Husk nu at få nok D-vitamin. Men pas på, du ikke får for meget og bliver forgiftet.
Og pas på kolesterol - det er usundt og farligt. Eller, næh, det er faktisk sundt. Eller hvad?
På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at navigere i, hvad der egentlig holder vand.
Så hvordan laver man god, evidensbaseret sundhedsformidling, som klæder folk på med den bedst mulige viden om sundhed?
Svaret får du i Videnskab.dk’s nye podcastserie Sund Formidling, som er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.
Sund Formidling giver dig nemlig over tre afsnit en konkret guide til god og skarp sundhedsformidling.
Så slå lyttebøfferne ud, og find notesblokken frem, for første afsnit ligger allerede klar til dig.
Ny podcastserie: Sund Formidling
Sund Formidling er en podcastserie, der i løbet af tre afsnit undersøger, hvordan man laver evidensbaseret sundhedsformidling.
Podcastens værter Marie Barse, journalist på Videnskab.dk, og Ida Donkin, læge, ph.d. og sundhedsformidler, laver sammen med seriens gæster, en konkret guide til, hvordan man formidler skarpt og sagligt om sundhed.
Serien er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.
God sundhedsformidling - en sekstrinsraket
Hvad har sukker og HPV-vacciner til fælles?
Der er blevet formidlet om begge, på måder som faktisk kan ende med at gøre os mindre sunde.
De to eksempler er blandt de emner, som diskuteres i første afsnit af Sund Formidling.
Her har værterne, journalist Marie Barse og læge og ph.d. Ida Donkin, allieret sig med nyhedsredaktør på Videnskab.dk, Jonas Salomonsen, og Morten Elsøe, som er kandidat i Molekylær Ernæring fra Aarhus Universitet og selvstændig sundhedsformidler.
Sammen finder de frem til seks gode råd til, hvordan du kan sikre dig, at du laver skarp, saglig og givende sundhedsformidling.
Vil du have et af rådene allerede nu? Det skal du få!
Anekdoter er ikke evidens
I sagen om HPV-vaccinen, som udsprang i 2015 af TV2-dokumentaren 'De Vaccinerede Piger', førte unge kvinders fortællinger om, at de mente at have oplevet bivirkninger efter at have fået vaccinen, til, at tilslutningen til vaccinen, som beskytter med livmoderhalskræft, faldt dramatisk.
Simpelthen fordi mange havde set eller hørt om historierne fra de vaccinerede piger i TV2-dokumentaren. Derfor fravalgte en stor gruppe unge kvinder vaccinen, som faktisk i sidste ende kan redde liv, fordi den beskytter mod livmoderhalskræft.
Men Jonas Salomonsen og Morten Elsøe understreger, at anekdoter - altså personlige beretninger som pigernes i TV2-dokumentaren - ikke er evidens.
Personlige erfaringer og anekdoter er nemlig upålidelige og skal undersøges i videnskabelige studier, før de kan afvises eller bekræftes. Det kan du læse mere om i artiklen Hvad er videnskabelig evidens?
Vær kritisk, når du bruger cases
Derfor er det vigtigt, hvis og når du bruger personfortællinger i din sundhedsformidling, at du finder cases, som underbygger etableret forskningsbaseret viden.
Havde sagen om HPV-vaccinen og dens påståede bivirkninger eksempelvis været underbygget af forskningsbaseret evidens og ikke kun af unge kvinders egne udlægninger, havde den formentlig haft en anden karakter - forskningen har nemlig ikke fundet bivirkninger ved den potentielt livreddende vaccine.
Du skal altså huske, at det er videnskaben, der skal bære din sundhedsformidling - og så kan personfortællinger bakke op om de pointer, du fremhæver fra forskning.
Godt råd, ikke?
De fem andre kan selvfølgelig også blive dine.
Få dem i første afsnit af Sund Formidling, som du finder der, hvor du lytter til podcasts - eller lige her i toppen af artiklen.
