Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mænd og kvinder SER verden forskelligt

Annonce:

Mænd og kvinder absorberer visuel information på vidt forskellige måder, viser et nyt studie fra instituttet for biologi og kemi ved Queen Mary University of London. Studiet er udgivet i tidsskriftet Journal of Vision.

Det skriver sciencedaily.com.

Der er tale om en eye tracking-undersøgelse, som fulgte næsten 500 deltageres blik, mens de studerede et ansigt på en computerskærm. Hvor længe fastholdt de øjenkontakten, og hvor kiggede de hen?

LÆS OGSÅ: Hvor mange køn findes der?

Det viste sig, at de kvindelige respondenter udforskede ansigtet langt mere end mænd, og at de hovedsageligt holdt sig til venstre side af ansigtet og især det venstre øje. Forskellene på kønnene var så udtalte, at forskerne i næsten 80 procent af tilfældene kunne forudsige respondentens køn på baggrund af dennes blikretning.

Resultaterne er ifølge forskerne et tegn på nogle genetiske forskelle mellem kønnene.

»Det har ofte været fremført, at kvinder og mænd ser verden forskelligt. Det her er det første videnskabelige studie, der ved hjælp af eye tracking-teknologi understøtter påstanden om, at kønnene optager visuel information på forskellige måder,« siger Isabelle Mareschal, medforfatter på studiet, til sciencedaily.com.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Er vores køn formet af biologi eller kultur?

Forskerne mener, at deres studie var indrettet på en måde, så diverse kulturelle faktorer såsom nationalitet (over 60 nationaliteter var repræsenteret i studiet), udseende og troværdighed kan udelukkes. De vurderer, at opdagelserne har indvirkning på mange felter, både inden for forskningen samt i hverdagen, når vi for eksempel ser en film eller kigger ud ad bilens forrude.

\ Læs mere

\ Læs mere

jo