Nej, Alzheimer er ikke en naturlig del af at blive gammel
Her er, hvad forskerne ved om, hvordan demenssygdommen gør sit indtog i hjernen.
Alzheimers alderdom

Mange forbinder Alzheimers sygdom med at blive gammel, men det er en misforståelse, at alderdom og Alzheimer går hånd i hånd, lyder det fra demensforsker. (Foto: Shutterstock)

Mange forbinder Alzheimers sygdom med at blive gammel, men det er en misforståelse, at alderdom og Alzheimer går hånd i hånd, lyder det fra demensforsker. (Foto: Shutterstock)

Hvis ikke du har et ældre familiemedlem, der har Alzheimers sygdom, har du nok en ven, kollega, partner eller nabo, som har en ældre i familien med diagnosen.

I Danmark lider omkring 50.000 mennesker ifølge Alzheimerforeningen af sygdommen, så den er ret udbredt og rammer fortrinsvis ældre.

Når man hele tiden hører om ældre, der får Alzheimers sygdom, kan det være nærliggende at tro, at Alzheimer opstår helt naturligt, når man bliver gammel, og hjernens funktioner svækkes. 

Den myte støder demensforsker Kristian Steen Frederiksen ofte på i sit møde med mennesker med demens og deres pårørende. Og han vil gerne punktere den: 

Selvom sygdommen oftest rammer mennesker over 65, er det en misforståelse, at Alzheimer og alderdom går hånd i hånd, lyder det.

»Det er vigtigt for mig at slå fast, at demenssygdomme ikke er en naturlig del af at blive ældre. Det er en klar afvigelse i alderdommen, på samme måde som kræft er en klar afvigelse,« siger Kristian Steen Frederiksen, som er overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad det er for nogle unaturlige processer i hjernen, forskere kan aflæse hos mennesker med Alzheimers.

Hvad er Alzheimers sygdom?

Alzheimers sygdom er en såkaldt neurodegenerativ sygdom, som opstår i hjernen og udvikler sig langsomt over tid.

Sygdommen er kendetegnet ved, at der sker et svigt i de såkaldte kognitive funktioner, som gør det svært at fungere i hverdagen uden hjælp. 

For mange bliver det svært at huske, koncentrere sig, forstå omverdenen og tale. Alzheimer kan også skabe ændringer i temperament og personlighed. 

Sygdommen er uhelbredelig, så efter en gennemsnitlig varighed på cirka otte til ti år vil patienten afgå ved døden, fordi hjernens funktioner lukker ned.

Der er dog stor individuel forskel på sygdomsforløbet. I nogle tilfælde går der kun to år, mens andre kan leve med Alzheimers sygdom i op til 20 år.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Alzheimer får hjernens til at ‘skrumpe’

At Alzheimer er en sygdom, der adskiller sig fra almindelige aldringsprocesser, har man vidst siden 1907, hvor den tyske læge Alois Alzheimers undersøgte en patients hjerne.

»En ejendommelig sygdom i hjernebarken,« lød Alois Alzheimers beskrivelse af sygdommen, som han selv kom til at lægge navn til, i en videnskabelig artikel.

Artiklen handlede om hans undersøgelser af verdens første, kendte Alzheimer-patient, Auguste Deter, der var 51 år, da hun første gang kom ind i hans klinik for at blive undersøgt for en række særlige symptomer.

»Hun havde fået sværere ved at huske, hun kunne finde på at råbe, skrige og skælde ud, og hun begyndte at beskylde sin mand, som hun havde været gift med i 28 år, for at være utro,« fortæller Kristian Steen Frederiksen.

Da Auguste Deter døde i 1906, fik Alois Alzheimer tilladelse til at obducere hendes hjerne, og synet, der mødte ham, var overraskende. Det så ud, som om hendes hjerne var skrumpet.

Obduktionen afslørede, at en stor del af hjernevævet var forsvundet, så det var derfor, hjernen så indskrumpet ud. Det var særligt gået ud over i hjernebarken, som er det tynde, furede lag af grå substans, som omslutter storhjernens venstre og højre hjernehalvdel. 

Hjernebarken er dybt involveret i vores intellektuelle funktioner. Den gør os i stand til at huske, tænke, tale og udvise dømmekraft, så det var nemt for Alois Alzheimer at knytte den svundne hjernebark til Auguste Deters svækkede kognitive symptomer.

Aggressive proteiner skaber dræber hjernens celler

Allerede i 1907 kunne Alois Alzheimer beskrive ret konkret, hvad der var sket med Auguste Deters hjernebark.

