Overraskende studie: Skal hjernen tænkes helt om?
Vores følelser og tanker er muligvis ikke kun styret af hjernens nerveceller, antyder en ny undersøgelse. Studiet åbner en ny dør ind til, hvordan hjernen og sindet fungerer, mener danske forskere.

Hvad skaber vores bevidsthed, følelser og tanker? I lang tid har forskere troet, at disse opstår i hjernens nerveceller, men en ny undersøgelse peger på, at det også kunne være nogle helt andre celler.
(Foto: Colourbox)

Hvad skaber vores bevidsthed, følelser og tanker? I lang tid har forskere troet, at disse opstår i hjernens nerveceller, men en ny undersøgelse peger på, at det også kunne være nogle helt andre celler. (Foto: Colourbox)

Hjerneforskere har tidligere troet, at svaret på, hvordan hjernen skaber vores mentale funktioner – såsom bevidsthed, tanker og følelser – alene lå i nervecellerne, neuronerne.

Neuronernes elektriske signaler var nemlig de eneste, der var hurtige nok til at kunne være den skabende årsag til vores mentale aktivitet – troede man.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, at astrocytterne, der også findes i hjernen, har en så hurtig respons, at de kommer op på siden af neuronerne (se faktaboks). De kan derfor også være årsag til, at vi kan føle og tænke.

»Vores undersøgelse peger på, at man ikke længere kan studere, hvordan hjernen skaber mentale funktioner uden at tage astrocytterne med i beregningerne,« siger Barbara Lykke Lind, postdoc på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet. Hun fortsætter:

»Man kan blive fristet til at sige, at resultatet åbner døren for en bedre forståelse af, hvordan hjernen hænger sammen og hvordan mentale fænomener som følelser opstår.«

Barbara Lykke Lind var den primære forsker bag undersøgelsen.

Hjerneforskningen skal sadle om

Det har været den gængse opfattelse blandt hjerneforskere, at alle andre celletyper i hjernen end neuroner er for langsomme i deres kommunikation til at kunne gøre andet end give næringsstoffer til neuronerne. Men Barbara Lykke Linds forskning peger altså på, at det forholder sig anderledes.

»Man har troet, at astrocytter først reagerede efter mange signaler mellem nervecellerne. En reaktion, der svarer til flere sekunder. Det er for langsomt til at kunne spille nogen direkte rolle i skabelsen af mentale fænomener,« siger hun.

Fakta

Nervecellerne eller neuronerne er nervesystemets basale bygningsværk. Neuroner danner synapser eller forbindelser med andre celler. Det sker blandt andet i centralnervesystemet, hvor man mener sanseindtryk analyseres, og reaktioner planlægges og styres under deres udførelse.

Kilde: Den Store Danske

I undersøgelsen viser Barbara  Lykke Lind og hendes kollegaer, at astrocytceller i musehjerner ophober en elektrisk ladet calcium-ion, i næsten samme øjeblik som en neuron signalerer til en anden neuron.

»Det går så hurtigt, at cellerne responderer med den hastighed, man mener, der skal til, for at de kan spille en direkte rolle i skabelsen af mentale fænomener.«

Astrocytter har mere komplekse forbindelser

Astrocytter har endda langt mere komplekse forbindelser til hinanden end neuronerne.

»Nogle forskere overvejer, om astrocytternes komplekse forbindelser kunne forklare nogle af de mentale fænomener, man har svært ved at forklare som for eksempel følelser og tanker. Men også nogle af de sygdomme, vi har haft svært ved at helbrede,« siger Barbara Lykke Lind.

I den danske undersøgelse kigger forskerne på hjernebarken. Det er der, den højere kognition finder sted. Men anden forskning peger på, at astrocytternes hurtige reaktioner også finder sted i lillehjernen og hippocampus, der har med hukommelsen at gøre.

»Der lader altså til at tegne sig et billede af, at astrocytter generelt kan svare hurtigt og muligvis være direkte involveret i vores mentale funktioner,« siger Barbara Lykke Lind.

Forskere har været faste i troen

Det er stærkt rodfæstet i forskningskulturen, at astrocytter ikke spiller en større rolle i hjernens signalering.

»Der er en del arbejde i at overbevise andre forskere om, at denne forskning også er god nok, og at astrocytter rent faktisk kunne være en langt større komponent i hjernens funktion end tidligere troet,« siger Barbara Lykke Lind.

Nogle forskere overvejer, om astrocytternes komplekse forbindelser kunne forklare nogle af de mentale fænomener, man har svært ved at forklare som eksempel følelser og tanker. Men også nogle af de sygdomme, vi har haft svært ved at helbrede som eksempel

Barbara Lykke Lind, Postdoc.

Der har været et så stærkt dogme blandt hjerneforskere, at astrocytter svarer langsomt, at når forskere har observeret den hurtige respons fra astrocytterne, så har de troet, at det var støj i målingerne.

»Dogmet omkring astrocytters svarhastighed har simpelthen været sådan, at forskere ikke har tvivlet på det, selvom deres data viste noget andet. Jeg har endda snakket med forskere, der har fraregnet data skabt af astrocytterne, fordi de troede, at det var støj.«

Resultatet åbner for en ny forskningsskat

Selvom den danske forskning viser, at astrocytterne reagerer hurtigere end tidligere antaget, så mangler der stadig en del forskning på området.

»Det er for tidligt at sige endnu, om astrocytter rent faktisk også spiller en direkte rolle i mentale fænomener, men resultatet her åbner i hvert fald en dør for, at det er meget muligt,« siger Barbara Lykke Lind.

Det er Helle Waagepetersen enig i efter at have kigget på undersøgelsen. Hun er professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet og forsker selv i hjernens signaleringer.

»Der er ingen tvivl om, at det her åbner for en skat, som vi ikke rigtig har gravet efter, og som kan have stor betydning for vores forståelse af mentale fænomener og sygdomme i hjernen,« siger Helle Waagepetersen.

Nye metoder kan bane vejen

Den danske undersøgelse viser, at astrocytten reagerer lynhurtigt på et signal fra en neuron.

»Hvordan, signalet kommer til astrocytten fra neuronen, er dog stadig uvist, så det er det næste, der skal undersøges,« siger Helle Waagepetersen og fortsætter:

»Det er ofte teknikkerne og redskaberne, der begrænser, hvad vi ved. Så vi skal også sørge for at bruge metoderne, vi har til rådighed, klogt og samtidig udvikle nye metoder, der i højere grad er fremstillet til at studere astrocytternes hurtige signaleringer.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.