Sådan sikrer man, at de Paralympiske Lege er retfærdige

De Paralympiske Lege er det største og mest prestigefyldte idrætsstævne for handicappede idrætsudøvere.

De Paralympiske Lege afholdes i umiddelbar forlængelse af de Olympiske Lege i samme værtsby og med de samme faciliteter, og flere millioner tilskuere verden over forventes at tune ind på de Paralympiske Lege, nu hvor den olympiske flamme igen er blevet tændt.

Der er en stor chance for, at vi kommer til at se svømmere med blot ét ben, der står bag startklodserne ved siden af en konkurrent med to arme og to ben. Hvordan kan det være fair?

Hele hemmeligheden ligger i gemt i den Internationale Paralympiske Komités (IPC) klassifikationssystem.

Klassifikationssystemet er grundstenen for hele handicapidrætten og er på samme tid den største hindring for den brede offentligheds forståelse af de Paralympiske Lege.

Klassifikationssystemet gør det muligt at klassificere atleterne, så to atleter med helt forskellige handicap kan stille op i samme klasse, hvis klassifikationen har vist, at de trods deres forskellige handicap har et nogenlunde ens funktionsniveau i forhold til deres idrætsudøvelse.

Hvem kan være med i konkurrencerne?

De Paralympiske Lege er for atleter med fysiske handicap, udviklingshæmninger og synshandicap og afholdes af den Internationale Paralympiske Komite IPC, som samarbejder med IOC, den Internationale Olympiske Komite (I Danmark er det Parasport Danmark, der fungerer som national paralympisk komite, red.).

Men det er ikke alle personer med et handicap, som er kvalificerede til at deltage, og ikke alle kvalificerede atleter kan deltage i alle sportgrenene.

Visse sportsgrene - som atletik og svømning - afholder events for alle atleter med handicap, der møder den fastlagte 'tærskel'.

Andre sportsgrene - som eksempelvis 7-a-side fodbold og goalball - er udelukkende for atleter med et særligt handicap.

Klassificeringen handler i første omgang om, at vurdere om en atlet har et handicap, der gør, at de er kvalificerede til at deltage.

Sådan klassificeres atleternes handicap

Siden 2007 har IPC indført et regelsæt for udvikling og implementering af klassifikation inden for alle de paralympiske idrætsgrene – det såkaldte 'Classification Code' (Se de 10 kategorier i boksen under artiklen).

De enkelte idrætsgrene har deres specifikke klassifikationssystem, men det er vigtigt, at der eksisterer et fælles regelsæt og en procedure, da systemets vigtigste opgave er at være fair, robust og gennemskueligt.

Derefter bestemmer man, hvilken klasse atleterne tilhører inden for lige deres sportsgren efter de forskellige færdigheder, der kræves for at udføre sporten.

Sportsgrene - som eksempelvis svømning - har udviklet et funktionelt klassifikationssystem, hvor primært atleter med fysiske handicap kan konkurrere mod hinanden på tværs af handicap, efter hvilken klasse de tilhører (S1 til S10), så hver enkelt gruppe ikke længere har sine egne klasser.

Det betyder, at atleter med rygmarvsskader kan deltage i de samme konkurrencer som atleter med cerebral parese eller atleter, som mangler lemmer.

Det betyder også, at der potentielt kan være op til 14 konkurrencer for hver svømmedistance og hver svømmedisciplin ved de Paralympiske Lege.

Det er 1 for hver af de 10 fysiske klasser, 3 synshandicapklassificeringer og 1 for atleter med mental retardering.

Kørestolsbasketball klassificerer efter grad af handicap

Sportsgrene med mere restriktive kvalifikationskriterier omfatter kørestolsbasketball, hvor atleter skal have et handicap, der begrænser deres kapacitet til at spille basketball ‘normalt’.

Derefter bliver atleterne klassificeret efter handicap i kørestolen og givet en rating.

Sportfolkene med det 'mindste' handicap får flest point (4,5), og dem med det 'største' får de laveste points (helt ned til 1,0).

For at undgå at konkurrencen bliver domineret af atleterne med flest points, kan et team højst have 14 points på banen.

Kørestolsrugby har et lignende system med point fra 0,5 til 3,5 og et maksimum af 8 point på tværs af de fire spillere på banen. Atleterne med det største antal points er ‘glamour-spillerne’, men alle spiller en rolle på banen.

Forkert klassificering kan have enorm effekt

Klassifikationsprocessen bliver udført af et hold bestående af enten en læge eller fysioterapeut samt sportsteknisk personale, som regel en træner.

Den er baseret på omfattende data og mange års analyser, og der er en grundig evaluering og appelproces.

Det er uundgåeligt, at der er forskel på graden af handicap inden for hver enkelt klassifikationsklasse, og det er en fordel for alle atleterne at være blandt dem med de 'mindste' handicap i deres klasse.

Eksempelvis var den australske svømmer Jacqueline Freney oprindeligt klassificeret i S8-klasse og vandt tre bronzemedaljer i denne klasse ved OL i Beijing i 2008.

Men de australske myndigheder mente, at Freney var blevet klassificeret i den forkerte klasse.

Efter en appel og evaluering konkurrerede hun ved OL i London i 2012 i S7-klassen, hvor hun vandt otte guldmedaljer.

Hvis Freney var blevet i den klasse, hvor hun oprindeligt (og forkert) var blevet klassificeret, ville hun nok ikke have vundet guldmedaljer i London.

Uundgåeligt, at der florerer påstande om snyd

I takt med at De Paralympiske Lege bliver mere højtprofilerede og mere konkurrencebetonede, er der stigende pres på klassifikationsprocessen for at 'ramme rigtigt' og på atleterne for at optimere deres klassificering.

Alle idrætsudøvere bliver bedømt ud fra en række praktiske tests og observeret ved stævner, før myndighederne træffer deres afgørelse.

Det er nærmest uundgåeligt, at der florerer påstande om snyd - undertiden kaldet 'forsætlig vildledning' - hvor atleterne foregiver at have et større handicap, end det rent faktisk er tilfældet.

Det mest famøse eksempel er nok det spanske basketballteam med udviklingshæmmede atleter ved OL i Sydney i 2000.

Efter at holdet havde vundet guld, blev det afsløret, at ti ud af de 12 spillere ikke opfyldte handicapkravene.

Større forståelse fører til større glæde

Den australske Paralympiske Komité har et omfattende klassificeringsprogram og beskæftiger en klassificeringsmanager til at hjælpe atleterne og sportsgrenene

Det gør en enorm forskel for atleterne, at de havner i den rigtige klasse og den rigtige sportsgren, og det har i sidste ende stor betydning for deres chancer for succes ved De Paralympiske Lege

Selvom det ikke er afgørende for at nyde de Paralympiske Lege, kan forståelsen af de bagvedliggende principper for klassificeringen levere en større forståelse af principperne bag handicapidrætten.

Tony Naar arbejder for Australian Paralympic Committee. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark