Overvægtige psykisk syge kan tabe sig ligesom alle andre

Der er grund til at tage kampen op mod fedme for folk med alvorlige psykiske lidelser.

Dødeligheden er nemlig op mod tre gange så høj blandt personer med f.eks. skizofreni og svære depressioner som for gennemsnittet af befolkningen.

Gennemsnitslevealderen for svært psykisk syge er 15-20 år lavere end for resten af befolkningen. Langt størstedelen af dødsfaldene skyldes hjerte-kar-sygdomme, der blandt andet opstår pga. fedme, fortæller Bent Nielsen, der er psykiatriprofessor og forskningsleder ved Syddansk Universitet.

Psykisk syge lever usundt

Der er mange årsager til, at fedme er et større problem for svært psykisk syge end for den gennemsnitlige dansker. Hovedsynderen er dog deres livsstil.

»De ryger for meget, drikker for meget, dyrker for lidt motion og har som følge af deres psykiske sygdom tit et øget stressniveau. Stress øger mængden af hormonet kortisol, som også er forbundet med fedme,« siger Bent Nielsen fra Syddansk Universitet.

Derudover får mange antipsykotisk medicin, som påvirker de receptorer i hjernen, der styrer appetitreguleringen. Medicinen er dermed med til at fjerne mæthedsfornemmelsen.

»Man fokuserer altid på, at medicinen medfører overvægt, og den gør det også sværere at tabe sig, men det er mindst lige så meget de andre faktorer, som gør sig gældende. Vi er faktisk i gang med et studie nu, som viser, at skizofreniramte, der aldrig har fået medicin, også er overvægtige,« siger han.

Det er altså kombinationen af medicin og livsstil, som gør, at det er så almindeligt blandt eksempelvis svært deprimerede at have metabolisk syndrom, MeS.

Metabolisk syndrom er en samlet betegnelse for forstyrrelser i metabolismen og omfatter:

• nedsat glukosetolerance
• insulinresistens
• diabetes
• forhøjet kolesterol
• fedme omkring livet og
• for højt blodtryk.

Har man syndromet, er risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme kraftigt forhøjet.

Læs også: Dødsfald blandt psykisk syge skal undersøges nærmere

Målrettet hjælp virker

Et nyt studie lavet i USA viser dog, at det er muligt for mennesker med alvorlige psykiske lidelser at tabe sig på samme måde som alle andre overvægtige på trods af medicinen.

Forskningen blev publiceret for nylig i det anerkendte tidsskrift The New England Journal of Medicine og er foretaget af en gruppe forskere fra Massachusetts Medical Society.

»Studiet viser, at det godt kan lykkes at tabe sig på konventionel diætetisk behandling, selvom man som psykisk syg er blevet tyk af psykofarmaka, der ud over at påvirke appetitten også ofte nedsætter evnen og lysten til røre sig,« forklarer professor Arne Astrup, der er leder på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Læs også: Mindfulness hjælper mod angst og depression

Med i undersøgelsen var 279 alvorligt psykisk syge personer, som alle havde enten skizofreni, svær depression eller bipolar lidelse, hvor deres stemningsleje svinger mellem manisk og depressivt. Deltagerne var alle tilknyttet psykiatriske rehabiliteringscentre i Maryland, USA, og deres gennemsnitlige BMI var på 36,3, i kategorien 'fedme'.

Sundere mad til patienterne

For at få folk til at tabe sig, satte forskerne ind med forbedring af kosten og mere motion.

Målet var at reducere mængden af sodavand, slik og fed mad og samtidig sikre, at deltagerne fik mindst fem portioner frugt og grønt dagligt. Forskerne hjalp derfor rehabiliteringscentrene med at planlægge sundere mad til deres patienter.

Derudover gik forsøgsgruppen både til vægtkontrolmøder og fik støtte til at dyrke motion i løbet af de 18 måneder, som studiet varede. Efter et halvt år skruede forskerne ned for støtten. Kontrolgruppen fik kun basal information om sundhed, ernæring og motion.

37 % havde tabt sig betragteligt

Efter halvandet år havde forsøgsgruppen smidt 3,2 kg mere end kontrolgruppen. Desuden havde 37,8 procent af deltagerne i forsøgsgruppen tabt 5 procent eller mere af deres startvægt, sammenlignet med 22,7 procent hos kontrolgruppen. 

Videnskab.dk har forelagt professor Bent Nielsen fra Syddansk Universitet studiet, og han vurderer, at konklusionen er pålidelig, blandt andet fordi indsatsen blev reduceret efter de første seks måneder. Det springende punkt er dog, hvorvidt vægttabet bliver bevaret i årene efter de første 18 måneder.

»Det er velkendt, at mange ofte tager kiloene på igen efter at have fået hjælp. Selvom halvandet år er en ret lang periode, ville jeg gerne se forskning, som undersøger, hvordan de klarer sig efter fem år,« siger han.

Psykiatrisk personale har ikke fokus på sund livsstil

Han er enig i, at målrettet hjælp er essentiel for at få psykisk syge til tabe sig. I Danmark lander gruppen dog ofte mellem to stole ifølge ham.

I en endnu ikke-offentliggjort rapport gennemgår Bent Nielsen sammen med praktiserende læge Bjarne L. Hansen eksisterende forskning om håndteringen af psykisk syge og deres risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

»Det store problem er, at det somatiske (legemlige, fremfor psykiske, symptomer, red.) og psykiatriske område er adskilt i sundhedsvæsenet. Det psykiatriske personale tager sig ikke af livsstilssygdomme. De har fokus på det psykiske og det sociale. Og patienternes egen læge har ikke tid til det, for han har kun 10 minutter til hver person,« forklarer han.

Tykke psykisk syge regnes for håbløse

Bent Nielsen er bekymret over håndteringen af fedme og livsstilssygdomme hos de svært psykisk syge.

»Der er flere danske undersøgelser, som viser, at de bliver behandlet langt mindre end andre danskere, også selvom de har for højt blodtryk eller kolesterol. Det store problem for denne gruppe er, at man ved, at der kan gøres en masse ting for den, men man gør det bare ikke,« siger han.

Han mener, at det vil gavne folk med alvorlige psykiske lidelser, hvis der kom andre faggrupper ind over deres behandlingsforløb i psykiatrien.

Det kunne for eksempel være diætister og idrætseksperter, hvilket også foreslås i det amerikanske forskningsprojekt.

»Faktisk ligger mange af barriererne slet ikke hos patienterne, men hos det professionelle personale. Psykisk syge mennesker bliver tit stigmatiseret, og mange tror, at de nok ikke kan tage sig sammen til at tabe sig, og at det på forhånd er håbløst. Men man kan faktisk gøre en del, hvis man tror på det,« slutter han.