Cases, absolut risiko og musestudier: Sådan undgår du de værste fejl i din sundhedsformidling
Dårlig sundhedsformidling kan gøre os mere usunde og kan måske i yderste konsekvens koste liv. I en ny podcastserie guider vi dig til at formidle skarpt og godt om sundhed.
gode råd sundhedsformidling om forskning undgå fejl brølere

Dårlig sundhedsformidling kan i bedste fald gøre folk mere forvirrede. I værste fald fører det til dårligere sundhed, mistillid og måske unødvendige dødsfald. (Illustration: Thøger Junker/Videnskab.dk)

Dårlig sundhedsformidling kan i bedste fald gøre folk mere forvirrede. I værste fald fører det til dårligere sundhed, mistillid og måske unødvendige dødsfald. (Illustration: Thøger Junker/Videnskab.dk)

Husk nu at få nok D-vitamin. Men pas på, du ikke får for meget og bliver forgiftet.

Og pas på kolesterol - det er usundt og farligt. Eller, næh, det er faktisk sundt. Eller hvad? 

På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at navigere i, hvad der egentlig holder vand.

Så hvordan laver man god, evidensbaseret sundhedsformidling, som klæder folk på med den bedst mulige viden om sundhed?

Svaret får du i Videnskab.dk’s nye podcastserie Sund Formidling, som er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

Sund Formidling giver dig nemlig over tre afsnit en konkret guide til god og skarp sundhedsformidling.

Så slå lyttebøfferne ud, og find notesblokken frem, for første afsnit ligger allerede klar til dig. 

Ny podcastserie: Sund Formidling

Sund Formidling er en podcastserie, der i løbet af tre afsnit undersøger, hvordan man laver evidensbaseret sundhedsformidling.

Podcastens værter Marie Barse, journalist på Videnskab.dk, og Ida Donkin, læge, ph.d. og sundhedsformidler, laver sammen med seriens gæster, en konkret guide til, hvordan man formidler skarpt og sagligt om sundhed.

Serien er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

God sundhedsformidling - en sekstrinsraket 

Hvad har sukker og HPV-vacciner til fælles?

Der er blevet formidlet om begge, på måder som faktisk kan ende med at gøre os mindre sunde.

De to eksempler er blandt de emner, som diskuteres i første afsnit af Sund Formidling.

Her har værterne, journalist Marie Barse og læge og ph.d. Ida Donkin, allieret sig med nyhedsredaktør på Videnskab.dk, Jonas Salomonsen, og Morten Elsøe, som er kandidat i Molekylær Ernæring fra Aarhus Universitet og selvstændig sundhedsformidler.

Sammen finder de frem til seks gode råd til, hvordan du kan sikre dig, at du laver skarp, saglig og givende sundhedsformidling.

Vil du have et af rådene allerede nu? Det skal du få!

Anekdoter er ikke evidens

I sagen om HPV-vaccinen, som udsprang i 2015 af TV2-dokumentaren 'De Vaccinerede Piger', førte unge kvinders fortællinger om, at de mente at have oplevet bivirkninger efter at have fået vaccinen, til, at tilslutningen til vaccinen, som beskytter med livmoderhalskræft, faldt dramatisk.

Simpelthen fordi mange havde set eller hørt om historierne fra de vaccinerede piger i TV2-dokumentaren. Derfor fravalgte en stor gruppe unge kvinder vaccinen, som faktisk i sidste ende kan redde liv, fordi den beskytter mod livmoderhalskræft. 

Men Jonas Salomonsen og Morten Elsøe understreger, at anekdoter - altså personlige beretninger som pigernes i TV2-dokumentaren - ikke er evidens.

Personlige erfaringer og anekdoter er nemlig upålidelige og skal undersøges i videnskabelige studier, før de kan afvises eller bekræftes. Det kan du læse mere om i artiklen Hvad er videnskabelig evidens?

Vær kritisk, når du bruger cases

Derfor er det vigtigt, hvis og når du bruger personfortællinger i din sundhedsformidling, at du finder cases, som underbygger etableret forskningsbaseret viden.

Havde sagen om HPV-vaccinen og dens påståede bivirkninger eksempelvis været underbygget af forskningsbaseret evidens og ikke kun af unge kvinders egne udlægninger, havde den formentlig haft en anden karakter - forskningen har nemlig ikke fundet bivirkninger ved den potentielt livreddende vaccine. 

Du skal altså huske, at det er videnskaben, der skal bære din sundhedsformidling - og så kan personfortællinger bakke op om de pointer, du fremhæver fra forskning.

Godt råd, ikke?

De fem andre kan selvfølgelig også blive dine.

Få dem i første afsnit af Sund Formidling, som du finder der, hvor du lytter til podcasts - eller lige her i toppen af artiklen. 

Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk