Sådan bekæmper du stress i gymnasiet

For mange unge er gymnasiet stressende. Det virker, som om der aldrig er tid nok til at lave alle lektierne – og de føler ikke, at de klarer sig godt nok. En undersøgelse fra 2012 blandt 3.658 gymnasielever viste, at en ud af fire overvejer at droppe ud på grund af stress.

For nogle elever er et drop-out faktisk den rigtige løsning. Det vurderer overlæge Nanna Eller, der forsker i stress ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

»Hvis man har meget store problemer med at leve op til kravene, må man spørge sig selv, om man er havnet det rigtige sted,« siger Nanna Eller.

Tre typer af elever i gymnasiet

Nanna Eller beretter, at der er tre grupper af elever i gymnasierne:

1. De, der uden problemer kan klare undervisning, hjemmeopgaver, fritidsjob og fester.
   
2. De, der faktisk er havnet det forkerte sted. Det er elever, som i virkeligheden ikke har særlig meget lyst til at gå i gymnasiet, eller som ikke har evnerne. De elever kan sandsynligvis bruge deres talenter bedre på en anden uddannelse.
   
3. Og så er der den store mellemgruppe, som har evnerne, men som også kan blive stressede, når de skal leve op til alle lektie-kravene.

Overvej: Bruger jeg min tid rigtigt?

Hvis du bliver presset af kravene på gymnasiet, har forskeren et godt råd: Du skal lære at prioritere din tid.

»Der er tendens til, at alle skal have fritidsjob, og at gymnasiet er noget, man klarer ved siden af arbejdet. Dér må man spørge selv, hvad der er klogt på lang sigt.«

»Er det en god idé at arbejde 10-15 timer om ugen, så man ikke kan nå at lave lektier? Eller er det smartere at have færre penge – men så til gengæld undgå stress og lære mere? Jeg ved, det er en mor-og-far-tankegang, men den virker,« siger Nanna Eller.

Samtidig er det vigtigt, at man bruger sin tid på lektier i stedet for selvbebrejdelser. Det er spild af tid at tænke på, hvor dumt man svarede i skolen, eller hvor galt det kan gå dagen efter. Husk, at man går i skole for at lære noget nyt – ikke for at vise, at man allerede kan alt.

Hjælp hinanden med at undgå stress

’Prioriteringer’ er også nøgleordet, når det gælder om at undgå stress med lektierne. Nanna Eller har en række gode råd til, hvordan du kan nå opgaver og lektier uden at stressen tager over:

• Prioriter mellem fagene. Målet er at blive student med så højt et snit som muligt. Og da de færreste kan klare at give den fuld gas i alle fag på samme tid, er det nødvendigt at prioritere sine kræfter, hvis man vil undgå stress.

»Det vil være klogt at prioritere de fag, som man afslutter den kommende sommer. Så er chancen for en god årskarakter – og sidste ende et godt snit – lidt større.«

»Man behøver ikke hele tiden at kunne klare alle fag til en høj karakter. Nogle kan klare det. Men for mange andre er det klogt at give den en skalle i nogle udvalgte fag – og så bruge færre kræfter i andre fag,« siger Nanna Eller.

• Skab god stemning i klassen. Stress hænger tit sammen med, at man har for høje forventninger til sig selv. Derfor er det en god idé at skabe en stemning i klassen, hvor det er ok, at man får dårlige karakterer i nogle fag.

»Der skal være en forståelse af, at man ikke er dum, bare fordi man får 2 eller 4 i matematik det ene år. I stedet skal man vende det om: Karakteren viser bare, at man har nogle udfordringer. Så skal man huske at prioritere faget ekstra meget, når den tid kommer,« siger Nanna Eller.

• Dan lektiegrupper. Det kan være godt at få hjælp til at prioritere. Den hjælp kan dine klassekammerater give dig – og du kan give den til dem.

»Lektiegrupper er en rigtig god idé. I sådan en gruppe kan man hjælpe hinanden med at huske prioriteterne.«

»Man kan drukne sig selv i tanker om de lektier, man skal nå. Så går man og stresser over det i stedet for at få dem lavet. Derfor er det godt at have nogen til at sige: Matematik er til i morgen, så det laver vi nu. Og så må vi vente med at tage den danske stil, som vi alligevel først skal aflevere i næste uge.«

»Samtidig forebygger det stress, hvis man er fælles om opgaverne og finde støtte hos hinanden. Det, den ene ikke er god til, kan en anden nok hjælpe med. Det er som på en arbejdsplads. Dér bliver man ikke så stresset, hvis man kan tale om tingene og oplever social støtte,« siger Nanna Eller.

Lev sundt og socialt

Samtidig er der en række gode stress-råd, som ikke bare gælder gymnasieelever:

• Dyrk motion
• Spis sundt
• Sørg for at få en god nats søvn
• Sørg for at have andet i livet end arbejde og studie. Hvis du er social og har det sjovt, bliver du automatisk klar over, at skolen ikke er hele dit liv

»Det lyder som almindeligheder, men det er opskriften. Jeg skal dog også huske at sige, at nogen kan have særlig problemer, der giver dem stress.«

»Hvis du har problemer med at læse – eller hvis du har nogle sociale problemer – skal du gå til din studievejleder. Der er voksne, som vil og kan hjælpe. Men det kræver, at du selv melder ud, at der er et problem,« siger Nanna Eller.

Undersøgelsen af elever, der dropper ud, er lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)