Proteiner gør dig slank
Opsigtsvækkende forskning fra Københavns Universitet og norske NIFES viser, at et højt indtag af proteiner får særlige brune fedtceller i kroppen til at brænde fedt af som varme. Det forklarer, hvorfor protein-slankekure som Atkins-kuren virker.

Proteiner fra fisk og skaldyr i f.eks. sushi ser ud til at gøre dig i stand til at spise meget mere andet mad uden at tage på, simpelthen fordi de sætter gang forbrændingen i særlige fedtceller i kroppen. (Foto: Colourbox)

Proteiner fra fisk og skaldyr i f.eks. sushi ser ud til at gøre dig i stand til at spise meget mere andet mad uden at tage på, simpelthen fordi de sætter gang forbrændingen i særlige fedtceller i kroppen. (Foto: Colourbox)

Folk på skrump har længe eksperimenteret med at spise flere proteiner og færre kulhydrater for at undgå at tage på.

Nu afslører ny forskning fra Københavns Universitet (KU) og det norske forskningsinstitut NIFES en overraskende grund til, at sådan en slankekur virker.

Proteiner aktiverer en lille mængde brune fedtceller i kroppen, som har den specielle egenskab, at de ikke lagrer energi, men brænder den af.

Med andre ord: Hvis du spiser masser af proteiner, bliver kalorierne i din krop omdannet til varme i stedet for at sætte sig som fedt på sidebenene.

Vilde perspektiver

Forskernes forsøg på mus og rotter antyder, at du på grund af forbrændingen fra brunt fedt kan spise mange flere kalorier uden at tage ekstra på, hvis du erstatter kulhydrater med proteiner.

Effekten er særligt stor, hvis proteinerne kommer fra fisk.

»Perspektivet i det her er helt formidabelt.«

»Mus skal bruge seks gange mere energi for at tage et gram på, når har et højt indtag af proteiner. Det er en rigtig stor effekt, som bliver ekstra stor, hvis man spiser proteiner fra fisk i stedet for mælk,« lyder det fra Lise Madsen, der både er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og forsker ved NIFES (Nasjonalt institutt for ernærings- og sjømatforskning) i Bergen.

Stort vægttab ved samme mængde kalorier

Lise Madsen har sammen med kollegerne Karsten Kristiansen (KU) og Bjørn Liaset (NIFES) fodret forskellige grupper mus og rotter med samme mængde kalorier: Alle har fået lige meget fedt, men mængden af protein og kulhydrat er blevet justeret fra gruppe til gruppe.

Forsøgene viser, at en høj mængde protein sætter gang i forbrændingen fra det brune fedt og dermed får dyrene til at tabe sig - vel at mærke selvom de ikke samlet set spiser færre kalorier eller bevæger sig mere.

Effekten er som nævnt særligt stor med proteiner fra fisk i forhold til proteiner fra mælk. Forskerne har endnu ikke testet proteiner fra hvidt og rødt kød.

Fakta

KROPPENS FEDTCELLER

Hvide fedtceller lagrer energi og gør os fede.

 

Brune fedtceller brænder kalorier af for at holde os varme og øger muligvis generelt energiforbruget og holder på den måde vægten nede.

 

1 gram brunt fedt forbrænder i upåvirket stand 6 kalorier (kcal) om dagen. Et menneske gemmer typisk på et par gram brunt fedt.

 

Forskerne på Københavns Universitet arbejder på både at finde ud af, hvordan man gør det brune fedt mere aktivt, og om man kan omdanne hvidt fedt til brunt fedt (der har sit navn efter sin farve).

 

Hvis du allerede nu vil hælde proteiner på den brune fedt-motor, skal du tilsyneladende især spise fisk.

 

Andre kilder er kød, kylling, mælk, skaldyr, ost, æg, korn, bønner og nødder.

 

Din kost må indeholde op til 25% protein.

 

Kilder: Lise Madsen, Netdoktor.dk

Ifølge Lise Madsen skal forsøgene selvfølgelig gentages på mennesker, men der er »ingen grund til at tro, at brunt fedt skulle fungere på en anden måde i mennesker«.

Brunt fedt er en ny opdagelse

Det er nyt, at forskerne overhovedet er blevet klar over, at voksne mennesker har brune fedtceller.

Det har ganske vist længe været kendt, at babyer har dem liggende mellem skulderbladene, men først sidste år opdagede forskere, at brune fedtceller også ligger spredt rundt omkring i voksnes bryst og nakke, hvor de gemmer sig mellem de velkendte hvide fedtceller.

Opdagelsen er på mange måder banebrydende og har hurtigt åbnet døre for et væld af forsøg, der prøver at afdække, hvilken effekt brunt fedt egentlig har på fedme.

»Vi er først ved at få øjnene op for, at ved at ændre komponenter i kosten, så aktiverer vi de brune fedtceller, så for nu kan vi først og fremmest bruge resultaterne til at forklare, hvorfor høj protein/lav kulhydrat-kure som Atkins virker,« konstaterer Lise Madsen.

Viser, at grundforskning er meget vigtig

Forskeren glæder sig ekstra meget over fundet, fordi det er et resultat af lang tids kamp op ad bakke.

»Det er superskægt at tænke på, at vi intet vidste om brunt fedt i voksne mennesker i 2009, og at Karsten Kristiansen og jeg gennem de seneste 10 år er blevet mødt med undren, fordi vi arbejdede med noget, som man kun troede havde relevans for mus og andre dyr og slet ikke mennesker.«

»Pludselig har vi fundet det, og så kan det vise sig at være en nøgle til at finde at ud af, hvordan vi kan undgå fedme. Det viser, at grundforskning har en stor berettigelse, og at man også skal bruge penge på andre projekter, end dem som med sikkerhed giver et resultat,« bemærker Lise Madsen.

Artiklerne om brunt fedt og proteiners effekt på kalorieforbrændingen er publiceret i Journal of Biological Chemistry, Biochimica et Biophysica Acta og PLoS One.

 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk