Det kan være svært at huske alle de vigtige detaljer, når du skal til eksamen. Medmindre du lærer dig selv at sætte dem i system oppe i dit hoved – og det er faktisk ret nemt.
Søren Breiting er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Han fortæller, at han selv fra naturens side har svært ved at huske ting. Derfor har han studeret, hvordan man kan huske langt bedre ved hjælp af enkle hukommelsestips.
Han anbefaler følgende fremgangsmåde:
Du skal gøre dig selv opmærksom på, hvad du vil huske.
»Når vi møder nye mennesker ved et selskab, går vi som regel rundt og siger ’goddag’. Og tit er det svært at huske de navne, vi får – medmindre man beslutter sig for at huske dem. Vil du huske navnet på en ældre dame, skal du høre ordentligt efter, at hun siger ’Agnes’,« siger Søren Breiting.
Det samme skal man gøre, når man læser en tekst – for eksempel til historietimen. Man skal ikke bare læse teksten. Man skal stoppe op og sige til sig selv: Det her er det vigtige, og det er dét, jeg vil huske.
Skab et billede i hovedet af dét, du vil huske.
Hvis du vil huske den ældre dames navn, skal du lægge mærke til noget bestemt ved hende – for eksempel at hun har et modermærke på kinden.
Læser du en historiebog, hvor du skal huske navnet på en konge, skal du forsøge at se den konge for dig.
Det gælder om at skabe et indre billede af dét, du gerne vil huske.
Kæd billedet sammen med noget, du allerede kender.
Du er nu parat til at gemme billedet og de vigtige informationer i din hjerne. Det sker ved at sammenkæde det med noget lignende, du allerede kender.
»Når du vil huske, at den ældre dame hedder Agnes, skal du forsøge at tænke på en anden, du kender, der også hedder Agnes. Min mormor hed Agnes – derfor ville jeg generere et billede af hende i mit hoved. Man kan sige, at du finder en ’knage’ i din hukommelse, som du kan hænge din nye information på,« fortæller Søren Breiting.
Det kan være, at du skaber et spøjst forestillingsbillede i hovedet af, at den ene gamle dame barberer den anden gamle dames modermærke.
»Sammenkædningen behøver ikke at være meningsfuld på alle leder og kanter. Og jo mere fræk eller sjov den er, desto stærkere bliver den faktisk,« fortæller Søren Breiting.
»Samtidig husker jeg på, hvordan der lugtede i min mormors stue. Jo flere sansemæssige indtryk man kan aktivere i sit forestillingsbillede, desto stærkere fæstnes det i hukommelsen,« siger Søren Breiting.
Sådan ser et erindringsbillede ud
Det samme gælder, når du vil huske, at det var kong Fredrik d. 7., der gav Danmark Grundloven.
Et erindringsbillede kunne være, at kongen vifter med grundloven, imens han ser en tenniskamp mellem Frederik Fetterlein og de syv små dværge.
Billedet indeholder både kongen, grundloven, navnet Frederik og tallet syv. Så er det nemt at huske sammenhængen.
Hukommelsen er som mapper på en computer
På den måde bruger du det, du allerede kender, som knager i din hukommelse. Når det er gjort, skal du bare øve dig i at finde informationerne frem. Det er også meget let.
Du laver en lille tegning af dit forestillingsbillede – måske bare en krusedulle på et stykke papir.
»Vent så et par dage, og forsøg igen at huske informationerne. Lykkes det ikke, så tag igen din tegning frem. Sådan bliver du ved, og på et tidspunkt ligger din viden så dybt i hukommelsen, at du uden problemer kan finde frem til den,« siger Søren Breiting
Øvelse forbedrer din hukommelse
Skal du kun bruge informationerne til eksamen, er den lille krusedulle også glimrende. Ved eksamensbordet kan et enkelt blik på noten lynhurtigt sætte dig på sporet af det, du har læst.
»Nogle hævder endda, at man automatisk får en bedre hukommelse ved at bruge den her teknik. Den kræver lidt øvelse og mentalt arbejde, men det er helt sikkert, at den fungerer,« siger Søren Breiting.
