at der er tale om en uopdaget hinde.

»Jeg mener, det er en selvstændig hjernehinde, fordi den har sin helt egen molekylære signatur. Den har ikke de samme markører som de andre hjernehinder, men til gengæld har den noget andet, nemlig en lymfekar-markør,« svarer Kjeld Møllgård.

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at beskrive SLYM’s funktion og sammenhæng med resten af anatomien i området, så sammen med en af de andre forskere bag studiet planlægger han at undersøge netop det, fortæller han.

»Vi er nødt til at tage tingene en ad gangen. Først må vi konstatere, at hinden er der, og så må vi beskrive, hvad den gør og dens dynamik med resten af området,« siger Kjeld Møllgård.

Hjernens anatomi kan gemme på flere hemmeligheder

Det er ikke hver dag, at forskere opdager, at en del af hjernen gemmer på en hidtil ukendt funktion. Alligevel er der sandsynligvis mange flere ukendte pletter på hjerneforskernes anatomiske landkort over hjernen.

»Der er masser af huller i vores viden, og jeg håber da, at jeg selv kan være med til at gøre nogle af opdagelserne,« siger Kjeld Møllgård.

Carsten Bjarkam mener også, at fremtiden vil byde på masser af nye hjerneanatomiske opdagelser.

»Det nye studie er et godt eksempel på, at vi kun ser det, vi kan vise. Den her del af hjernen har altid været der. Vi har bare ikke troet, den var noget særligt, fordi den lignede resten af hjernehinden, så det er først med de nye metoder, at vi pludselig kan se, at der er en struktur, der er anderledes end resten,« siger han.

Da han læste studiet kom han selv hurtigt på flere ideer til, hvordan man kan forske videre i SLYM, og mener, der ligger årtiers spændende forskning i hjernehinderne foran os.