»De forandringer, Alzheimer beskrev i hjernen på Auguste Deter, var nogle aflejringer af proteiner, som både var mellem nervecellerne og inde i nervecellerne. De to proteiner hedder henholdsvis beta-amyloid og tau,« fortæller Kristian Steen Frederiksen. 

Begge proteiner forekommer naturligt i hjernen på raske personer, men i tråd med Alois Alzheimers opdagelser for over 100 år siden har forskere sidenhen slået fast, at proteinerne hos Alzheimers-patienter optræder i unaturligt store mængder og opfører sig anderledes.

  • Forskellige varianter af proteinet beta-amyloid lægger sig mellem nervecellerne. Det begynder som regel i hjernebarken, hvor det ophober sig og skaber betændelsesagtige tilstande, som, forskerne mener, muligvis kan spille en rolle i at beskadige cellernes funktion. 
  • Tau ophober sig derimod inde i nervecellerne i form af sammenfiltrede tråde af proteinet, hvor det svækker nervecellernes evne til at kommunikere med andre nerveceller for til sidst at ødelægge cellen.

Tau begynder ofte at hobe sig op i hippocampus: To kurvede, søhestelignende områder i hver hjernehalvdel, der ligesom hjernebarken er afgørende for vores orienteringsevne og hukommelse.

Alzheimer kommer langsomt snigende 

Når man får Alzheimer, opstår symptomerne ikke fra den ene dag til den anden. De kommer listende, og ofte tager det tid, før man opdager, at der er noget galt.

Når vi ved, at to områder i hjernen, der spiller en stor rolle i hukommelsen, er de første til at blive påvirket af beta-amyloid og tau, giver det god mening, at det første symptom på Alzheimer typisk er en svækkelse af de såkaldte kognitive funktioner.

Det starter ofte med, at man glemmer forskellige ord, eller hvad man snakkede om for et øjeblik siden. Og i takt med, at hjernefunktionen svigter, bliver man dårligere i stand til at klare sig i hverdagen.

»Det kan blive svært at huske, hvad der skete i går eller for en uge siden. Det kan også blive svært at koncentrere sig. For eksempel om at sætte sig og læse en bog eller at følge med i en samtale. Hjernen kan også få svært ved at analysere og fortolke de visuelle indtryk, vi hele tiden får,« forklarer Kristian Steen Frederiksen og fortsætter:

»Det er det, der går galt hos patienter med en demenssygdom, og i en sådan grad, at de får vanskeligheder ved at klare sig i hverdagen. De mister evnen til at handle, lave mad, betjene en opvaskemaskine eller at huske aftaler.«

Demens er ikke en sygdom i sig selv

Demens er i virkeligheden en paraplybetegnelse for svækkede kognitive symptomer, såsom hukommelse, planlægning og overblik. 

Demens-symptomer kan opstå på grund af: 

  • Blodpropper i hjernen, stofskifteproblemer, ekstrem vitaminmangel, misbrug af alkohol
  • En lang række demenssygdomme, såsom Alzheimers sygdom og Lewy body demens

Det er altså en misforståelse, at demens er en sygdom i sig selv. Demens dækker over symptomer, der opstår på grund af mange sygdomme - for eksempel en blodprop i hjernen eller Alzheimer. 

Kilder: Kristian Steen Frederiksen, Sundhed.dk

Sygdommen spreder sig som en infektion

Som sygdommen udvikler sig, kan patienterne også opleve ændringer i deres følelsesliv.

De kan blive mere temperamentsfulde, få lettere til gråd eller andre ændringer i deres personlighed og adfærd. Der kan også opstå andre neurologiske symptomer som epilepsi eller parkinsons-lignende tilstande.

Ændringerne skyldes, at proteinerne, der klumper i og mellem nervecellerne, har en uheldig tendens til at smitte de omkringliggende nerveceller som en infektion, hvor tilstanden spreder sig fra hippocampus og hjernebarken til resten af hjernen.

På den måde dør flere og flere af cellerne i hjernen, indtil hjernen til sidst ikke kan opretholde sine basale funktioner, og patienten dør. 

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens anslås den proces at tage i gennemsnit otte til ti år, men der er stor individuel varians. I nogle tilfælde går der kun to år, mens andre kan leve med Alzheimers sygdom i op til 20 år.

