Sidste indlæg her på bloggen hed 'kan hjerneforskere læse dine tanker?' svaret var »Ja! Men kun en lille smule.« De kunne kun gætte en lille smule bedre end tilfældigt, selvom de bare skulle sige, hvilken af to tanker, en person tænkte. Hjerneforskerne nåede altså kun en lille del af vejen mod de perfekte 100%. Science fiction forfatterne kunne ånde lettet op - de var ikke arbejdsløse...
... endnu! Nogle forskere klarer sig nemlig langt bedre end det. Senest nåede nogle forskere helt op på 95% rigtigt gæt. Disse eksperimenter følger en bestemt fremgangsmåde, der gør dem i stand til at lave 'tankelæsning' ud fra hjernescanninger.
Opskrift: sådan læser man tanker fra hjerneaktivitet
Trin 1: Tillad kun folk at tænke én ud af ganske få forudbestemte tanker. Du kan fx vise dem 2-4 forskellige billeder. Det skal gerne være meget konkrete tanker. Fx 'træ' versus 'ansigt'. Det duer ikke med for abstrakte tanker som fx 'gad vide hvad tyngdekraften er?' versus 'gad vide hvad elektromagnetisme er?'.
Trin 2: Du skal vide hvad folk tænker på. Det vil sige, at du faktisk skal kende svaret på forhånd. Det bruger du til at 'træne' en computeralgoritme til at genkende hver enkelt persons mønster i hjerneaktivitet, for hver af de tanker, de må tænke. Først når computeralgoritmen er godt tilpasset (det tager lang tid), går tankelæseriet i gang.
Frem for alt, kræver det altså nogle samarbejdsvillige deltagere, som hjælper dig godt igennem træningen af computeralgoritmen. Folk skal VILLE læses.
Trin 3: Lav meget detaljerede målinger – jo mere data, jo bedre. Du kigger på områder med en størrelse på omkring 2 kubikmillimeter (dem er der omkring 25.000 af i en voksen menneskehjerne). Du er altså interesseret i noget meget mindre end makrostrukturer som fx 'visuelt cortex', 'hippocampus' eller 'amygdala'. Du kan bruge fMRI (functional Magnetic Ressonance Imaging) eller MEG (Magnetoencephalography).
Din rummelige placering
'Forskere læser tanker' fortæller kort om D. Hassabis et al., i Current Biology fra 2009. Her blev 4 forsøgspersoner vist et virtual reality miljø på en skærm, mens de lå i en kraftig fMRI scanner. Forskerne skulle skelne mellem fire forskellige placeringer i VR-miljøet ud fra hippocampus-aktivitet (dvs. fire forudbestemte tanker). Størstedelen (86%) af eksperimentet bestod af algoritmetræning. Hassabis nåede op på 45% rigtige gæt, hvor 25% (1/4 valmuligheder) ville være tilfældigt. Det er ikke så overvældende et resultat, når man tænker på, hvor omhyggeligt de har forberedt det. De nåede dog helt op på 90%, når der kun skulle skelnes mellem to placeringer, dvs. hvor 50% ville være tilfældigt.
Hvilken video du ser
'Tankelæserteknologi viser hvad du har set'. Nishimoto et al. i Current Biology fra 2011. Her blev 3 forsøgspersoner vist videoer fra et sæt af flere hundrede videoer og forskerne skulle ud fra hjerneaktiviteten gætte, hvilken video de så. Også her blev en algoritme trænet og tilpasset til hver enkelt person. De nåede op på imponerende 95% rigtige gæt, selvom der var mere end 100 valgmuligheder. De bevarede et højt niveau på 75% rigtige gæt, når der var 1 million valgmuligheder!
Dette studie er spændende, fordi det bryder grænserne for Trin 1: de kunne gætte rigtigt, selvom der var ekstremt mange valgmuligheder.
Forholdet mellem hjerne og tænkning
Det er altså muligt at læse hjerneaktivitet og gætte rimeligt rigtigt på, hvad personen ser på en skærm i scanneren. Det kræver dog, at man laver nogle krumspring for at få det til at lykkes.
Vi kan faktisk lære en hel del om det komplicerede forhold mellem hjerne og tænkning ved at se på, hvorfor disse krumspring er nødvendige. Det gemmer jeg til et senere indlæg.
Indtil da kan du fundere over, om man ville kunne 'læse tanker' ligesom i science fiction filmene, hvis vi udfordrer metoden lidt. Kan man fx træne algoritmen på en persons hjerne og bruge den på en anden person? Og kan man træne algoritmen på billeder af dyr og bruge den på lyde af de samme dyr?
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
