Der er væsentligt flere mænd end kvinder med handicap, der er i beskæftigelse. Det viser ny rapport fra SFI, der også afdækker andre forskelle mellem køn og handicap. Det skriver sfi.dk
Ifølge SFI’s nye undersøgelse har godt halvdelen af mænd med handicap et arbejde, mens kun godt 4 ud af 10 kvinder med handicap er i beskæftigelse.
Blandt personer uden handicap er der til sammenligning ingen væsentlig forskel på, hvor mange kvinder og mænd, der er i job.


































