Voksne med kronisk lungesygdom er blandt de personer, som har større risiko for et alvorligt forløb af COVID-19.
Det skriver Folkehelseinstituttet i Norge i sit informationsmateriale om coronavirus. Advarslen er baseret på rapporteringer fra Kina, USA og Italien.
De fleste, som bliver ramt af coronavirussen, oplever milde symptomer, der forsvinder af sig selv, men mere alvorlige forløb kan resultere i åndedrætsbesvær og lungebetændelse.
Der er ikke hold i rygtet om, at personer med kroniske lungesygdomme lettere bliver smittet med COVID-19, men sygdommen kan resultere i øget risiko for forværring af kroniske lungesygdomme, skriver Norges Landsforeningen for hjerte- og lungesyge, LHL, på deres hjemmeside.
Hvad er kronisk lungesygdom?
Det skyldes, at COVID-19 angriber lungerne, og når man har en allerede eksisterende svaghed i lungerne, fører det til ekstra belastning.
»Fordi COVID-19 især rammer lungerne blandt personer, som bliver alvorligt syge, er det nok oplagt, at man bliver mere syg, hvis man lider af en eksisterende lungesygdom,« siger specialist i endokrinologi, Helge Istad, til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Kronisk lungesygdom er sygdomme som bronkitis, KOL og astma.
Pollen kan forværre allergiudløst astma, og pollensæsonen står lige for døren.
\ Lungesygdom i Danmark
- Cirka 325.000 voksne danskere lider af astma, og knap 200.000 af dem har også høfeber
- Cirka 320.000 danskere har KOL.
Kilde: Lungeforeningen
Uheldigt med sammenfaldende pollensæson
Generalsekretær i LHL Astma og allergi, Helle Grøttum, bekræfter, at unge og voksne med astma også er omfattet af gruppen med 'kronisk lungesygdom'.
»Men der er mange sværhedsgrader af astma - alt fra mild til alvorlig. Mange børn med astma vokser fra sygdommen, fordi lungerne bliver modne,« forklarer Helle Grøttum til forskning.no.
\ Læs mere
Astma findes i mange afskygninger afhængig af, hvad der udløser den. Nogle lider af allergiudløst astma, og mange reagerer på pollen.
Det bekymrer Helle Grøttum, at udbruddet af COVID-19 falder sammen med pollensæsonen.
Vanskeligt at adskille symptomerne
»Rigtig mange med astma og pollenallergi oplever en forværring af symptomerne, når pollensæsonen er skudt i gang,« siger Helle Grøttum fra Norges LHL Astma og allergi til forskning.no. Hun fortsætter:
»Desuden vil det være meget vanskeligt at skelne mellem symptomerne på pollenallergi og COVID-19, fordi de er så ens.«
Pollenallergikerne kan forhåbentlig genkende deres egne symptomer.
Allergimedicinen har ingen effekt på infektioner, så hvis medicinen hjælper, er det formentlig en allergisk reaktion, forklarer hun.
Astmatikerne skal derimod skelne mellem, om de er blevet smittet med COVID-19, eller om de 'bare' har et astmaanfald på grund af pollen.
\ Minimer risikoen for corona-smitte
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt mest muligt
- Vær opmærksom på rengøringen - både hjemme og på arbejdspladsen
- Hvis du er ældre eller kronisk syg - hold afstand og bed andre om at tage hensyn
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Begynd tidligt med allergimedicinen
Både allergikere og COVID-19-patienter kan opleve nyseanfald, næsekløe, uoplagthed, træthed og sygdomsfølelse, siger Sverre Steinsvåg, til Norges Aftenposten.
Han er specialist og afdelingsleder ved øre-næse-halsafdelingen ved Sørlandet sygehus i det sydlige Norge.
Allergikerne bør undgå eller minimere kontakten med pollen mest muligt.
»Ved typiske allergisymptomer bør de begynde behandlingen med antihistaminer og eventuelt næsespray med kortison,« siger Sverre Steinsvåg til Aftenposten.
Disse lægemidler er mest effektive, hvis man begynder at tage dem lidt før pollensæsonen starter.
Han advarer med kortisonindsprøjtninger, især nu hvor kortisonindsprøjtninger øger patientens risiko for infektion.
Vigtigt at medicinere nok
Det vigtigste nu er, at astmatikerne tager deres medicin, så de kan styre symptomerne, tilskynder Helle Grøttum.
Mange astmatikere oplever, at symptomerne bliver forværret af én eller flere udløsende faktorer, som fysisk aktivitet, allergener som pollen, kulde eller infektioner.
Hvis symptomerne forværres, øger man almindeligvis dosis, hvis patienten bliver udsat for infektioner eller andre påvirkninger, fortæller hun. Det gælder især for lægemidler, som åbner luftvejene.
»Hvis man har fået en optrapningsplan af lægen, bør man følge den,« siger hun.
Vær forberedt, og hav medicin nok til to uger
En optrapningsplan ændrer medicineringen, så patienten tager dobbelt dosis eller tager medicinen oftere end ellers.
Optrapningsplanen kan også være givet mundtligt af lægen.
»Den gælder også, hvis man bliver smittet af COVID-19,« siger Helle Grøttum.
Sørg for at være forberedt, og hav nok medicin liggende til to uger i karantæne, tilskynder hun.
Helle Grøttum opfordrer også til, at personer med symptomer på COVID-19 fortæller, at de lider af astma eller lungesygdom.
»Lungesyge med symptomer har krav på at blive testede for COVID-19 - især hvis de har åndedrætsbesvær,« siger hun.
Andre lungepatienter kan også have større risiko
Personer med andre former for lungesygdom kan også have større risiko for komplikationer i forbindelse med COVID-19 - det gælder især for lungepatienter med betydelig nedsat lungefunktion samt personer, der bruger iltapparater derhjemme.
Også lungepatienter med andre risikofaktorer kan være særligt udsatte.
Det gælder blandt andet for personer over 65 år, diabetikere og patienter med alvorlige hjerte- eller nyresygdomme.
Det er derfor afgørende, at personer med kronisk lungesygdomme følger lægens sædvanlige behandlingsråd, tager deres medicin som forskrevet og ikke ryger.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Lungesygdomme
Astma: Kan opdeles i flere grupper. Motionsudløst astma, anstrengelsesudløst astma, astma hos børn, almindelig astma. Astma ændrer sig hele livet. Det er vigtigt at tilpasse medicin til symptomer og lidelser.
Bronkiektasier (bronchieectasia): Er en forholdvis sjælden lungesygdom, hvor de mellemstore bronkier i lungerne er udvidede. Bronkier er de forgreninger, som tilsammen danner bronkietræet i lungerne. Sygdommen kan være medfødt eller starte senere i livet.
KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom): En samlet betegnelse for kroniske sygdomme i lungerne, hvor luftvejene bliver forsnævret, og lungevævet bliver ødelagt. Det er en alvorlig lungesygdom med permanent nedsat lungefunktion.
Lungefibrose: Er en sjælden kronisk lungesygdom, hvor lungerne bliver stive og dårlige til at ilte blodet. Det sker, fordi der danner sig arvæv i de små lungeblærer (alveoler). De vigtigste symptomer er åndenød og tør hoste.
(Kilder: FHI, Norsk Forening for Lungemedicin, LHL)