Hvis du er blevet diagnosticeret med Alzheimer, kan du med andre ord stadig have flere gode leveår foran dig. Og der er måder at forsinke symptomerne på, som vi kommer ind på længere nede i artiklen.

Årsagen til Alzheimer forbliver en gåde

Der er foreløbig ikke fundet nogen kur mod Alzheimer, og selvom der er blevet gjort store fremskridt de seneste år, er der stadig mange huller i forskernes viden om sygdommen.

»Beta-amyloid og tau spiller helt sikkert - må vi formode - en eller anden rolle i forhold til den nedbrydning af nerveceller, der sker. Men vi forstår ikke hundrede procent, hvorfor proteinerne får nervecellerne til at gå til grunde,« siger Kristian Steen Frederiksen.

Forskerne mangler også at finde ud af: 

  • hvorfor proteinerne ophober sig i bestemte regioner af hjernen 
  • om det er beta-amyloid, der skaber ophobning af tau, eller omvendt 
  • om det er en helt tredje proces i hjernen, der får proteinerne til at opføre sig mærkeligt. 

Noget, der står klart, er, at tau forekommer naturligt i hjernen. Men i den raske hjerne trevler og ophober det sig ikke, som det gør i Alzheimer-hjernen. 

Beta-amyloid samler sig også i hjernen gennem hele livet - også hos mennesker, der ikke udvikler Alzheimer. Proteinet findes i hjernen på folk helt ned til 20 år har et obduktionsstudie af 2.332 hjerner på personer mellem 10 og 90 år vist

Mange forskere mener, at beta-amyloid er skurken, der får tau til at trevle og begynde den skadelige ophobning i cellerne, der i sidste ende fører til udbredt celledød. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Alzheimer: Alt det vi ved - og ikke ved’ på Forskerzonen.

Diagnostisering betaler sig

På grund af Alzheimers nedslående prognose støder Kristian Steen Frederiksen ofte på folk, der tror, det er nyttesløst at bede lægen udrede dem selv eller deres familiemedlemmer for Alzheimer. 

‘Hvad nytter det at vide, at man har sygdommen, når der ikke findes en kur,’ tænker de.

Men her tager de fejl. Hvis man er ældre og har mistanke om Alzheimer, er det uhensigtsmæssigt at forblive uvidende, fastslår Kristian Steen Frederiksen.

»Det nytter at få diagnosen. Der er masser af ting, vi kan gøre for at sikre den rigtige pleje. Vi kan behandle de symptomer, der kan støde til en demenssygdom, for at øge livskvaliteten, og vi kan hjælpe med at planlægge fremtiden, hvis patienten kommer i en situation, hvor de ikke selv kan træffe et valg,« siger han, og tilføjer:

»Nogle gange finder vi ud af, at demenssymptomerne skyldes noget, vi rent faktisk kan gøre noget ved. Det kan være en svulst i hjernen, mangel på vitaminer eller en anden sygdom. Det er også vigtigt at have in mente.« 

Det kan du selv gøre

Der er også flere relativt lette ting, du selv kan gøre, hvis du ved, du har begyndende Alzheimer, eller hvis du er ung og gerne vil forebygge sygdommen, fortæller Kristian Steen Frederiksen.

Forskerne ved, at det hjælper at holde sig fysisk aktiv med daglig motion, der får pulsen op, samt at spise en sund og varieret kost. »Man behøver ikke at spise noget særligt, men kan bare følge de gængse kostråd,« lyder det.



Desuden bør man holde op med at ryge og skære ned på sit alkoholforbrug, og så gavner det at holde hjernen i gang. 

»Hjernen fungerer lidt som en muskel, der bliver stærkere af at blive brugt og trænet. Det er ikke, fordi man skal skynde sig at lave en masse sudoku, medmindre man synes, det er sjovt. Man styrker også hjernen på mange andre måder,« siger Kristian Steen Frederiksen.

For eksempel kan man gå til foredrag, spille spil og være social med andre mennesker. Det skaber såkaldt kognitiv resiliens, det vil sige gør hjernen modstandsdygtig.

Mange kommuner tilbyder også kognitiv stimulationsterapi til folk med demens. Det er en række evidensbaserede øvelser, hvor man skal bruge hjernen til at løse opgaver, og der er stærk videnskabelig evidens for, at det virker, fortæller Kristian Steen Frederiksen.

Hvis du vil læse mere om, hvordan du forebygger Alzheimers og andre demenssygdomme, kan du klikke dig videre på de tre Videnskab.dk-artikler herunder.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' -Videnskab.dk's projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk