Er kolesterol i vores kost altid farligt?

Og er det ens egen skyld, hvis vægten bliver for høj og bæltet for stramt?

Mange synes, de har knækket koden til et sundere liv og deler gladeligt ud af deres påståede viden.

På sociale medier, i tv og aviser og i diverse blogs og bøger florerer der derfor mange myter om blandt andet fedme og kolesterol, som ikke nødvendigvis gør os sundere.

I denne episode af Sund Formidling undersøger værterne Marie Barse og Ida donkin sammen to forskere, hvad der er de mest udbredte myter om kolestrol og fedme, og hvordan du som sundhedsformidler undgår at sprede flere myter.

De to gæster i studiet er adjunkt Nina Geiker og lektor Christoffer Clemmensen fra Københavns Universitet.

Er kolesterol farligt? 

Du har måske hørt, at kolesterol kan give åreforkalkninger og føre til blodpropper.

Men Nina Geiker afliver myten om, at kolesterol altid er usundt. Nej, kolesterol dannes faktisk naturligt i kroppen og er livsnødvendigt for at producere og regulere vores hormoner.

Den farlige kolesterol er den, der ophober sig i blodet, og der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem kolesterol i blodet og kolesterolen i det, vi spiser.

Kroppen kan nemlig selv regulere kolesterolniveauet og sænker det selv, når vi spiser eksempelvis æg, som indeholder meget kolesterol. 

Slankekure virker ikke 

Også Christoffer Clemmensen, der er lektor på Metabolismecenteret på Københavns Universitet, gæster podcasten Sund Formidling.

Efter hans mening er den største myte i fedmedebatten idéen om, at overvægtige bare kan tabe sig. Og at, hvis man mislykkes med en slankekur - eller tager på igen efter at have tabt sig - så er det ens egen skyld, fordi man er svag og mangler viljestyrke.

Ifølge Christoffer Clemmensen har vores vægtregulering en stor genetisk komponent, som faktisk ikke har noget som helst at gøre med vores evne til at overholde en diæt. Kroppen regulerer langt hen ad vejen vores vægt, ligesom den regulerer vores kropstemperatur.

Men hvor vores temperatur bliver reguleret hen mod det sundeste: 37 grader, vil kroppen altid regulere vægten opad. Biologisk er vi ikke indrettede til at holde vores idealvægt, vi er indrettede til at stige i vægt.

Derfor, fortæller Clemmensen, er der faktisk ikke nogen slankekure, der virker, fordi vi kæmper mod vores krop og vores biologi, hvis vi forsøger at blive ved med at spise mindre, end vi forbrænder.

Vær kritisk overfor succeshistorier

I første episode af Sund Formidling gik Ida Donkin og Marie Barse i gang med at skrive en guide til god sundhedsformidling.

Både Nina Geiker og Christoffer Clemmensen bakker op om første version af guiden, som indeholder tre råd til sundhedsformidlere:

1. Sæt ny forskning i relation til eksisterende
2. Brug primært cases, der underbygger det, vi ved.
3. Se altid på forskernes metode og studiets design.

Nina Geiker understreger desuden vigtigheden af at være opmærksom på, om der er overensstemmelse mellem det, sundhedsformidlere- og forskere siger, de undersøger, og det, de rent faktisk undersøger. 

Og så skal man holde sig fra anekdoter og succeshistorier, som ofte er dem, vi præsenteres for i ugebladsoverskrifter og primetime-programmer. Det er nemlig ofte cases, som viser det modsatte af, hvad forskningen peger på: At det er stort set umuligt at opnå og fastholde et vægttab.

I forhold til myter om fedme påpeger Christoffer Clemmensen også, at det er vigtigt at være opmærksom på, om de kilder, der præsenterer en ide, har bagvedliggende interesser. Kan de eksempelvis tjene penge på at pushe et bestemt resultat?

Du kan høre meget mere om, hvordan du undgår at skabe eller videreformidle myter om eksempelvis kolesterol og fedme i det nye afsnit af podcasten Sund Formidling.