Rotteforsøg giver nyt håb for hjertestop-patienter
Langt de fleste patienter dør efter et hjertestop. Men nu har danske forskere lavet forsøg på rotter, som giver fornyet håb om at kunne redde livet på flere af patienterne.

Bliver man ramt er hjertestop uden for hospitalet, er der brug for hurtig førstehjælp - kun cirka 10 procent af patienterne er ifølge Hjerteforeningen i live en måned efter hjertestoppet. (Foto: Shutterstock)

Bliver man ramt er hjertestop uden for hospitalet, er der brug for hurtig førstehjælp - kun cirka 10 procent af patienterne er ifølge Hjerteforeningen i live en måned efter hjertestoppet. (Foto: Shutterstock)

Hvert år bliver 3.500 danskere ramt af et hjertestop uden for hospitalet, og kun hver 10. af dem er i live efter en måned.

Men nu tyder ny dansk forskning på, at der kan være hjælp på vej til hjertestop-patienterne.

»Vi har udviklet en helt ny behandlingsmetode og fået nogle fantastisk gode resultater i vores rotteforsøg. Så jeg er optimistisk i forhold til at få behandlingen til at virke på mennesker,« siger professor Lars Edvinsson fra Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling i Forskerpark Glostrup.

Han er en af forskerne bag det nye studie, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

»Dramatisk forbedring« af overlevelsen

Som det er i dag, dør størstedelen af alle patienter af hjertestop allerede inden, de når frem til hospitalet.

Selv de patienter, som får hurtig førstehjælp og overlever turen til hospitalet, ender i mange tilfælde med at dø i de efterfølgende uger, fordi hjernen tager skade af hjertestoppet, fortæller Lars Edvinsson.

Lars Edvinssons forsøg på rotter tyder imidlertid på, at behandling med et lægemiddel ved navn ’MEK 1/2 hæmmer’ vil kunne bremse udviklingen af de efterfølgende hjerneskader – og dermed give bedre chancer for, at man overlever efter et hjertestop.

»I vores forsøg kunne vi se en dramatisk forbedring af overlevelsen blandt de rotter, som var blevet behandlet med MEK1/2 hæmmer,« siger Lars Edvinsson fra Glostrup Hospital.

Ikke andre muligheder for hjælp

Fakta

Ved et hjertestop pumper hjertet ikke mere blodet rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og begynder at tage skade.

De fleste personer vil få varige skader eller dø, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter.

Efter 4-6 minutter begynder hjernen at dø, og for hvert minut, der går, uden basal førstehjælp, reduceres chancen for at overleve med 7-10 procent.

Får man gang i hjertet igen - og får genoprettet blodtilførslen til hjernen - kan der alligevel udvikle sig yderligere hjerneskader i tiden efter hjertestoppet - fordi blodkarrene i hjernen har trukket sig sammen.

Det er disse efterfølgende hjerneskader, som forskerne håber på, at deres nyudviklede behandling kan rette sig imod.

Kilder: Hjerteforningen, Lars Edvinsson

På Københavns Universitet mener lektor Anders Hay-Schmidt, at den nye undersøgelse er både interessant og velgennemført.

»Der er ikke rigtig andre muligheder for at hjælpe denne her specifikke patientgruppe med hjertestop – ud over selvfølgelig at få gang i hjertet hurtigst muligt.«

»Men her peger de (Lars Edvinsson og hans forskningsgruppe, red.)  på et nyt håndtag, som man kan gribe fat i, hvis man skal udvikle en behandling, som kan være til gavn for de patienter, som overlever et hjertestop,« siger Anders Hay-Schmidt fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Uvist om det virker på mennesker

Anders Hay-Schmidt påpeger dog, at selvom rotteforsøgene ser lovende ud, så er det for tidligt at glæde sig alt for meget på hjertestop-patienternes vegne. 

»Denne her slags studier skal først gentages med et større antal dyr, og så må man se, om resultaterne også kan overføres til mennesker. Det er en vis sandsynlighed for, at behandlingen også vil virke på mennesker, men der er ingen garantier.«

»Så der er lang vej før det måske - eller måske ikke - kan blive til ny medicin til mennesker,« siger lektor Anders Hay-Schmidt.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men arbejder selv med hjerneforskning og dyreforsøg.

Hvorfor giver hjertestop hjerneskader?

Men hvordan kan det egentlig være, at et hjertestop giver skader på hjernen?

Iskæmi er lægernes betegnelse for en ophævet eller nedsat blodforsyning til kroppens væv. Figuren viser hjerneblodkar fra tre forskellige grupper af rotter; rotter der ikke har fået iskæmi (sham), og rotter der har fået iskæmi, men er blevet behandlet med stoffet 'MEK 1/2 hæmmer' (U0126) eller har fået placebobehandling (vehicle). Blodkarrene er farvet med to forskellige fluorescerende molekyler (antistoffer), der binder sig til specifikke proteiner (5-HT1B og ETB), som kan trække karrene sammen. Billederne viser, at blodkar fra rotter, der har fået iskæmi (vehicle behandling), viser en højere intensitet (flere proteiner) i forhold til de blodkar fra rotter med iskæmi, der har fået behandling med 'MEK 1/2 hæmmer'. (Foto udlånt af Glostrup Hospital)

Det umiddelbare svar er, at hjernen har brug for ilt, som bliver leveret med blodet.

Hvis man får hjertestop, bliver der ikke længere pumpet blod op til hjernen, og allerede efter ganske få minutter begynder hjernen at tage skade af iltmangel.

Men selv hvis hjertet bliver genstartet hurtigt - og tilførslen med ilt og blod til hjernen bliver genoprettet – så sker der fortsat nye og livstruende skader på hjernen i ugerne efter hjertestoppet.

