Samtaleterapi mindsker hjertepatienters angst og risiko for genindlæggelse

Gruppeterapi nedsætter symptomer på angst og depression med 30 procent efter tre måneder.

Det viser et lille, dansk studie, der har undersøgt effekten af en gruppebaseret terapi til patienter med psykiske reaktioner efter en hjertesygdom.

Sygeplejerske og phd-studerende Annette Holdgaard, der står bag studiet, håber, at resultaterne kan føre til flere terapi-tilbud til hjertepatienter.

»De færreste patienter i Danmark med hjertesygdom og ledsagende angst eller depression får tilbud om behandling på hospitalet eller i kommunen. De får bare at vide, at de kan gå til deres egen læge og få en henvisning til en psykolog,« siger Annette Holdgaard, der er tilknyttet Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Implementeret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

I studiet har forskerne ladet sygeplejersker fra hjerterehabilitering styre terapi-grupperne, fordi hjertesygeplejerskerne har indsigten til at kunne adskille psykiske symptomer fra de hjertemæssige.

Tanken har altså været, at gruppeterapi kan indføres let, og uden at det er for omkostningstungt.

»Det kræver kun, at hjertesygeplejerskerne har været på et kort kursus i kognitiv terapi. Derfor er det heller ikke en stor ekstra økonomisk udgift at implementere i praksis,« tilføjer Annette Holdgaard.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er terapien allerede implementeret som et tilbud til patienter på hjerteafdeling og i hjerterehabilitering.

Studiet, der er udgivet i European Heart Journal, er således lavet på Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og gennemført i samarbejde med Socialmedicinsk Center samme sted.

Øget livskvalitet og færre genindlæggelser

Studiet viser også, at patienterne, der deltager i samtaleterapi, øger deres livskvalitet efter seks måneder – og at lysten til at deltage i hjerterehabilitering øges.

Desuden reduceres antallet af genindlæggelser indenfor 12 måneder med 40 procent.

»Det er en ret markant forskel, må man sige,« siger Annette Holdgaard, der har lavet studiet sammen med overlæge Hanne Rasmusen.

»Det kommer bag på os, for det er en relativ kort intervention over fem uger,« siger hun og uddyber:

»De andre resultater havde vi håbet på, men reduktionen i antallet af gen-indlæggelser (grundet hjertesygdom, red.) er overraskende.«

\ Læs mere

Terapi kan hjælpe vrede hjertepatienter

Mental sundhed overses i behandlingsforløb

Ifølge Sidsel Grove, psykolog i Hjerteforeningen, er det »rigtig spændende og vigtig forskning.«

For selvom angst og depression udgør et stort problem for hjertepatienter og deres samlede sundhed, er mental sundhed fortsat et overset område.

»Vi ved, at mange hjertepatienter kæmper med psykiske reaktioner som angst og depression, og at det har store konsekvenser for deres livskvalitet og prognose,« siger hun.

»Vi har brug for, at mental sundhed bliver tænkt ind i den samlede behandlingsplan, og vi har brug for mere forskning som denne, der kan give os viden om, hvordan vi bedst støtter op om hjertepatienters mentale sundhed i efterforløbet.«

147 patienter deltog

Op til en tredjedel af patienter med en åreforkalkningssygdom i hjertet og hjerteopererede på grund af en hjerteklapsygdom får en psykisk reaktion på grund af deres hjertesygdom.

Reaktionen kan gøre det svært for patienterne at adskille hjertesymptomer fra psykisk stress og medfører ofte, at patienterne ikke tør leve det liv, de gerne vil leve.

Det kan altså medføre nedsat livskvalitet, forsinket tilbagevenden til arbejdet, øget sygelighed og i sidste ende øget dødelighed.

I studiet deltog 147 hjertepatienter med tegn på psykisk belastning som angst, tristhed og søvnproblemer.

Deltagerne blev ved lodtrækning tilbudt enten hjerterehabilitering og fem gruppesamtaler én gang om ugen eller kun hjerterehabilitering.

Gruppeterapien blev gennemført af sygeplejersker i hjerterehabiliteringen efter et kort kursus i kognitiv terapi samt efterfølgende supervision af psykolog.

»Vi har screenet alle vores patienter med et angst- og depressions-spørgeskema, når de kom til den første samtale i hjerterehabiliteringen. Patienter med en forhøjet score for angst og depression, og som ikke har en allerede kendt psykisk sygdom, er blevet tilbudt deltagelse,« fortæller Annette Holdgaard.

Resultaterne skal bakkes op af mere forskning

Ifølge Sidsel Grove er resultaterne »lovende«, men der skal fortsat flere studier til, der underbygger resultaterne, mener hun:

• Studiet har en relativt lille og afgrænset målgruppe på de 147 deltagere, hvoraf 74 deltog i forløbet med kognitiv adfærdsterapi.
• Forskerne har ekskluderet personer over 65 år, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet, personer med mere alvorlig psykisk sygdom samt personer med hjertesvigt.
• Derudover har studiet kun inkluderet deltagere fra Region Hovedstaden.

»Det betyder, at vi ikke kan være sikre på generaliserbarheden af resultaterne, og vi kan ikke endeligt konkludere, at dette er den bedste måde at hjælpe hjertepatienter med angst og depression,« påpeger Sidsel Grove.

Annette Holdgaard er enig i, at det er et mindre antal, der er med i studiet.

»Men projektet er gennemført efter de bedste videnskabelige standarder, og effekterne af interventionen er imponerende, både for den enkelte patient og i et samfundsmæssigt perspektiv. Om effekten er vedvarende og kan opnås hos patienter med andre hjertesygdomme, må større og yderligere undersøgelser vise,« siger hun og tilføjer:

»Det er en begrænsning, at vi har valgt nogle fra; for eksempel har vi ikke inkluderet patienter med tegn på svær depression, men det har vi gjort, fordi vi ville sikre os, at vi sygeplejersker kunne håndtere opgaven, og at patienterne fik den rette behandling.«

Og det viser sig, at det kunne de kardiologiske sygeplejersker med mange års erfaring godt.

Håber at kunne udbrede tilbuddet til flere

Studiets positive resultater er som nævnt allerede blevet implementeret som et tilbud til patienter i Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

»Vi håber, at vores gode resultater vil gøre, at også andre hospitaler og kommuner, der behandler hjertepatienter ikke bare screener for angst og depression, men også vil have et tilbud for disse patienter, for det kan gøre en kæmpe forskel, både for den enkelte patient og samfundsmæssigt,« siger Annette Holdgaard og tilføjer:

»Derudover kunne vi godt tænke os at udbrede det til andre hjertepatienter med for eksempel hjertesvigt og atrieflimren (uregelmæssig hjerterytme, red.). Men som i al forskning er vi nødt til at starte et sted.«

Ifølge Sidsel Grove er det særligt interessante ved studiet, at forskerne har undersøgt en interventionsform, der forholdsvis nemt kan implementeres i nuværende hjerterehabilitering.

»Og det tyder på, at man med en relativ simpel indsats kan nedbringe angst og depressionssymptomer,« siger hun og tilføjer:

»Og det er interessant, for hvis vi skal i mål med at få tænkt mental sundhed ind i hjerterehabiliteringen, har vi brug for viden om, hvordan vi konkret og effektivt kan gøre det.«

\ Læs mere

‘Gruble-terapi’ virker mod depression i nyt studie

\ Læs mere

Mental trivsel gavner borgerne og mindsker sundhedsvæsenets udgifter