Listen af sundhedsmæssige fordele ved regelmæssig motion vokser sig muligvis større - sammen med vigtige centre i din hjerne.
Et nyt amerikansk studie finder nemlig en sammenhæng mellem at være fysisk aktiv og størrelsen på din hippocampus og frontallap.
Det er de to områder, som beskæftiger sig med henholdsvis at tage beslutninger, og hvordan minder bliver opbevaret og håndteret i hjernen.
Det skriver ScienceAlert.
I studiet, der netop er blevet udgivet i Journal of Alzheimer’s Disease, kiggede forskerne på MRI-skanninger af 10.125 mennesker. Her fandt de, at de, der svarede, at de regelmæssigt var fysisk aktive, havde en større hjerne i de områder, hvor frontallappen og hippocampus altså sidder.
LÆS OGSÅ: Hold hjernen sund - her er forskernes bedste råd
Selvom hjernens størrelse ikke i sig selv siger noget om dens funktionalitet, så er det tit brugt som en indikator for kognitive evner.
En anden vigtig begrænsning ved studiet er, at det kun påviser en sammenhæng - også kaldet en korrelation - men det kan ikke påvise en årsagssammenhæng, altså om motion påvirker hjernestørrelsen eller omvendt.
Uanset årsagssammenhængen bliver studiet endnu et i rækken, der peger på, at fysisk aktivitet er godt for hjernen og indlæringen.
LÆS OGSÅ: Hjerneforsker: »Hjernen er måske det organ, som bliver styrket mest af motion«
LÆS OGSÅ: Bevæg dig og gør din hjerne glad
LÆS OGSÅ: Børn lærer mere ved at dyrke sport efter undervisningen
aeh
































