Test dig selv: Er du afhængig af dit arbejde?
’Arbejdsafhængighed’ kan ødelægge helbredet og give stress. Ny forskning gør det muligt for danskere at teste deres tegn på arbejdsafhængighed.
arbejdsnarkomani stress udbrændthed helbred arbejdsafhængighed adfærdsafhængighed

Hvis du altid arbejder mere, end du burde, så er du måske arbejdsafhængig. (Foto: Shutterstock)

Du kan tage testen midt i artiklen. 

Du arbejder ofte mere, end du egentlig havde planlagt. Hvis ikke du knokler mindst 44 timer om ugen, får du skyldfølelse, og bliver du forhindret i at arbejde, bliver du rastløs.

Andre har sagt til dig, at du burde skære ned på dit arbejde, fordi dit helbred skranter.

Kan du nikke genkendende til disse udsagn, er du måske blevet arbejdsnarkoman, og det øger risikoen for stress og udbrændthed.

Men er det ikke en skrøne, at arbejdsnarkomani er et reelt problem? Stress er vi jo mange, der oplever.

Så en form for lidelse er det vel næppe. Man kan jo bare skære ned, huske at motionere, spise sundt og sende en hilsen til familien. Så sker der vel ikke noget ved, at man giver den gas med arbejde fra morgen til aften?

Men forskning fra hele verden og helt ny dansk forskning fra min forskergruppe viser, at arbejdsafhængighed skal tages alvorligt og måske er mere udbredt, end vi tror.

Hvad er arbejdsafhængighed?

Adfærdsafhængighed er et nyere begreb, der vedrører vores risiko for at blive afhængig af vores egne aktiviteter. Træning, spisning, spil, sex, shopping, internettet, mobiltelefonen eller arbejde.

Fælles for adfærdsafhængighederne er, at de komme til at fylde hele livet, stjæle tid fra familie og venner og føre til helbredsproblemer, som ignoreres til fordel for det kick, aktiviteten giver.

Adfærdsafhængighederne er opstået i takt med samfundets udvikling og retter sig især mod de aktiviteter, der giver en umiddelbar og vedvarende tilfredsstillelse.

arbejdsnarkomani stress udbrændthed helbred arbejdsafhængighed adfærdsafhængighed

Arbejdskulturen i vores samfund kan gøre det svært at spotte arbejdsafhængighed. (Foto: Shutterstock)

Men da de netop udgør hverdagsaktiviteter, er det vanskeligt at afgrænse en usund afhængighed fra et sundt engagement eller passion. For hvor går grænsen?

Især arbejde er en betydningsfuld aktivitet i et voksent menneskes liv og er knyttet til identitet, anerkendelse og økonomisk status. På den måde adskiller arbejdsafhængighed fra eksempelvis ludomani og tvangsspisning, der sjældent fører til beundring og 'likes' på sociale medier.

Arbejdsafhængighed er ekstra svært at identificere, fordi lange arbejdsuger i mange miljøer bliver opfattet som både normalt, nødvendigt og endda imponerende. Forskellen på passion og afhængighed er dog, at afhængighed fører til sammenbrud og sygdom, hvilket passion ikke gør.

Symptomer på arbejdsafhængighed

Forskning i arbejdsafhængighed har resulteret i flere spørgeskemaer, som kan bruges til at måle risikoen for afhængighed af arbejde.

Selvom ordet 'workaholic' ofte bruges i litteraturen, skal det dog understreges, at det stadig ikke er helt klart defineret, hvad det indebærer, og hvornår man kan erklæres 'arbejdsafhængig'.

Men norske forskere er blandt de førende på verdensplan til at belyse aspekter af arbejdsafhængighed. De har udviklet en skala med syv kriterier for arbejdsafhængighed, som kan bruges til at måle risikoen for afhængighed.

De tester, om dit arbejde fylder så meget, at du nedprioriterer familie, venner og helbred, og om du bruger arbejde som en flugt fra svære følelser.

Arbejdsafhængighed vurderes ikke på baggrund af vores ugentlige arbejdstimetal, men ved at måle arbejdets betydning og påvirkning af det øvrige liv. Så selvom du arbejder 50 timer om ugen, er du ikke nødvendigvis arbejdsnarkoman.

Omvendt kan en normal 37-timers arbejdsuge godt kan være problematisk, hvis den fylder hele livet og er behæftet med stress. Er du i tvivl om, hvorvidt du er arbejdsafhængighed, kan du tage testen herunder. 

Tag testen her

Mange tusinde danske har symptomer

Svarede du  ’ofte’ eller ’altid’ på mindst fire af de syv spørgsmål, er du i risikozonen for at være arbejdsafhængig. Testen har jeg og min forskergruppe oversat fra norsk til dansk og testet på 671 mere eller mindre arbejdsomme danskere i alderen 16-68 år.

Vi fandt, at 6,6 procent af de testede personer var i den gruppe, man betegner som 'høj risiko for arbejdsafhængighed'.

Testpersonerne var dog ikke repræsentativt udvalgt, men skulle man oversætte de 6,6 procent til et antal, ville det svare til over 250.000 personer i den arbejdsdygtige alder i Danmark. Hvorvidt det er så mange, ville dog kræve flere test af flere forskellige grupper.

Kun ganske få studier på verdensplan har målt på risikoen for arbejdsafhængighed. I Norge ligger den på 8 procent, i USA er den på 10 procent, i Ungarn er den på 20,6 procent og i Frankrig 20,8 procent.

Giver det problemer at være afhængig af sit arbejde?

Umiddelbart kan en afhængighed af arbejde opleves som positiv, fordi arbejde giver et kick eller en følelse af at være produktiv og succesfuld.

Men på den lange bane øger arbejdsafhængighed risikoen for fysiske, psykiske og sociale problemer i form af eksempelvis stress, konflikter med familien samt sygdom og udbrændthed, der kan føre til tab af produktion hos virksomheder.

Vores nye studie fra Danmark viste, at personer med høj risiko for arbejdsafhængighed har en tendens til at arbejde på trods af træthed og sygdom, er mere stressede, og deres livskvalitet er markant reduceret.

Og så arbejder de i sagens natur væsentligt mere – i aktuelle studie 44 timer om ugen modsat gennemsnitligt 36 timer for de ikke-afhængige.

Men der er stadig meget, vi ikke ved om arbejdsafhængighed. Hvilke faktorer kan føre til arbejdsafhængighed? Er det arbejdet i sig selv eller særlige personlighedstræk, der øger risikoen? Og hvad stiller vi op med dem, der befinder sig i farezonen?

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

For at vi bliver bedre til at afgrænse arbejdsafhængighed og undersøge konsekvenserne på kort og lang sigt, bliver vi derfor nødt til at studere fænomenet nærmere.

Hvad kan du gøre, hvis du er i farezonen?

Der eksisterer endnu ingen studier, der har undersøgt, hvilken type hjælp der bedst ændrer arbejdsnarkomanens overdrevne arbejdstrang.

Derfor beror de gode råd på anbefalinger, som endnu ikke er videnskabeligt evaluerede. Men det er næppe helt skævt at tilråde en nedtrapning i faktiske arbejdstimer, så der frigøres tid til nære relationer, søvn, motion og andre nærende aktiviteter.

Målet kan naturligvis ikke kopieres fra de adfærdsafhængigheder (eksempelvis ludomani), hvor ophør af aktiviteten er den bedste løsning. Arbejdslivet skal fortsætte, men på vilkår hvor krop, hoved og netværk kan følge med.

På den måde ligner arbejdsafhængighed og eksempelvis træningsafhængighed hinanden. Aktiviteterne er en del af et normalt liv og har en række fordele. Udfordringen er altså at finde den rette balance med hverken for lidt eller for meget.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.