Hjernens eget ødelæggelsesprogram

I sin forskning har Lars Edvinsson igennem de seneste 10 år arbejdet på at løse mysteriet om, hvorfor disse skader på hjernen bliver ved med at ske – selv efter at hjertet er begyndt at pumpe løs igen.

»I vores nye undersøgelse viser vi i rottemodellen, at når hjertet stopper, så sætter det gang i en form for ødelæggelsesprogram i hjernen. Det medfører blandt andet, at blodårerne i hjernen begynder at trække sig sammen, og på den måde får nogle dele af hjernen ikke tilstrækkeligt med ilt. Det betyder, at i dagene efter et hjertestop, ser vi, at der bliver udviklet hjerneskader,« siger Lars Edvinsson.

Lars Edvinsson har i sin forskning arbejdet på at kortlægge de molekylære mekanismer bag ’ødelæggelses-programmet’ i hjernen.

Hans forsøg på rotter peger på, at programmet består af en kaskade af forskellige signaler og signalmodtagere (receptorer), som tilsammen får blodårerne i hjernen til at trække sig sammen – og dermed forårsage skader på hjernecellerne.

Ideen bag Lars Edvinssons nyudviklede behandling er dermed at få stoppet hjernens ’ødelæggelsesprogram’ helt i starten af processen – altså før kæderækken af signaler ruller og får blodårerne til at trække sig sammen.

Fakta

Hvorfor har vores hjerne udviklet et 'ødelæggelsesprogram', som tager livet af mange hjertestop-patienter?

Læs et bud på svaret i sidehistorien under denne artikel.

»MEK 1/2 hæmmer går ind og stopper ødelæggelsesprogrammet tidligt i kæderækken, og på den måde får vi lukket ned for ødelæggelsesprogrammet, så de negative skader på hjernen ikke sker,« forklarer Lars Edvinsson.

Rotter fik behanlig efter hjertestop

I den nye undersøgelse har Lars Edvinsson testet behandlingen ved at give rotter ’hjertestop’ og efterfølgende give dem førstehjælp, så blodgennnemstrømningen til hjernen blev genoprettet.

Efter at have fået førstehjælp blev 6 af rotterne behandlet med lægemidlet ’MEK 1/2 hæmmer’, mens 11 rotter ikke blev behandlet med MEK 1/2 hæmmer.

»En uge efter hjertestoppet var halvdelen af de rotter, som ikke havde fået MEK1/2 hæmmer døde, men ingen af de rotter, som havde fået behandlingen var døde. Så det er meget overbevisende,« siger Lars Edvinsson.

Forskerne målte også rotterne på, hvordan de opførte sig – altså om de opførte sig som almindelige, raske rotter – og her klarede rotter, som havde fået MEK1/2-behandling sig også bedre end de ikke-behandlede rotter.

Nu håber Lars Edvinsson på, at han og hans forskningskolleger kan skrabe penge sammen til at få testet midlet MEK 1/2 hæmmer yderligere, og på den måde blive i stand til at få tilladelse til at afprøve behandlingen på mennesker.

»Inden vi kan gå videre og afprøve behandlingen på mennesker er vi nødt til at få testet ’MEK 1/2 hæmmer’ noget mere og se om der for eksempel er bivirkningen ved at give behandlingen til mennesker,« siger Lars Edvinsson.

Et lægemiddel, som minder om den MEK 1/2 hæmmer, de bruger i den nye undersøgelse, er allerede blevet testet i mennesker i forbindelse med forsøg til kræftbehandling.

Hvorfor har hjernen et 'ødelæggelsesprogram’?

I en ny undersøgelse beskriver forskerne på baggrund af rotteforsøg, hvorfor der opstår skader i hjernen i dagene efter, at man er blevet genoplivet fra et hjertestop.

Ifølge professor Lars Edvinsson sætter hjertestoppet gang i en kaskade af molekylære mekanismer i hjernen – eller det han kalder ’et ødelæggelsesprogram’ – som får blodårerne til at trække sig sammen.

På den måde får hjernen ikke nok ilt, og der kan opstå hjerneskader, lyder Lars Edvinssons forklaring.

Men hvorfor i alverden skulle vores hjerne egentlig være udstyret med et indkodet ’ødelæggelsesprogram’ – hvad skulle formålet med denne form for selvdestruktion være?

Det spørgsmål har Lars Edvinsson også spekuleret over, og hans svar rækker helt tilbage til menneskets oprindelse i Afrika.

»Hvis vi går tilbage til dengang, vi befandt os ude på den afrikanske savanne, så var det vigtigt, at vi kunne stoppe blødningen, hvis en løve havde kradset et stort hul på vores ben. Når der går hul på vores ben, så reagerer kroppen med det samme ved at få blodet omkring såret til at størkne.«

»Men blodåren er stadig åben, og derfor er åren nødt til at trække sig sammen så hurtigt som muligt. Det er et godt og effektivt system, som får os til at overleve,« forklarer Lars Edvinsson.

Problemet ved det gode og effektive system er imidlertid, at det ikke er udviklet til hjernen men til kroppen. Modsat resten af kroppen er visse dele af hjernen nemlig afhængige af en konstant blodforsyning fra en kun enkelt blodåre, forklarer Lars Edvinsson.

»Ødelæggelsesprogrammet er udviklet igennem millioner af år for at få os til at overleve, når vi bløder på kroppen, men det er ikke designet til hjernen.«

»Hvis hjertet stopper, falder blodtrykket i blodårerne – ligesom hvis blodåren var åben – og det sætter gang i programmet, som får blodårerne til at trække sig sammen. Men selvom programmet er smart for kroppen, så giver det problemer i hjernen,« forklarer Lars Edvinsson.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker